Fangster fra Å og Kyst.


På denne side har du mulighed for at vise dine billeder frem fra evt. kyst ture, feriebilleder m.m. Fortælle dine historier, så vi alle kan få del i dine oplevelser
 
 
19.10.09

Hej Poul – kan se, at du trænger til en alvorlig opdatering på din ”å og kyst”- side.
Var således på dybhavsfiskeri i Atlanten, nærmere bestemt Amedores/Gran Canaria, hvor det udover muræne og stingrays lykkedes mig at få denne fightvillige skønhed på krogen.

Hilsen fra det blå
Allan Møller
 

07.07.08


 

Hej Poul.
 
Her er et par billeder og en beretning fra en kanon kyst tur.
 
Fredag den 04/07-2008 var Michael Riis (nyt medlem i SSF) Stig Guldborg og undertegnede en tur på kysten, da å fiskeriet ikke viste sig fra sin bedste side.
Vi er ikke de mest erfarene i kystfiskeriets univers, men ved hvad det handler om.
Det var Michael´s første kyst tur efter havørreder.
Vi startede fiskeriet ved 21 tiden - Michael med bombarda og flue og Stig og jeg med fluestang.
Inden jeg havde fluelinen helt ude huggede den første havørred omkring 45 cm. Desværre holdt den ikke helt til kanten.
Kort tid efter råbte Stig -"JA, så er den der" og i det samme så og hørte jeg den vende i overfladen med et ordentlig skvulp.
Jeg skyndte mig der hen og der var godt med flex på #7 fluestangen.
Først gik den rimelig roligt og vi skød den til at være ca. 3 kg. men efter nogle vilde udløb på ca. 30 meter og et spring helt fri af vandet et godt stykke ude, blev vi enige om at den nok var 4,5 kg.
Efter 10 min. fik Stig den ind på kortere line og det blev til hårdt-mod-hårdt da den forsøgte at svømme over i en stensætning og nogle træer.
Da der godt og vel var gået en 20 minutters tid, kunne jeg nette en flot fed havbandit på 6,2 kg. fordelt på KUN 75 cm.! (konditionsfaktor 1,47)
Efter mørket havde sænket sig fangede Michael og Stig hver 2 "hurtige" på hhv. 45, 46 og 48, 58 cm.
Desværre for mig blev det kun til mistede fisk og vi havde alle et "hav" af kontakter til fluen.
 
Så derved blev det til en skøn aften med masser af spænding og en kanon oplevelse!
 
TEKST & FOTO:
Dennis Sørensen
 
23.04.08

Varde å d. 21 april 2008.

En lille tur til Varde å, skulle blive til min livs fisketur !

En dejlig stor blank laks tog min Meps 5 kobber kl. 18.45 efter 1,5 time
kunne Lars Hammer-Bek. gaffe den og slæbe den langt op i græsset.

119cm. 16,5 kg. viste vægten (Ny Varde å rekord).

Med venlig hilsen
Jens Lygum

Læs mere på www.g-r-o-b.dk

 

03.04.08


 

Hej Poul

Jeg har her i påsken været en tur til Pelagicevo i Bosnien,her er et par billeder.

Mvh
Davor H.

http://www.carppelagicevo.com/

 
     
     
14.03.08

 

Hej Poul.

Når nu det ikke er sæson i Danmark, må man jo tage en smut til Thailand for at fange en fisk. Der er da lidt flere farver på end dem vi er vant til at fange.

Knæk og bræk til alle i 2008

Bjarke
 

13.01.08




Hej Poul.
 
 
Her er lige en lille rapport til hjemmesiden om årets første havørreder.
 
Stig og Jan Guldborg og undertegnet var i dag den 1301-2008, taget til Agtrup Vig i Kolding Fjord.
Det viste sig hurtigt at der var fisk i kraft af at Stig startede med at fange sin første overmåler-kystørred på flue - en fin nedgangs havørred på ca. en halv meter.
Fisken huggede på kort line allerede inden han havde fået lagt hele linen ud og den blev selvfølgelig hurtig genudsat.
Senere gik Stig og jeg side om side og fiskede langs kysten og pludselig mærker Stig fisk, men desværre holdte krogen ikke sit tag.
I det samme mens jeg kigger over på ham, hugger en fisk på min flue, som giver en rigtig god fight, med mange fine spring helt fri af vandet.
Fisken var en rigtig fin grønlænder på 49 cm. og 1,1 kg. med løse skæl. Lidt slank, men ingen tegn på gydning.
Det viste sig også at der et par små rognsække i maven og hold da op hvor var den rigtig flot mørke orange i kødet!
 
Årets første fisketur blev en succes og gav endnu en dejlig oplevelse - Min første kystørred over mindstemålet og så på flue!
 
 
Knæk & bræk
 
2007
20. aug. 07

Tre forskellige juniorfisk ved Måde

Juniorerne Kasper Christensen og Søren Baun fra Esbjerg fiskede dagen før skolestarten ved Konge åen, hvorunder de begge missede anseelige fisk på henholdsvis spinner og regnorm. For Kaspers vedkommende løb en femkilosgedde kvikt af med en spinner, og Søren led den tort at en trekilos laks spyttede ormetaklen ud efter få minutter fight.

Nuvel dem kan man nu ikke slå ud af kurs så let, for allerede den efterfølgende weekend sprang de på cyklerne ud til stranden ved Måde lige syd for Esbjerg. Her lande de med sandorme omkring blåmuslingebanker tre arter bestående af små hvillinger og fladfisk samt en ål på hele 51 cm..

Franskbrødet til multen havde de også med, men eftersom der fandtes en jævn pålandsvind, duede denne form for fiskeri ikke lige ved Måde den søndag, hvor vandets sigtbarhed blev målt til 25 cm..

Benn
 

29. juli 07

Varde å d. 25 og 26. juli 2007.

Puuuha det er ikke sjovt, ikke at kunne komme til åen i over en uge, bare fordi man skal i sommerhus. Heldigvis var jeg kommet til at putte lidt grej i bagagerummet hvis nu muligheden skulle byde sig og det gjorde den så, onsdag d. 25 var det dejligt vejr så jeg foreslog at vi tog til Varde å, op til hvide banke så kunne Ann-Britt plukke lidt hyben til marmelade og jeg kunne lige fiske et par timer. Som sagt så gjort Ann-Britt plukkede dog ikke hyben (de var ikke modne) men i stedet fik hun løst en masse suduko og nød det gode vejr mens jeg fiskede lidt med wobler og det resulterede i en lille havørred på 45 cm. som egentlig skulle have været ud igen, men under landingen fik jeg den ene krog dybt ind i min finger og var derfor nødt til at aflive den, for hver gang den sprællede gik krogen bare længere ind. Ud kom den, godt man har en krogløsertang lige ved den anden hånd ;-) Torsdag skulle Ann-Brit ind til Esbjerg og satte mig af ved Roadhouse kl. 9 for at samle mig op igen kl. 12. Startede med wobler ved "skodsvinget" og efter 2 timer uden at have mærket noget valgte jeg at gå opstrøms motortrafikvejen, efter nogle kast med wobleren ville jeg lige prøve min i Sneum å så givtige Meps 5, i første kast mærkede jeg et slag til spinneren, ud i samme retning og bang så sad den der. Efter lidt tovtrækkeri om hvem der bestemte måtte den dog overgive sig. Flot tyk havørred 65 cm. 4,0 kg. En rigtig lille tyksak.

Knæk og bræk
Jens Lygum
 

30.12.06


 

Hej alle

 

6 mand mødte op til en blæsende dag ved Genner Bugt. Vi var meget hurtigt enige om at flyderingsfiskeri var ikke lige det der var sikkerhedsmæssigt forsvarligt, hvorfor vi fiskede direkte fra kysten. Det unge skud på stammen, Jesper, var dog ikke helt tilfreds med det der vaderi. Så han satte gang i fantasien og udviklede en løsning. Ca. 100m ude er der en hvid bøj, Hvis nu jeg kan få en snor derud, så er der jo forbindelse til land og jeg kan trække mig frem og tilbage. Går den ikke kan de andre jo bare trække mig ind. Væk var han i flyderingen, og jo der blev sat en snor i bøjen. Vi andre kunne så bare følge bagefter, binde os med snore til bøjen og bingo. Der lå vi så 4 ringe som perler på en snor, Alle med fast fortøjring til land og inden for snakke afstand. Det var godt nok hyggeligt og fisk jo da. Jesper fisk 3 torsk hvoraf den største var 61cm og 1730g. Derudover fik farmand også en torsk. Kom så ikke og sig at initiativ ikke belønnes.

Efter oversået frokost var blæsten dog så hård at vi blev enige om at slutte, sikkerhed frem for alt. Vil slutte med at ønske alle et godt nytår og hold nu finnerne i vandet.

 

Esben

2006
11.07.06


 

Hej Jørgen

Kystfiskeri

En sommerhilsen fra Grønninghoved syd for Kolding.

De senere dage har jeg udelukkende fanget  hornfisk fra jollen " Sydvestnyt" fra Stenderuphage og syd på til Binderup og Grønninghoved Bugt. Så i dag da blæsten var for foldsomt til at sejle ud,  pakkede jeg bilen med fiskegrejet og kørte til Årøsund. Her fandt jeg en fin plads ved Færgegaarden. hvor det er let at komme til med bilen og med udsigt til Årø.

Fra stranden skal der blot kastes 20 meter med en 40 grams blink ( jeg forgæves havde med til Norge i 1o dage) og så ellers give 20 - 50 meter line i den dybe sejlrende. Et sand eldorado for fedehavørreder og sulne sportsfiskere.

Efter jeg havde mistet 2 gode fisk, lykkedes det endelig efter 4 timers sommerdyst ved stranden, at kane en havørred op på 2,8 kg og 64 cm. Det er utroligt hvad sådan en fisk kan gøre ved en fuldvoksen mand! Yes Yes, det er hvad jeg kalder en aktiv ferie. 11 fede koteletter til grillen, ligger nu klar i fryseren, til vi får besøg af børn og svigerbørn i sommerhuset en af dagene.

Bedste hilsen
Asger Brodde
 

01.07.06

Ved Bjerkreimselva med MacNap

Fiskeugen ved Bjerkreimselva i Norge endte med en uforglemmelig oplevelse for deltagerne, men det så lidt dystert ud i begyndelsen, da elven blot løb med 15 kubikmeter pr sekund. Kun arrangøren Uffe Nikolajsen fra MacNap i Esbjerg måtte efter et par dages rundguidning erkende, at første kontakt med en større laks på hans mørke flue endte med en iturevet line mellem gruset og stenene.

Modsat tidligere år blev fiskeriet i 2006 frigivet allerede den 1. juni, men den første halve måned bød kun på sparsomme fangster. Der blev dog for elvens vedkommende talt om en af de sjældne på ca. 12 kg.

Midt på ugen kom regnen endelig, så et halvt dusin af deltagerne drog derfor til den nordlige kyst omkring Eigerøyqa under en kuling med kraftige byger fra syd. Her i fjorden sprang laksen lystigt indenfor kastevidde dog uden at gå til biddet. Dagens fiskeri gav en smuk gylden fjordørred på 56 cm til Andreas N. Sørensen også fra MacNap i Esbjerg. Der blev også landet torsk, sej, makrel samt en overdimensioneret fjæsing. Under sammenpakningen af grejet standsede en begejstret traktorfører op for at vise dagens garnfangst. Uha! En murebalje fyldt med laks op til syv kilo, og dagen forinden blev det også til en tolvkilos.

Ved hjemkomsten erfarede kystfiskerne, at Benno Quebec Jürgensen havde landet turens første godt firekilos laks på flue umiddelbart opstrøms broen ved Bjerkreim, og allerede dagen efter gentog Rene Mærsk bedriften med en lidt mindre næsten samme sted.

Efter et par dage med megen regn steg vandføringen til et halvhundrede kubikmeter, og nu tog begivenheden gradvis en kovending ved zone 3 opstrøms Fotlandsfossen, hvor laksene som ikke fandt fisketrappen forsøget at forcere fosset.

Resultatet til os ved zone 3 blev til yderlige fem laks til tretten deltagere. To nyopstegne lusebefængte laks på henholdsvis 69 og 74 cm til undertegnede huggede omkring midnat mellem fredag og lørdag på orm fundet under sten i skoven. Om formiddagen blev det til to større laks taget på blink af Benno og Søren Krog. Søren tabte yderlig en omkring de magiske 10 kg. Umiddelbart inden afrejsen kunne fiskeplejeren Mærsk fra Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg ikke dy sig, så han drog derfor til fods fra opholdsstedet mod spottet ved Bjerkreim, og efter en halv times fiskeri med flue landede R.M. sin anden laks denne gang i firekilos klassen.

At laksen ankom indenfor det sidste døgns fiskeri blev bekræftet nederst på zone 3, hvor fem på 12 timer formåede at landede otte mellemstore laks indenfor en snes meter.

Hilsen Benn
 

07.06.06

 

 

Min kæreste og jeg var på ferie på Grand Canaria fra d. 19 til d. 26/4-06.
Da jeg havde fødselsdag d. 22 fik jeg en big game fisketur af min lille skat.
Så søndag d. 23 dampede vi afsted fra Porto Rico havn, med skibet BARACUDA DOS. Da sæsonen for blue marlin først starter i Juni var der dømt fiskeri på lavere vand, ca. 20-25m med små fisk som agn.
Efter ca. een times fiskeri fik min første fisk, en Stingray på 8 kg (fed oplevelse og fight). Min kæreste fik efter 2 timers fiskeri også en Stingray på 8 kg. De andre om bord nogle Østrigere og Englændere fangede også en del Stingays. Alle Rokker blev genudsat. Der blev også fanget makreller og enkelte eksotiske fisk.
En time før vi skulle mod havn igen, fik en Englænde en kæmpe fisk på krogen. men vi så den aldrig for efter en time sprang hans 0,95 line. skipper sagde at det var fordi den var gået helt ned på bunden og så er det umuligt at få den op. Han sagde at det nog var en Stingray eller en Angel shark.
Men imens alle stod og så på Englænderen havde jeg fået en tilsvarende fisk på krogen og hold da op hvor var det hårdt, når jeg fik rullet 2 m line ind , tog den bare et udløb på 4 m, selvom bremsen var totalt spændt. efter en times hård fight tog skipper fik ankeret op og begyndte at sejle langsomt frem og tilbage. Så pludselig så jeg "kæmpen" i overfladen, et par hundrede meter fra skibet. Så fik jeg energi igen, jeg fik den slæbt ind til båden og skipper og styrmanden prøvede at få den ombord, det var lidt "bøvlet", for lågen bag i skibet, som fisken skulle ind af, var ikke bred nok. Efter en lille kamp fik vi den heldigvis indenbords.
Den var bare stor, 135 kg, 125 cm bred og 30 cm tyk på midten. Efter et par billeder blev fisken med en masse besvær skubbet tilbage i havet. Så var det tid til en øl og en smøg, jeg satte mig tilbage i sædet og nød turen ind til havnen med min kæreste i hånden.


Mvh Jesper Hartvigsen.

 

21.01.06

 

Hej venner !

Her er lige lidt fra kysten i søndags 73cm hun taget på vobler fordi det var ikke vejr til flue på grund af vinden, blev selvfølgelig sat ud efter dette billede. Det betaler sig ikke at sidde ved PCeren hele tiden

MVH Per Christiansen