Vandpleje

Historie

I fordums tid

Alle vandløb med en udmunding til Vadehavet havde efter sidste istid deres udløb omkring Elben ved Hamborg, så de fleste ferskvandsfiskearter med en tilknytning til området strejfede mere eller mindre rundt overalt. Utroligt nok findes der fra Sneum Å en gammel beretning om observationen af en stør. Udover havørreder havde vadehavsvandløbene dengang også deres egne sunde bestande af snæbel, laks og stallinger. Eksempelvis var Sneum Å helt frem til midten af sidste århundrede kendt som et af egnens bedre laksefiskevande omkring svingene ved sammenløbet med Holsted Å.

Hvorfor det dog endte så galt

Industrialiseringen er hovedårsagen til at nogle af vandløbenes naturlige fiskearter ikke kan opretholde en naturlig reproduktion i dag, samt at andre forsvandt helt igennem tiden.

Første opfandt man i munkeperioden vandmøllen, hvor kraften fra en opstemning kunne drive et kornhjul. Efterhånden som befolkningstallet steg voksede også industriområderne, og meget urenset spildevand blev dengang udledt direkte til vandløb eller søer. Man opfandt elektriciteten, og begyndte at opføre vandkraftværkerne. Flere nedlagte mølleopstemninger blev ombygget til fiskeopdræt, og som perler på snore støbte man endnu flere betonstem med det ene formål, at der nu skulle produceres rigtig mange amerikanske regnbueørreder på ferskvandsdambrug. Dieselgravemaskinens indtog gav landbruget muligheden for en yderlig afgrødehøst i de våde enge, så næsten alle vandløb blev hurtigt udrettet helt frem til omkring 1960érne. I forbindelse med afvandingen opførte man sideløbende nogle store betonstem, hvorfra vandet opstrøms kunne ledes ind i eng vandingskanaler, som ofte endte i en blindgyde for fiskene flere kilometer nedstrøms vandindtaget. Tørkeperioder truer periodisk afgrødehøsten, men i nyere tid har vandingsanlæg løst problemet. Til at begynde med pumpede man vand op direkte fra vandløb, hvilket var med til at udtørrede flere af de mindre bække, som er fiskenes vigtigste gyde og opvækstområder.

Vanplejetiltag igennem årene

Siden 1927 er der i Kongeå en udsat ørreder efter en udsætningsplan. Udsætningen fra 1927 og frem til 1964 angav kun udsætning af yngel. I 1984 var yngeludsætningen på sit laveste, da der ikke blev udsat yngel i den øvre del af Kongeåen ovenfor Vamdrup by. I udsætningsplanerne stod der, at man betragtede strækningen fra rensningsanlægget ved Vamdrup og til nedenfor Vandmøllegården som et særdeles kedeligt samt stærk forurenet vandløb.

Helt tilbage i 1950érne foretog foreningen elbefiskninger efter havørreder til avl i Konge åen, men aktiviteten blev indstillet. Senere i 1980érne blev der udført befiskninger efter yngel i åens mindre tilløb, og resultatet blev, at man i 1986 genoptog avlsarbejdet. I samme periode opstod samarbejdet imellem Sydvestjydsk og Vejen og Omegns Sportsfiskerforening om en forbedring for åens egne bestande af laksefisk, og man nedsatte herunder gruppen ”Konge åudvalget”.

Alle kan bidrage på en eller anden måde når det drejer sig om ophjælpninger af fiskebestande, og et unikt tidligt eksempel er, hvordan æresmedlem Johannes Pallesen for mange år siden fangede de små indespærrede ørredunger i eng vandingskanalen opstrøms Ålbæk, for herefter at ile over til den nyudrettede Sneum Å, hvor fiskene blev genudsat.

Nutidens vandpleje drejer sig ikke kun om avlsarbejde og udsætninger af rigtig mange fisk, for hvis vandkvaliteten og forholdene i vandløbene ikke er tilstrækkelige gode, får man let et forkert indtryk af de faktiske miljøforhold.

Man har i nyere tid politisk besluttet at beskytte bredvegetationen, hvilket gradvis skaber smallere men mere naturlige vandløb. Sideløbende nedsættes udstrømningerne i form af gødningsstoffer og sand med mere til vandmiljøet. Sandet aflejres imellem bredplanternes mudder, og vil på længere sigt skabe bedre adgangsforhold helt frem til vandløbsbredden.

Tiltag indenfor vandløbsforbedringer eller forsøg på genindførelser af naturlige fiskearter sker ej heller fra dag til dag men over årtier, og eksemplerne herunder fra et kvart århundrede viser tydeligt, hvor langsommelig en proces det er, når store ødelagte naturværdier skal genopbygges.

1980 Klækkeriet ved Lillevang

Klækkeriet på ejendommen Lillevang ved Andst Å et tilløb til Konge åen startede med små forsøg i 1980, og først i 1983 kom der for alvor gang i klækningen her. Der blev kun opdrættet laksyngel, og stedet fungerede frem til 1986.

1981 Udsætning af udenlandske laksestammer

Der er foretaget mindre lakseudsætninger før 1980, men først fra 1981 er der systematisk udsat laks i blandt andet Konge åen. Først i 1990érne blev der lavet en endelig udsætningsplan for laks ved vadehavsvandløbene, og udsætningsmaterialet stammede dengang fra indførte irske, skotske og svenske stammer.

1983 Konge åudvalget

Konge åudvalget blev en realitet i 1983 med det formål at styrke avlsarbejdet. Ideen var at udvalget skulle være med til at reetablere bestanden af stallinger og laks samt at øge åens ørredbestand. Man ville blandt andet opbygge et fælles klækkeri, som skulle medvirke til en genskabelse af Konge åens laksebestand.

1984 Genindførelsen af stallingen til Konge åen

Oprindeligt fandtes der stallinger i Konge åen, men bestanden blev udryddet i 1963 under et fenoludslip fra Phønix fabrikken i Vejen. SSF genindførte de første stallinger i 1970érne, hvor man fik 75 større fisk fra Gudenåen, men først efter yderligere udsætninger af yngel fra 1984 og frem til 1993 lykkedes det på foranledning af Konge åudvalget at få genetableret en ny selvproducerende bestand.

1984 Modstrømstrappen opsættes ved Jedsted Dambrug

Modstrømstrappen ved Jedsted Mølles Dambrug etableres, da fangsterne af laks og ørreder længere opstrøms i Kongeåen er nedadgående, hvilket tilskrives spærringer i hovedløbet uden fiskepassager ved især større dambrug.

1986 Klækkeriet på Vestkraft

I perioden fra 1986 til 1998 opbevarede man rogn fra havørreder indtil øjnægstadiet på Vestkraft i Esbjerg, og fra 1987 til 1990 blev der også opdrættet yngel fra stallinger her. Muligheden ophørte i forbindelse med en nedlæggelse af det gamle kraftværk.

1986 – Vandet er for varmt til klækning

På Jedsted Mølles Dambrug opvares og stryges havørrederne, og man prøver også på at klække æggene her. Forsøget opgives da vandet er for varmt, og æggene flyttes til Vestkraft i Esbjerg.

1987 Forsøget med udsætninger af snæbelyngel

I 1970érne fandtes der kun mindre bestande af snæbler i Vidå, og endnu færre i Ribe Å. Arten var tæt på en udryddelse, så i 1987 iværksatte man en redningsaktion for den sjældneste laksfisk i verden. I alt blev der udsat 2 millioner stykker snæbelyngel i henholdsvis Vidå, Brede Å, Ribe Å, Konge åen, Sneum Å og Varde Å.

Udsætningerne gav store bestande i løbet af få år, men senere undersøgelser i 2000 vist, at der nu kun var få fisk tilbage i Sneum Å og Konge åen. Årsagen til tilbagegangene i de to vandløb skyldtes spærringer uden omløbsstryg for moderfisken samt manglende opvækstområder til yngelen i form af oversvømmede engarealer.

En forvaltningsplan for snæbelen er nu iværksat, hvor ansvaret ligger hos EU, Miljøministeriet, Skov og Naturstyrelsen samt Sønderjyllands og Ribe Amt.

1987 Klækkeriet i Drostrup

Fra 1987 til 1994 drev Konge åudvalget klækkeriet i Drostrup nord for Vejen. Man opdrættede årene igennem havørreder på stedet, og i perioden fra 1988 til 1990 samt i 1992 blev der også arbejdet med laks her.

1988 Modstrømstrappen opsættes ved Knagemølle

Som ved Jedsted Mølle Dambrug i 1984 opsættes der også en modstrømstrappe ved Knagemølle i Konge åen. Opstemningen her er i dag fjernet helt.

1990 Spærringer fjernes eller forbedres

Ved Konge åen opsættes der en modstrømstrappe ved Vejen Lille Vandmølle Dambrug, og modstrømtrappen ved Nielsby Dambrug forbedres. Samme år fjernes stemmeværket ved Drostrup Dambrug.

1991 Stryg graves frem og okkeranlæg etableres

Tre tilsandede stryg i Konge åen gennemgraves for at fjerne uønsket aflejret materiale, og samme år etableres der et okkerrensningsanlæg i Plovstrup Bæk.

1993 Stryg graves frem og eng vandingsstem ombygges

Yderlig tre tilsandede stryg i Konge åen gennemgraves for sandvandring, og i Vejen Å bliver to betonstyrt ombygget til stenstryg. Tiden bærer præg af endnu flere nedlæggelser af stem opført som eng vandingsanlæg fra dengang, hvor vandløbene helst skulle vande og afvande de våde enge alt efter behov. Sneum Å og Holsted Å systemet fik et gevaldigt løft i perioden frem til 1997, eftersom man her ændrede mere end et dusin mindre spærringer til kampestenstryg. En af de sidste fjernelser af opstemninger fandt sted ved Konge åen nedstrøms kirken i Vilslev også kaldet Bid 1 blandt lystfiskerkredse.

1995 Omløbsstryget ved Jedsted

Konge åen får sit første omløb ved Jedsted Mølles Dambrug. Vandløbets naturlige forløb lå tidligere lige nord for mølleopstemningen, og den tilgroede strækning blev løsningen som en passage for snæbelen, laksen, havørreden og den efterhånden truede ål.

1995 Opdræt på Foldingbro Dambrug

Opdræt af udsætningsfisk sker i perioden fra 1995 til 1998 på Foldingbro Dambrug. I forbindelse med at dambruget nedlægges ophører muligheden for samarbejdet med Konge åudvalget.

1997 Vadehavsrapporten offentliggøres

Endelig udkom Laksefiskene og Fiskeriet i Vadehavet ”Vadehavsrapporten”. Undersøgelsen blev indledt i 1994, og tre års arbejde udført af Danmarks Fiskeriundersøgelse under et samarbejde med Ribe og Sønderjyllands Amt viste, at der var mange problemer, inden man kunne forvente en fremgang for vadehavsvandløbenes naturlige fiskebestande. Hovedårsagerne skyldes ifølge rapporten upassable spærringer og tabet af smolt ved dambrugsopstemningerne og manglende gyde og opvækstområder for fiskene, samt bifangster af smolt i ruser opsat omkring Vadehavet.

1997 Handlingsplanen for Konge åen

Handlingsplan for Konge åen er et samarbejdet imellem Sydvestjydsk Sportsfiskerforening og Vejen og Omegns Sportsfiskerforening lavet for Konge åen, eftersom udtrækket af naturlige smolt fra ørreder er langt under der forventede ifølge Vadehavsrapporten. Udvalget har udgivet årsrapporter om åens tilstand siden 1999 samt lavet en status for vandløbet i perioden fra 1988 til 1998.

1997 Stopper udsætningen af større ørreder

Igennem en årrække har foreningen for egen regning udsat 17-23 cm. ørreder i Holsted Å fra Gørding til Bramming. Tiltaget ophører for at kunne følge udviklingen fremover i vandløbet.

1997 Klækkeskabet tages i brug

I klubhuset hos SSF tager man klækkeskabet i brug til opbevarelse af øjnæg fra Konge åens havørreder. Man havde ikke mere aftaler med interesserede dambrug, som forsvarligt kunne opbevare rognen.

1998 Omløbsstryget ved Vejen

Som ved Jedsted Mølles Dambrug laves der et omløb for faunapassagen udenom dambruget ved Vejen Store Vandmølle

1998 Omkonvertering af udsætningsmidler

Konge åudvalget beslutter at omkonvertere 40.000 kr. til restaureringsprojekter. Beløbet er et tilskud fra myndighederne, som bruges til udsætning af smolt fra havørreder i Konge åen.

Flere udlægninger af egnet gydegrus sker efterfølgende i vandløbets øvre del opstrøms Vejen By, hvor de mest egnede gydeområder findes.

1998 Leder efter naturlige laks i Sneum Å

Som ved Varde og Ribe Å medtager og mærker SSF laks indfanget i Sneum Å under efterårets elbefiskninger efter havørreder. Der blev dette år afleveret 17 laks til en gentest hos Danmarks Fiskeriundersøgelse, hvor det viste sig at en matchede Skjern Å stammen. De øvrige var alle af udenlandske oprindelser.

1998 Nyt sted til opbevaring af fisk ved Sneum Å

Moderfiskene opbevares på Vibæk Dambrug, hvor de stryges for rogn. Efter endt strygning opbevares æggene i klækkebakkerne på Vestkraft i Esbjerg. Da blok to skal brækkes ned, finder foreningen en ny samarbejdspartner, som bliver Åstrup Dambrug ved Sneum Å. Fremover opbevares og stryges moderfiskene fra havørreder her. Også det videre opdræt af yngel og fangstmodne bækørreder finder sted på dambruget i Åstrup. Glædeligt er det at dødeligheden blandt havørreder næsten er nul her, men et forsøg med opbevaring af laks opgives eftersom næsten alle moderfiskene omkommer indenfor de første par uger.

1999 Avlsarbejdet ved Konge åen ophører

Man må indstille avlsarbejdet med havørreder ved Konge åen efter flere års kritiske tilstande. Antallet af moderfisk er nede på et uacceptabelt niveau og dødeligheden så stor på dambruget i Jedsted, at et genetisk forsvarligt avlsarbejde skønnes uforsvarligt.

Kongeåudvalget beslutter derfor at indstille aktiviteten med havørreder i Konge åen for fremover at bruge ørredyngel fra Sneum Å systemet til de anviste udsætningspositioner.

1999 Møder med Ribe Amt og kommuner

Sydvestjydsk Sportsfiskerforening afholder sammen med Ribe Amt en række møder med Helle, Holsted, Bramming og Brørup Kommune om udlægning af gydegrus i egnede sideløb til Sneum Å og Konge åen.

1999 De nye fredningstider

Vadehavsrapporten viser, at der er et behov for yderligere fredningstider. Ved vadehavsvandløbene afkortes fiskeperioden med to måneder ”Vadehavsbekendtgørelsen”. I Vadehavet må man fremover først opsætte ruser fra juni af hensyn til de nedtrækkende lakse og ørred smolt i forårsmånederne.

2000 Udsætninger af laks fra Skjern Å stammen

En undersøgelse udført af (DFU) viser at vestjyske laks overlever betydeligt bedre end deres udenlandske artsfæller. Fremover udsættes der etårs laks fra Skjern Å stammen i Sneum/Holsted Å ”40.000 stk.” og Konge åen ”20.000 stk.”.

2001 Opgiver omløbet ved Bramming Fiskeri

Efter mange ihærdige forsøg opgives ideen om et omløb ved Bramming Fiskeri ved Holsted Å. Som en kompensation forlanger dambruget, at produktionen af fisk må forøges, eller at Ribe Amt betaler ombygningen af stemmet, som trues af en sammenstyrtning. Kravene stemmer ikke overens med lovgivningen, så man opgiver formålet frem til den ny vandindvindingstilladelse i 2005. Efterfølgende forbedrer ejeren selv opstemningen på trods af en manglende tilladelse hertil.

2001 Kursus om restaurering og udlægning af gydegrus

Viden om egnede gyde og opvækstområder for laksefisk er af stor betydning, så derfor arrangerede foreningen et kursus herom for vandplejeudvalget. Danmarks Sportsfiskerforbund stod for undervisningen, hvor den praktiske del blev en udlæggelse af gydegrus i Vibæk, som er et sideløb til Sneum Å.

Under et samarbejde imellem Ribe Amt og Bramming Kommune forbedrede og etablerede man i samme periode flere stryg på den nedre strækning af Vibæk. Også i Ilsted Å suppleres der op med mere grus på steder, hvor man tidligere har fjernet et halvt dusin unødvendige betonstem. Tiltaget i Ilsted Å efterfølges af yderligere udlægninger af gydegrus længere opstrøms året efter.

2001 Udsætning af bækørreder fra egen avl

Tidligere købte man de fangstmodne bækørreder på et dambrug beliggende ved Omme Å, men af hensyn til risikoen for krydsninger med vandløbenes naturlige havørreder, ophørte samarbejdet.

Foreningen havde lavet en ny aftale med Åstrup Dambrug ved Sneum Å, hvor man på nuværende tidspunkt opbevarede vandløbets moderfisk og afkommet herfra. Udsætningsmaterialet af modne bækørreder i henholdsvis Sneum og Konge Å systemet stammer fremover herfra.

2001 Undersøgelsen af fiskesammensætningen i Holsted Å

Igennem en årrække havde man ikke udsat bækørreder i Holsted Å fra Gørding til Bramming, og tiden var nu moden til en undersøgelse af fiskebestanden sammen med Ribe Amt. Desværre viste det sig, at strækningen nok var et af Danmarks bedste geddevandløb. Man observerede blot et par mellemstore bækørreder over mindstemålet og et par stimer mindre skaller over en strækning på ca. otte kilometer. Til gengæld stod der mindst en større gedde for hver ca. 100 meter.

2002 Udsætningen af bækørreder i Holsted Å genoptages

Undersøgelsen året forinden viste, at vandløbet ikke kan opretholde en naturlig fiskebestand på egen hånd, så derfor udsættes der igen større kønsmodne bækørreder i Holsted Å, vel og mærket avlet på havørreder fra vandsystemets egen bestand.

2002 Geddedagen

Fiskekonkurrencen efter gedder indledes. Derfor ikke sagt at den bedste rovfisk er en død gedde, for arten har sin berettigelse i økosystemet. Problemet var bare, at man ønskede at få geddebestanden ned på et acceptabelt niveau i Holsted Å af hensyn til udsætningen af 20.000 etårs lakseunger årligt.

2002 Regnbueørreder må tages med i ubegrænsede antal uanset størrelsen

Evige store udslip af regnbueørreder fra dambrugene i Sneum Å skader bestanden af naturlige arter. De tømmer åen for fødeemner tiltænkt de naturligt forekomne fisk, og regnbueørreden mæsker sig i rogn når laks og havørreder gyder omkring juletid. Netop derfor må den indførte amerikanske art fremover medtages i ubegrænset antal uanset størrelsen. Pudsigt nok siger lovgivningen at fisken ikke må udsættes i danske vandløb, så det må også gælde en genudsætning af regnbueørreder.

2003 Genindførelsen af stallingen til Sneum/Holsted Å

Sneum og Holsted Å er det eneste større vandløb ved Vadehavet uden en bestand af stallinger. Foreningen søger og får en tilladelse til at genindføre arten ved at overføre nogle større fisk fra Konge åen. Under en elbefiskning indfanges der ca. 75 stallinger, som udsættes i henholdsvis Sneum Å og Holsted Å. Sideløbende laves der en foreningsfredning af stallingen frem til udgangen af 2008.

2003 Undersøgelsen af nedtrækkende smolt ved Konge åen

Konge åen indgår i en større landsdækkende undersøgelse om tabet af nedtrækkende smolt ved dambrug. I den forbindelse opsættes der en fælde ved Jedsted Mølles Dambrug. Undersøgelsen fortsætter i 2004, og resultatet forventes offentliggjort i 2005.

2003 Undersøgelsen af indespærrede fisk i slambassiner på dambrug

Der hersker ikke tvivl om at nogle af dambrugenes slambassiner fungerer som fælder for laks, ørreder og stallinger. Moderfiskene springer over udløbsristene, og yngelen drifter ind på drambrugene via vandindtaget, hvor de ender i fødekanalen og slambassinet eller bliver fødeemner for dambrugsfiskene. En undersøgelse på dambruget i Jedsted gav en snes havørreder og knap 75 stallinger, som alle blev genudsat i Konge åen.

2003 Dambrugsgruppen ser dagens lys

Der dannes en dambrugsgruppe med det formål at arbejde med en forbedring af vandløbskvaliteten blandt andet gennem at begræns og i yderste konsekvens fjerne dambrugenes tilknytning til vandløbene. Gruppen består af repræsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening, S.I.D., Samarbejdsudvalget for Ribe Å, Varde Å Sammenslutningen, Sydvestjydsk Sportsfiskerforening og interesserede lodsejere.

2004 Begrænsningen på max tre daglige fangster

Under generalforsamlingen vedtages det, at man fremover kun må hjembringe tre fedtfinnefisk dagligt. Det være sig laks, havørreder, bækørreder og stallinger men ikke regnbueørreder, som stadig må medtages i ubegrænset antal uanset størrelsen. Formålet er blandt andet at beskytte de større bækørreder, som kan indgå i vandløbenes egenproduktion af naturlige fiskearter.

2004 Måleresultater fra dambrug virker ikke opløftende

SSF anmodede i foråret Ribe Amts vandmiljøafdeling om en indsigt i måleresultater fra seks dambrug beliggende i hovedløbet ved henholdsvis Kongeåen og Sneum/Holsted Å. Målingerne viste sig at være meget uacceptable, så man anmodede derfor Danmarks Fiskeriundersøgelse om en udtalelse. Svaret fra DFU blev, at man truede med at ændre udsætningerne af etårs laks på grund af meget store udledninger af organiske stoffer, medicinrester med mere samt ekstreme lave iltindhold nedstrøms mindst et dambrug.

Bolden er nu sendt videre til alle de repræsenterede partier i Ribe Amtsråd, og foreningen afventer i denne skrevne stund udtalelserne herfra.

2005 Flere nye fredningstider

Bekendgørelsen for Vadehavet fra 1997 udløb ved udgangen af 2003, og den nye bekendtgørelse fra 2004 begrænser igen fiskemulighederne i Vadehavet og flere vadehavsvandløb. Frem til 2009 fredes laksen i Vadehavet nord for Låningsvejen til Mandø samt i Ribe Å, og ved Varde Å tillades det, at der må hjembringes to laks årligt pr. medlem. Gældende for alle vadehavsvandløb ændres fredningstiden i foråret fra 1. marts til 1. april, og alle ruser skal nu opsættes med stopriste, hvilket skal forhindre at laks og ørreder på vandring mod gydeområderne i vandløbene ender heri.

2005 Dambrugenes nye vandindvindingstilladelser

Ribe Amt udsender i 2004 en skrivelse til dambrugene vedrørende en ansøgning om tilladelser til indvindinger af vand fra vandløbene. Sidste frist for en ansøgning er den 1. november samme år. Betingelsen i ansøgningen er en afgivelse af halvdelen af den laveste sommervandføring målt over en snes år ”Medianminimumsvandføringen” fra den 1. april 2005 som en passagemulighed for vandløbenes fauna.