Orientering fra bestyrelsesmøde oktober 2008.


Det er helt forrygende især hvad angår laksefangsterne lige nu. Gennemsnitsstørrelsen for Sneum å endte med ca. 6,2 kg, og for Konge åen lå den et par kilo lavere. En af årsagerne må være de sene opgange af grilser i august/september, eftersom laksestoppet ved Sneum Å systemet fandt sted først i august.

Forberedelsen på en nedgang af dagkortsalget i fremtiden blev diskuteret, men vi kan kun afvente begivenhedernes gang. Måske opvejes indtægten af besparelserne såsom udgiften til udsætningerne af fangstmodne bækørreder.

Der har været møde i konkurrenceudvalget og datoen er nu fastsat (forudsat at ejeren af pladsen giver grønt lys).
Det er besluttet at prisen for deltagelse i konkurrencen bliver 200,00 kr. for medlemmer og 300,00 kr. for ikkemedlemmer.
Derudover er det besluttet at gedder også indgår i konkurrencen. Dette gælder kun gedder fra Sneum,     Holsted Å og Konge Å. 

Eventuelt ensartede lakseregler med Varde Sportsfiskerforening: Bilag herom udleveret under mødet vedrørende reglerne hos VÅS/Varde Å Sammenslutningen samt et par eksempler på karantæner i 2008. Fra den 1. januar - 2009 vil en overtrædelse sandsynligvis medføre en karantæne i begge eller måske endnu flere foreninger under det søndre og vestjyske samarbejde.
Det blev foreslået at Finn Sivebæk fra DTU-AQUA inviteres med til et bestyrelsesmøde vedrørende fremtidens laksekvoter.

Der er  samarbejdsmøde med V.Å.S. den 9. oktober.

Der indkaldes til instruktørmøde inden tilmeldingsdagen for vinteraktiviteterne den 23. oktober.. Juniorlederen og seniorklubben inviteres med.

Vi vil forsøge at få følgende aktiviteter på plads:
Besøg på Nielsbygaard Dambrug.
Digitale billeder med Foto Ole fra Bramming
Whiskysmagning.
Vaders i Svømmestadion Danmark.

Vi kan ikke få noget at vide om ombygningen af Jedsted Mølle som modeldambrug fra Skov- & Naturstyrelsen. Vi arbejder videre med sagen.

Angående de foreslåede restaureringsprojekter ved Ilsted/Bøel Bæk og Gummesbæk har vi endnu ikke fået en tilbagemelding fra Esbjerg kommune, hvilket er meget utilfredsstillende. Biolog Thomas Winther Jepsen fra Vej og Park afdelingen kontaktes vedrørende det videre forløb.

Elektrobefiskning 2008 finder sted på følgende datoer:
Holsted Å fra Gørding til Størsbølvej: Lørdag den 25. oktober.
Sneum Å fra Endrup til Ålbæk: Lørdag den 1. november. Måske slut her.
Holsted Å fra Bramming Fiskeri til Ålbæk: Lørdag den 9. november.
Sneum Å fra Endrup til opstrøms strygene ved Vibæk: Lørdag den 15. november. ”Overførslen af laks til opstrøms Hjortkær Fiskeri”.

Prisen på fiskekortene i 2009 vil afhænge af DSF stigningerne jf. kongressen i 2008 og indeksstig-ningerne, da vores leje af fiskevand er indeksreguleret.

Vedrørende en overbygning på parkeringspladsen ved Jedsted. Der laves nu en skitse, som forelægges under det næste bestyrelsesmøde. Projektet forventes på plads til premieren 2009.