|
Referat fra
bestyrelsesmødet den 4. august 2009.
Der er blevet afholdt et møde med Esbjerg Kommune om
projektforslaget ved Endrup Mølle. Grundejerne her foreslår, at man
ikke leder vandet igennem dambrugets slambassin. Projektet forventes
igangsat den 1. maj 2010.
Regnskabet tilsendt bestyrelsen inden mødet, og blev nu gennemgået.
Et evalueringsmøde om fiskekonkurrencen er blevet afholdt, og her
enedes man om følgende:
Bedre toiletforhold.
Skal der være præmier for bækørreder.
De to foldere bliver fremover til en.
Mere end en annoncør i folderen.
Der bør laves en sponsorpakke.
Bør vi ikke finde et nyt navn til fiskekonkurrencen.
Mangelen på naturlige bækørreder i vore fiskevande kræver handling.
Vi bør nu iværksætte noget, som kan forbedre fiskeriet i Konge Åen,
eftersom vandløbets egen-produktion af havørreder ikke er optimal.
Det er et problem, som skal løses meget snart, og bestyrelsen enedes
om nedsættelsen af en gruppe, som skal varetage fremtidens fiskeri
her.
Der bør i gruppen være:
To til tre fra bestyrelsen som tovholdere.
Fire til fem eller flere fra vandplejeudvalget.
Fire til fem eller flere af de som fisker meget i Konge Åen.
Der skal arbejdes med:
Forbedrede forhold for gydninger herunder løsning og udlægning af
grus samt fjernelser af unødvendigt grøde.
Skabe og holde en dialog med Esbjerg Kommune, Skov & Naturstyrelsen
samt Jedsted Mølles Dambrug angående fri passage her.
Arbejde med tilsandingsproblemer ved slusen herunder en
tilbagelægning af de gamle Å - sving.
Elektrofiskeri og opbevaring af fisk. Opstår der problemer med
opbevaringen af fisk, kan løsningen blive klækkebakker udlagt i åen
tilsvarende Karup Å modellen. Det foreslås i forbindelse hermed, at
der afholdes et foredrag herom.
Et forslag vedrørende tilsandingsproblemet udenfor Konge Åen blev
fremlagt.
Skødet om købet af grunden i Endrup er nu uden tinglysninger med
mere. Skødet tjekkes endnu en gang inden købet finder sted.
Bredbevoksningen ned til åen er flere steder ved at være et stort
problem for fiskeriet. Må vi klippe det ned, skal det være legalt.
Esbjerg Kommune kontaktes herom, og tilladelsen skal være skriftlig.
Alle kortsalgsstederne har fået besked om laksestoppet ved Sneum Å,
og der er blevet opsat skilte herom på parkeringspladserne ved
vandløbet.
Ideen med opsætningen af en fisketæller ved Konge Åen er ekstremt
kostbart, og en sådan fungerer typisk kun indenfor en meters
afstand.
Vi afventer fra Esbjerg kommune spændt høringsfasens sluttidspunkt
den 18. august vedrørende restaureringsforslaget ved Ilsted Å.
Vi afventer lige nu svaret fra Esbjerg Kommune om tilladelsen til
opførelsen af læskuret på parkerings-pladsen ved Jedsted. |