Fra bogen ”Langs Aaen med Ketsjer og Stang” – ”Oplevelser og Indtryk som Sportsfisker” af

H. P. Rasmussen udgivet af Dansk Hjemstavns Forlag i Ribe 1939.

Sneum Aa

 Oh, Sneum Aa! Dig vil jeg aldrig glemme

saa længe Fiskesport jeg dyrke kan.

Jeg husker dig fra Dreng, jeg gik derhjemme

Og fanged` Aal og Gedde i dit Vand

Og da jeg voksen blev, jeg vil bekende,

jeg søgte tit tilbage til din Strøm

for der at dyrke dette kære Minde;

jeg drømmer tit ved dig min Barndomsdrøm.

Fra Endrupholm du bugter dig mod havet,

et Sølverbaand i grønne enge lagt,

et Løb, som kunstigt ej af Haand blev lavet,

du dannet har det ved din egen Magt.

En herlig Strøm, som ej lader sig binde,

et mesterværk, som aldrig vil foregaa,

men evigt vil din Strøm mod Havet rinde

og øges af ”de mange Bække smaa”.

Ved mange andre Aaer har jeg vanket

Og fanget Laks og Ørred paa min Krog,

men intet Sted dog Minder jeg har sanket

som ved din Bred, og derfor du mig drog.

Din blanke Strøm og dine dybe Høler,

hvor Laksen staar og venter blank og fed,

ved dig jeg Eventyrets Spænding føler,

og derfor ejer du min Kærlighed.

O, Sneum Aa! Jeg glemmer ingensinde,

saa længe Fiskesport jeg dyrke kan.

Fordi du gav mig mangt et herligt Minde

om Fangst af Laks og Ørred i dit Vand,

og man skal lede længe for at finde,

en Aa med sligt et herligt Fiskevand.

og er end Laks og Ørred ved at svinde,

  du har dog Fiske endnu til hver en Mand.