Havørreder - Konge Åen.


September 2009
Det er ikke nogen hemmelighed, at der i år ikke er fanget de mængder af havørreder og laks, som der plejer. Bestyrelsen er godt klar over, at bestandene svinger fra år til år og også, at i år har der været en særlig lang periode med megen lidt nedbør i Konge Åens opland, så vandstanden i Konge Åen har hele sæsonen været særdeles lavt. Vi ved så af tidligere erfaringer med samme situationer, at havørrederne og laksene venter i Vadehavet til der kommer meget nedbør og så vandrer op i åen.

MEN efterhånden blev det for stille for en del inkarnerede Konge Å-fiskere, der mente, at der skulle gøres noget. De kontaktede så bestyrelsen, som bestemt ikke var uenige med de mange bekymringer, så der blev straks etableret en arbejdsgruppe, der i samarbejde med foreningens vandplejeudvalg og en del medlemmer ( i alt 17 deltagere)  har lavet 4 arbejdsområder, hvor der skal laves en særlig indsats de kommende år.   

ARBEJDSOPGAVER:

·         Finde gydestrækninger i Konge Åen og pleje disse med fjernelse af planter og løsne gydegruset.

Evt. etablere nogle nye gydepladser.

·         Der skal igen elfiskes efter moderfisk i Konge Åen. Der skal laves en aftale med en dambruger om klækning og opfodring af ørredyngel. Evt. befrugtning, klækning og opfodring i Konge Åvand.

·         Der skal etableres en kontakt til Jedsted Dambrug og starte og holde en løbende dialog med Esbjerg Kommune, Skov og Naturstyrelsen, Jedsted Dambrug og Sydvestjydsk Sportsfiskerforening.

Målet er hurtigst muligt at få et overblik over fremtiden for Jedsted Dambrug.

·         En arbejdsgruppe skal arbejde for ar få Konge Åen + sluse tilbage i det  gamle løb.

Arbejdsgruppen vil arbejde for at der allerede i år laves aftaler med en dambruger, så der kan fanges havørredmoderfisk i Konge Åen til nov./dec. 2009.

Medlemmerne vil løbende blive orienteret på foreningens hjemmeside og i foreningsbladet om Konge Å-arbejdsgruppens indsats.

Bestyrelsen for Sydvestjydsk Sportsfiskerforening.