|
03. nov. |
|
|
Hej Poul
Jeg var på fiskeri ons. 31. oktober om
eftermiddagen i Sneum. Da jeg kan se, at det er
minimalt, hvad der er fanget i Sneum Å, vil jeg
gerne berette, at jeg har fanget ikke mindre end
tre havørreder på sidste fiskedag.
Jeg startede med at miste en +3kg.havørred, som
sprang fri af vandet fire gange, men den hoppede
desværre af spinneren. Den sprang yderligere to
gange fri af vandet efter den var hoppet af
spinneren. Bagefter var jeg så heldig, at få en
hunhavørred på krogen. Den vejede 1,2 kilo 51 cm.
derudover gav fangsten denne dag endnu en
hunhavørred 1,6 kilo 53 cm. Fem minutter før
lukketid sluttede jeg af med endnu en hunhavørred
på 1,8 kilo 59 cm. Alt i alt en rigtig god
fiskedag. Så det tyder på et godt el-fiskeri i
Sneum Å, da masser af fisk er på vej op.
Jeg har desværre kun billederne på min gamle
mobil.
Ønsker mig et digitalkamera i julegave. Gad vide
om nissen er med mig? Eller måske vinder jeg én
til banko.
Tak for en god sæson. Det var min bedste
nogensinde.
M.V.H.
Torben Pedersen
|
|
|
01. nov. |
 |
|
Hej Poul.
Så har vi slukket og lukket Sneum for i år!
Fatter lagde hurtigt ud med en laks i 3+ klassen,
men efter 5 min. tovtrækkeri stak den af, da den
var flot farvet gjorde det knap så ondt. Lidt
senere fik jeg en havørred hun på 54cm. Den var
tyk og farvet så selvfølgelig røg den ud igen og
er klar til at blive strøget når i skal af sted på
lørdag. Desuden fik vi nogle kildeørreder med
farver man skulle tro var løgn(de blev
selvfølgelig også genudsat)
Det har været en fantastisk sæson med mange fisk,
de største røg jo af..., men sådan er det altid.
Vi ses i 08,
Hilsen
Dan Frederiksen
|
|
|
31. okt. |

 |
|
Grindsted å d. 28 oktober 2007.
Afdansningsbal 2007.
Niels Jørgen Jepsen, Lars Hammer-Bek og Jens
Lygum, havde sidste fiskedag ved åen søndag d. 28
oktober, vi startede ved Sneum å fra
morgenstunden, hvor det efter morgenbrød/kaffe
ikke blev til andet end et par mistede fisk og en
hilsen til Johnny "Wobler" med tak for denne
sæson.
Derefter kørte vi til Grindsted å v/kanalhuset
hvor vi spiste vores hjemmelavede fiskesuppe,
flankeret med et par glas kølig hvidvin. Det hele
skulle ikke gå op i mad, så vi drog opstrøms med
spinner for at se om en havbamse eller bækbandit
havde lyst til at kikke lidt til vores grej. På
vejen nedstrøms havde NJ og jeg sat et ormetakkel
på som endegrej og efter få minutter havde NJ
allerede haft 5 små "regnbuer" på land, jeg kunne
kun prale af at have haft 2 oppe, pokkers osse nu
havde jeg lige regnet med at årets stalling skulle
fanges på den sidste fiskedag og så bliver det
forpurret af en kæmpe flok "regnbuer" ØV ØV (opsyn
ved hvorfor). Endnu engang begyndte proppen at
danse, et lille tilslag og endnu en regnbueørred
sad på krogen (troede jeg) men denne gang var det
en lille fin stalling på 35 cm. som havde snuppet
ormen. Årets fangst var det ikke men alligevel en
kærkommen fangst til rapporten. Pludselig var det
ved at blive mørkt og vi skulle hjem, en
fantastisk sæson for alle medlemmerne (3 stk.) i
foreningen G.R.O.B var ved ende og nu skulle
familien have førsteprioritet de næste 5 måneder
inden det hele starter forfra igen, forhåbentlig
lige så fantastisk som 2007.
Tak til alle dem vi har mødt ved åerne i år for
mange gode hyggestunder, de har været med til at
gøre 2007 til noget helt særligt.
G.R.O.B ønsker alle en god vinter og knæk og bræk
i 2008
Med venlig hilsen
Niels Jørgen Jepsen
Lars Hammer-Bek
Jens Lygum
|
|
|
31. okt. |
 |
|
Hej Poul.
I jagten på Bjarne's føring, (sølle
300gram) tog fatter og jeg til Sneum.
Efter ca. 20 min fiskeri fik jeg en springfyr af
en laks som gik fri af vandet ikke mindre end
10-15 gange, ja det var en han. Perfekt landet af
fatter blev den målt til 54cm og et hurtigt
billede blev taget. Derefter brugte jeg mange
minutter på at gøre den frisk igen, (nærmest mund
til mund), hvorefter den gled uforstående ud i åen
igen. Nå, Bjarne har ikke vundet endnu, der er en
dag i morgen, og konkur-rencen går året ud og ved
kysten er han ikke så god ;-)
Hilsen
Dan Frederiksen
|
|
|
31.okt. |
 |
|
Hej Poul
30.10.2007
Havørred ca.42 cm og genudsat, fanget ved Sneum å
Mvh.
ERNAD CEKRO
|
|
|
22. okt. |


|
|
Hej Poul
Sidste dag inden skoletid snuppede Kasper
Christensen en bækørred på 35 cm. ved Sneum Å.
Senere på dagen blev det yderlig til en gråand af
hunkøn dog død inden landingen. Den blev efterladt
på Å-bredden til Mikkel, som også fourerer rundt
herude.
Hilsen
juniorafdelingen
|
|
|
20. okt. |

|
|
Hej Poul.
Havørred 4,5kg 75cm Sneum ved Ålbæk. d 19/10
Mvh.
Ole Weltz
|
|
|
15. okt. |

|
|
Hej Poul.
Fangede den 12/10 en havørred på 52 cm og vægt 1.7
kg i Sneum å. Den faldt for en Meps spinner,
blank, str. 5.
Venlig hilsen
Niels Harreby Sonnichsen
|
|
|
12. okt. |

|
|
Hej Poul.
Sneum å: Laks 5,1 kg 84 cm.
MVH.
V.B.Leervad.
|
|
|
11. okt. |
|
|
Bare lige for at fortælle at der stadig er
regnbuer i Sneum Å. Fik denne på orm ved Ålbæk.
Esben
|
|
|
10. okt. |



|
|
Hej Poul
Mandag 8-10 gik fisketuren til Sneum å
ved t-kryds og jeg fiskede med spinner. Fik først
en lille blank havørred på 40 cm og dernæst en
stor blank havørred på 66cm -3,4kg med friske
havlus .
mvh
Frank Christensen
|
|
|
9. okt. |

|
|
Gik i dag en lille tur nedstrøms Størsbøl. Mødte
på parkeringspladsen et af vores tyske medlemmer
Josef Kliegel og fik en lille snak. Efter et knæk
og bræk gik han nedstrøms med fluestangen og jeg
nedstrøms med orm. Desværre måtte denne lille
bækørred lade live, da krogen sad meget dybt og
fast. Mødte Josef igen og han berettede, at han
havde genudsat en farvet havørred på 53cm.
esben
|
|
|
8. okt. |

|
|
|
7. okt. |

|
|
Jeg var en tur i Sneum Å d. 6/10. Der fik jeg en
havørred på 72 cm. og 4 kg. Den blev taget på en
wobler.
Hilsen
Finn Callesen
|
|
|
7. okt. |
|
|
1. stk. flot farvet hanlaks fanget her til morgen
og genudsat i håb om at lykken vil bringe mig en
der er større. 65 cm og ca. 2,5 kg
Hilsen
Johny
|
|
|
4. okt. |


|
|
Hej Poul
O3.10.2007
Havørred på 4.0 kg og 70 cm fanget på spinner ved
Sneum Å
MVH
ERNAD CEKRO
|
|
|
3. okt. |


|
|
Hej Poul
Under SSF´s store fiskekonkurrence i weekenden 28.
- 30. september 2007 fik jeg en laks på 62 cm og
1,8 kg i Sneum Å ved Jernbanen. Laksen tog jeg på
en meps 5 med blank ske.
Mvh
Bo O. Madsen
|
|
|
3. okt. |

|
|
Sneum å d. 28. september 2007.
Fiskekonkurrencen blev skudt i gang kl. 16 og rask
til Sneum det gik, i telefonen fik jeg at vide af
Benn at han lige havde mistet en fin laks i
netrammen :-( fisk var der altså. Der skulle da
gå en tid (lige inden det blev mørkt) inden jeg
mærkede fisk, men hvilken vinder !!!!!!! Bækørred
55 cm. 1,77 kg. Og vinder af bækørred
konkurrencen.
Tak til alle deltagere for en rigtig god weekend
Knæk og bræk til alle
Jens Lygum |
|
|
2. okt. |


|
|
Dennis Sørensen
Laks på 1,91 kg og 62 cm. 3. plads i konkurrencen.
Laks på 1,66 kg og 60 cm.
Se en større
beretning under fangstrapporter fra Konge åen. |
|
|
1. okt. |
 |
|
|
28. sept. |


|
|
Hej Poul
26/8 07
Min 2. Fangstrapport. En Havørred: 55 cm 2kg. En
Kildeørred: 34cm ca.1kg
Fanget på wobler og spinner ved motorvejsbroen
Hilsen
Jan Korsgaard
|
|
|
27. sept. |


|
|
Hej Poul
En lidt forsinket fangst rapport fra mig.
Kørte til Sneum å lørdag eftermiddag, med tanke på
en sidste frisk fisk til mig I år. Vel ankommen
til åen føltes det helt rigtigt, - solen skinnede
fra en skyfri himmel og der var god strøm I åen, -
ja nu skulle det være.
Min kone havde købt en del nye woblere hjem, med
henblik på vor forretning. Der var DA også et par
det fangede mit øje, b.la. En hvid og en blå/sølv.
Jeg valgte den hvide. Denne indbragte en bækørred
& en aborre, den blå en fin nyopstegen lille laks
I det rene sølv (min første danske laks men klart
under målet). Nå nu videre, til næste sving - et
massivt hug, -så var der DA også Større
fisk. Pokkers, få kast senere, gik den wobler til
"sivmanden". Den hvide kom på igen og I andet
kast, denne fine lille to kilos havørred.
På vejen hjem skulle isfuglen efter aftensmad.
Sikken en dag, mæt af smukke oplevelser ved
gavmilde Sneum å.
På fiskehilsen
Karsten Westermann
|
|
|
27. sept. |


|
|
Så er den gal igen. Jeg har fanget en laks igen i
Sneum Å. På 74 cm og 3,1 kg på wobler.
Mvh.
Finn Callesen
|
|
|
27. sept. |

|
|
Sneum å d. 25. sept. 2007
Endnu engang var Vilhelm Büllow ved sammenløbet og
endnu engang kunne gå hjem med en fin fisk. Denne
gang en flot blank laks (som sædvanlig fanget på
orm), med mærker efter havlus. Laksen havde
målene: 71 cm. 3,0 kg
Med venlig hilsen
Knæk og bræk
Jens Lygum
|
|
|
26. sept. |

 |
|
Kære Poul
Otto Lygum har fanget en hanlaks i Sneum å tirsdag
den 25. september. Otto havde ingen præcis
vægtangivelse, men vil skyde vægten til ca. 5 kg.
Fisken var meget smuk efter årstiden. Efter hvad
jeg kan tælle på hjemmesiden er det laks nr. 35 -
der er indberettet til dig - hvilket må siges at
være rimeligt imponerende, hvordan bliver det ikke
når de 7 dambrug forsvinder de næste år.
Hvor mange der er fanget i alt i 2007 får vi mere
viden om, når alle forhåbentligt indsender
fangstrapporter.
De bedste hilsner
Lars Brinch Thygesen
Hej Poul.
Hermed lidt mål og et billede mere på/af Ottos
laks fra Larses mark : 87 cm. og 5,3 kg.
Med venlig hilsen
Lygum
|
|
|
26. sept. |
 |
|
Ikke min laks
Først uden resultat ved Ålbæk så senere videre til
Sneum Kirke. Løb her ind i en hjemadgående Dahlin,
som havde genudsat en laks omkring mindstemålet.
Under farvellet faldt der en spøgs bemærkning om
at fiske videre ud i engen for her at drille en
anden fiskefælle.
Efter en time uden så meget som skyggen af et hug
dukkede Karsten W. Frederiksen endelig op blandt
sivene med udspredte arme, eftersom han netop
havde mistet en ca. firekilos laks som havde
sprunget linen. Under farvellet faldt der en
bemærkning om at prøv den igen, men
sandsynligheden for den samme kontakt må betegnes
som værende 1:100.
Et kvarter senere umiddelbart opstrøms grødefanget
”Lygtepæle spændt på tværs af åen” skete der
noget, som næppe går i min glemmejournal. Fisken
strøg fluks nedstrøms under lygtepælene. Næste
problem opstod nu, eftersom noget havde filtret
sig ind i min line, og bag blinket en halv snes
meter borte rykkede det. Summa summarum en bøvlet
håndlinelandet genudsat firekilos laks, men var
det så min eftersom Karstens spinner sad plantet
solidt i ryggen på fisken?
Benn
|
|
|
25. sept. |


|
|
Hej Poul
Fangede og genudsatte denne han laks på 60 cm, ved
Sneum Kirke.
Mvh.
Finn Dahlin
|
|
|
24. sept. |

|
|
Hej Poul
Søndag den.23.09. En laks på 90cm.og 7.5 kg,
fanget ved Ålbæk på spinner
Venlig hilsen
Osmo Brajevic
|
|
|
24. sept. |
 |
|
Sneum Å, 23/9
I
dag denne her havørred på 50 cm med et par grimme
sår, måske en skarv?
Dertil fik jeg en gedde, 2 bækørreder samt en
kildeørred!? Den må da nok må være kommet lidt på
afveje her på de ydre dele af åen! Alle fisk blev
genudsat.
Mvh.
Finn Dahlin
|
|
|
23. sept. |

|
|
Jeg har fanget en laks i Sneum Å . På 85 cm og 4,8
kg på en wobler. D 22/9
Hilsen
Finn Callesen
|
|
|
22. sept. |

|
|
Hej Poul,
Ved Sneum Å fik jeg i dag denne her havørred på 69
cm og 3,5 kg. Første gang jeg har fanget havørred
denne del af åen, lækkert!
Mvh.
Finn Dahlin
|
|
|
22. sept. |
|
|
Hej Poul
18/11/07
Min første fangstrapport.
Havørred: 56cm, 2 kg. En frodig madame
På wobler, lige efter motorvejsbroen. nr 2 sving,
til dem der er stedkendt
Hilsen
Jan Korsgaard
P.S. Fangstrapport sidste år, 1 skalle ca. 8 cm
|
|
|
21. sept. |
 |
|
Hej Poul
Her er et billede af en laks jeg fangede i Sneum å
over for golfbanen. Måler 63 cm og vejer 2,0 kg.
Fangstdato er onsdag den 19. september.
Med venlig hilsen.
Erling Christensen
|
|
|
21. sept. |
|
|
Hej Poul
Torsdag ved 18-tiden fangede jeg en lille hidsig
havørred på 47 cm. og 1,1 kg. på en Mepps spinner.
Hilsen
Thyge
|
|
|
20. sept. |

|
|
Hej Poul,
Min fiskekammerat og jeg tog den ugentlige tur til
åen, og det blev også i denne uge til Sneum Å.
Regnen stod ned i stænger, men det betød jo måske
bare bedre chancer for fisk, så af sted!
Det kom også til at passe. Jeg fik i løbet af godt
2 timer landet først en havørred på 4,3 kg og
derefter en laks på 4,6 kg.
Hilsen
Finn
|
|
|
20. sept. |
|
|
Hej Poul:
- til fangstrapporten:
Tirsdag den 18. sept. var jeg en tur til Sneum å.
Efter en del 0-ture fangede jeg så en flot
havørred på 60 cm og ca. 2,5 kg, som jeg tog med
hjem.
Fangede yderligere 3 bækørreder, som jeg
genudsatte.
Tony Siedentopp
|
|
|
20. sept. |
|
|
hej poul.
d18/9.
Sneum Å. Havørred
60 cm. 2kg.
spinner nedstrøms motorvejen.
hilsen
Ole Weltz.
|
|
|
16. sept. |

|
|
Hej...
Min far Edvin Sahman har fanget en laks i Sneum å
ved Ålbæk.
Den er 95cm lang og vejer 7kg ...
|
|
|
15. sept. |


|
|
Hej Poul.
Onsdag den 12. gik turen igen til Sneum å. Denne
gang sammen med Erik Jensen, min gamle
fiskekammerat fra mellemskoleårerne på Jerne
Skole. Nu i en alder af 66 år skulle han forsøge
at fange sin første havørred/laks. Det blev ved
forsøget og i stedet fangede jeg en pæn laks på 86
cm vægt 5,8 kg.
Torsdag den 13. skulle jeg så lige prøve igen.
Efter en halv times fiskeri var der fast fisk og
10 min senere kunne jeg lande en laks på 73 cm
vægt 3,5 kg. Efter middag tog jeg til stykket ved
Sneum Kirke, hvor jeg fangede en laks på 71 cm
vægt 2,6 kg.
Det blev således til 5 pæne laks på 3 dage.
Oplevelsen har vist mig at man ikke skal gro fast
i brug af en bestemt type agn - i mit tilfælde
orm. Nu blev de 5 i stedet fanget med en Mepps
spinner str. 5.
Knæk og Bræk
Niels Harreby Sonnichsen
|
|
|
14. sept. |

|
|
Hej.
Var på fisketur onsdag i Sneum å, fangede en lille
farvet han havørred på 46cm og 1,2kg på spinner.
Mvh
Frank Christensen.
|
|
|
12. sept. |
 |
|
Hej Poul.
Efter en dejlig dag ved Sneum å lige dette. Vel
ankommet til mit foretrukne sted måtte jeg
konstatere at ormedåsen var blevet glemt
derhjemme, så en spinner blev sat på linen. Kl. 12
havde jeg endnu ikke mærket noget, hvorfor jeg
fortrak til et sted længere nedstrøms.
Efter 1/2 times fiskeri her mærkede jeg liv da en
mindre ørred viste interesse for spinneren. Den
slog sig heldigvis af og der gik endnu en halv
time inden der igen var fast fisk. En laks på 61
cm og vægt 2 kg. I øvrigt min første laks på
spinner. Knap havde jeg fået laksen landet før en
hel blank laks på godt en meter sprang ud af
vandet ved modsatte brev. Et fantastisk flot syn.
Den lod sig ikke friste af min spinner så jeg
fortsatte nedstrøms.
Efter en lille time var der igen fast fisk på et
dybt sted i åen. Fisken var ikke meget for at
komme på land, den serverede først nogle lange
udløb med flotte spring, inden jeg næsten en time
senere kunne gaffe en flot laks på 92 cm og vægt 7
kg.
Jeg vil gerne tilmelde denne laks til månedens
fisk.
Venlig
hilsen
Niels Harreby Sonnichsen
|
|
|
10. sept. |


|
|
Hej Poul.
Var en tur i Sneum å i går med Dan Pallesen. Efter
flere timers fiskeri ved Størsbøl nedad mod
sammenløbet med 2 regnbuer i portions størrelse
som resultat blev vi enige om at prøve op
mod motorvejen hvilket skulle vise sig at være en
god ide. 1 bækørred på 35 cm. til Pallesen og 1
laks til mig 85 cm. 4.6 kg.
Hilsen
Wilhelm Bülow
|
|
|
5. sept. |
|
|
Hej Poul
Et par timer tirsdag aften ved Sneum Å
gav 2 havørreder og 1 gedde. Den ene havørred og
gedden var ikke helt tørre bag ørene og fik
friheden igen. Den sidste havørred var 50 cm. og
ligger i min fryser.
Hilsen
Thyge
|
|
|
4. sept. |
 |
|
Netop hjemvendt fra Normandiet i Frankrig, hvor
jeg ikke var på fisketur, men spiste herlige
fiskeretter, var det dejligt at komme en lille tur
langs åen.
Disse 2 dejlige bækørreder på 40 og 38cm kunne
ikke modstå den kopperfarvede. Så nu er der ved at
være et lille lager igen i fryseren. Fik jo et par
fiduser i Fran-krig, mums
Esben
|
|
|
30. august |

|
|
Hej.
Onsdag efter endt arbejde gik fisketuren til
Størsbøl, drev nedstrøms med orm, fik det første
bid, modhug fast fisk, kort fight med blank fisk
som desværre slap igen.15 min efter fik jeg en
havørred på orm, 54cm – 1,6kg som kom med hjem.
Mvh
Frank Christensen.
|
|
|
30. august |

 |
|
Netop hjemvendt fra 1 uges ferie i det
sydvestjyske, kan jeg berette om et par fine
fangster.
Udover den tidligere indsendte laks på 4,5 kg, så
fangede jeg mandag d. 20 min foreløbig største
gedde til dato. Igen var det Sneum å som stod for
oplevelsen, og efter en herlig fight kunne jeg
nette en gedde på intet mindre end 88cm. og
5,3kg!!
Torsdag d. 23., 3 dage senere, var jeg atter at
finde ved Sneum å. Aftenen inden havde det regnet
og tordnet så det halve kunne have været nok, og
vandstanden var da også steget med godt 30cm! Da
der var en del drivende siv og grøde valgte jeg at
tage helt ud ved træhytten lidt opstrøms
Esbjerg-hovedvejen. Her var jeg fri for drivende
grøde, da grødespærringen længere opstrøms
standsede de drivende fragmenter. Efter godt 30
min fiskeri fik jeg et hug og hurtigt viste en pæn
laks sig ved at springe helt ud af vandet. godt
15min senere kunne jeg nette den konstatere at min
2. laks i år nu var en kendsgerning. 71cm og 3,1
kg
Så hermed endnu nogle herlige oplevelser fra Sneum
å og lidt "Exportfisk" til sjælland....
Mvh.
Klaus Høgsbro Rebien, Ringsted
|
|
|
29. august |


|
|
Hej Poul.
Efter en periode med havfiskeri er det fedt at
komme til åen igen. Efter en times fiskeri huggede
denne dejlige havørred på 3,8kg og 67cm.
Hilsen
Otto Frederiksen
|
|
|
29. august |
|
|
Hej Poul,
Så var min første laks i Sneum Å en realitet! (jo
det er faktisk rigtigt). Ikke en kæmpe, men en fin
lille en på lidt over 60 cm, som hurtigt blev
genudsat. Den var lidt umedgørlig, så intet
billede denne gang.
10 minutter efter var der igen en laks på
krogen!!! Denne her mindst 10 cm større en den
foregående, men et svagt sted på linen eller måske
en sjusket knude gjorde udfaldet, så nu svømmer
den rundt derude med en spinner i kæften...
Mvh.
Finn Dahlin
|
|
|
28. august |
 |
|
Hej Poul.
Fredag d 24-8 var jeg på tur i Sneum å ved t-kryds
, da jeg fik et kæmpe hug på min spinner. Efter en
hård men kort fight kunne jeg lande en gedde på
70cm.
Mvh
Frank Christensen
|
|
|
27. august |

|
|
Hej med dig.
Lige en lille hilsen, for at vise at der også er
andre fisk i vore vande .Denne steelhead på 61 cm,
1,9 kg er taget i Sneum den 25/8 på orm.
Hilsen
Bruno
|
|
|
23. august |
 |
|
Efter at have rendt op og ned af klipper langs
Bjerkeimselva i en uge, uden at fange en laks, men
hold da op hvor de springer, var lysten ligesom
styret for en tid. Også bentøjet trængte til en
pause og da der også var varslet besøg fra
Sjælland, er det ikke meget jeg har været ude de
sidste 10 dage. Har dog haft en kontakt til noget
lige opstrøms stryget ved Størsbøl.
I
dag var både lysten og bentøjet så klar til en
tur, som sædvanlig nedstrøms Størsbøl. Efter lidt
smånipperi af skaller og lign, kom så hugget en
små 200m fra broen. Igen under indspinding med
flådet en 10-20cm under vand. Efter en små 10
minutters stille overtalelse kunne jeg nette denne
herlige havørred på 57cm og 2kg. Efter lige at
have rundet bilen med fisken fortsatte jeg med orm
ned til stryget vendte og satte den kopperfarvede
på. Men ikke flere kontakter i dag.
Esben
|
|
|
22. august |


|
|
Sneum å den 19.8.07
To havørreder 67 cm og 47 cm
Mvh
Davor Huremovic
|
|
|
22. august |
|
|
Idag tirsdag den 21. august var jeg på fisketur
med min ven Jan "Basse" Andersen, der ikke
har fisket fisket i åen i 20 år.
Jan er ivrig jæger og var derfor meget begejstret
for turen til Sneum å mellem motorvejen og Endrup.
Vi startede turen med en kop kaffe ved bænken hos
Lars Brinch Thygesen op nød synet af 3 rådyr
græsse i lupinmarken ved skoven, og senere så vi
en buk der legede med et rådyr samme sted.
Fiskeriet var ok, efter 10 min. landede jeg en
lille tyksak af en havørred på 46 cm og ca. 1,4
kg. Jan nettede en hurtig efter en bækørred. Jeg
sluttede af med at fange en blanding af en
rødspætte og skrubbe. Alle 3 fisk fik Jan med
hjem. Som tidligere kokkemester får han sikkert en
god lækkerbisken ud af fangsten.
Bedste hilsen
Asger Brodde
|
|
|
21. august |
 |
|
Hej Alle...
Så havde Klaus igen heldet med sig og denne gang
kunne han efter små 20 min. fight, lande en hun
laks på 83 cm. og 4,5 kg.
Venlig hilsen
Dennis Sørensen
|
|
|
19. august |

|
|
Torben Pedersen. D. 18/8 i Sneum Å. Laks 4 kg.
82cm. på spinner.
|
|
|
18. august |
 |
|
Hej kære godtfolk! Hvor er i henne -
LANGTFRA UDE VED ÅERNE?
Prøvede igen muligheden ved Konge Åen for et par
dage siden, hvor det blev til et par mindre
efterfølgende aborrer samt en genudsat gedde på
små 45 cm..
Dagen efter gik turen til Sneum Å, hvorunder ikke
mindre end fire sandsynligvise ørreder/laks slog
til mit favoritblink uden krogfæste under blot to
timers fiskeri. Den største, som i øvrigt spottede
blinket to gange, blev vurderet til ca. syv pund
sterling.
Nuvel! Ud efter dem i dag fredag den 17. september
med kun fluestangen i hånden, og efter tabet af en
mellemstor laks/ørred blev det kun til en
halvmeters udmagret regnbueørred. Hvor pokker kom
den fra?
Uha! Tre dage - hvor der virkelig gik ged i
fiskeriet, men tålmodigheden belønnes altid på et
eller andet tidspunkt i vore smukke omgivelser,
hvor brombærrene nu gradvis modnes.
En lille fiskerhilsen fra
Benn
|
|
|
18. august |
 |
|
Hej Poul.
Så har jeg fået gang i fiskeriet igen.
Efter arbejde kørte jeg en tur til Sneum Å.
Vandrede langt ned af åen, for så at fiske
opstrøms, med min gode hvide spinner. Efter en
lille time gav det et smuk bækørred på ca 40 cm,
den blev naturligvis sat ud igen. Videre op ad
åen, pludselig tog en fin fisk min spinner, men
efter 3 4 rusk med hovedet og den var væk - skidt,
men så var der da liv.. Jeg kom ca 500 m, så
huggede endnu en fisk - den spyttede sgu også
krogen ud igen.... Hvad f..... sker der ? Tænkte
jeg.
Nå, der måtte jo bare fiskes videre - fiskene var
jo åbenbart i bidehumør. En dyb rende skulle
fiskes godt af, men så vidt kom det ikke, da der
var hug i første kast - den blev sørme hængende.
Til trods for at trekrogen sad i gællerne, ja så
kæmpende den en brav kamp for sin frihed, men
forgæves...
1,7 kg og 54 cm lød målene på.
Per Søndergaard Jensen
Nørbølling
|
|
|
17. august |
|
|
16/8
Jeg var ude en kort tur til Endrup her til morgen
. Efter kort tid huggede en stor fisk kontant og
voldsomt. Den kæmpede fuldstændig vildt i 3-4
minutter. Den gik af vandet hele tiden i starten,
og tog nogle voldsomme udløb. Men så var det også
slut og den kravlede nærmest selv i nettet, der
knækkede men uden at det skabte panik. Den virkede
næsten som om den var glad for at komme på land.
Måske en slags selvmord, jeg ved ikke.
Havørred 75cm og 5.5kg
Hilsen
Johny Jensen
|
|
|
16. august |
 |
|
Hej Poul.
Så blev det endelig min tur, igen, til at få en
flot fisk på land - efter en måned med fire gode
fisk som slap væk.
Jeg kørte en tur til Sneum Å, for lige at fiske et
par timer. På vej op til bilen kom jeg til et fint
sted - det skulle da lige have en chance til. På
med den hvide spinner, og i gang. Pludselig var
der noget det fór forbi i vandet - jeg nåede lige
at tænke: Var det en fisk ? Og i samme øjeblik
huggede en fisk kontant. En kanon fight leverede
den, og da den kom på land, kunne jeg konstatere
at den minsandten var en spejlblank laks!!! Min
første laks NOGENSINDE var en kendsgerning! 70 cm
og 2.8 kg. Og efter at "feberen" havde lagt sig,
luntede jeg stille og rolig op til bilen - ovenud
glad og godt tilpas...
Jeg tilmelder den månedens fisk for august.
Per Søndergaard Jensen
Nørbølling
|
|
|
14. august |
|
|
Hej Poul.
Tog en tur til Sneum å lige før middag da vejret
var rimeligt overskyet. Efter mid-dag kom der en
byge og derefter kom solen frem og jeg havde så
småt tænkt på at køre hjem p.g.a varme og lav
vandstand. Godt jeg blev, for ved 14 tiden fik jeg
et nap der ville noget. Resultat 1 stk. havørred
66 cm. 3,o kg.
Billede følger.
Mvh.
Wilhelm Bulow.
|
|
|
13. august |


|
|
Hej Poul
Sneum å 12-08-2007
Laks på 3,0 kg og 74cm fanget på spinner
mvh
Ernad Cekro
|
|
|
13. august |
 |
|
Hej!
En kort formiddagstur til Sneum å d. 12/8, i
bagende sol, endte med en havørred på 61 cm og 2,6
kg. Taget på spinner.
Jeg så yderligere 2 større fisk markere deres
pladser, så det tyder på opgang af friske fisk,
men hvor er lystfiskerne ? ikke ved åen i hvert
fald !
J
Mvh.
Michael Nørremark
|
|
|
13. august |
 |
|
Hej Poul.
Jeg var lige en tur i Sneum å i dag, jeg fiskede
fra motorvejen og opstrøms. da jeg ca havde fisket
i 5 min fik jeg et godt hug på min spinder, men
den hoppede af igen jeg fik da set fisken, ca. 3
kg men farvet, jeg fiskede videre opstrøms der gik
ikke længe så var der igen fast fisk, der gik ca.
10 min den gik bare tungt ved bunden, men så var
den også træt og den kom op, det viste sig at det
var en stor regnbue, den var bare stål blank med
hele finder den vejede 3 kg ren og målte 61 cm det
var en god dag, jeg så flere fisk der rørte på
sig, men de ville ikke tage spinneren.
MVH
Kim Andersen
|
|
|
13. august |

|
|
Lørdag aften ca. 20.40 fik jeg en fin lille
havørred på 46cm og 1,1kg taget på wobler.
Mvh.
Peter Rønnov
|
|
|
12. august |



|
|
Hej Poul
Sneum å 11.8.07
Havørred 55cm og laks 65cm, begge fisk er fanget
på spin
Mvh
Davor Huremovic
|
|
|
11. august |



|
|
På nær et gevaldigt flot og højt spring i starten
så opførte denne havørred sig pænt og roligt. Så
kunne jeg lige knipse et par billeder inden den
blev genudsat. Fisken målte i øvrigt lidt over 50
cm.
Mvh.
Finn Dahlin
|
|
|
11. august |


|
|
Hej Poul
Havørred på 5,3 kg og 73cm fanget på spinner i
Sneum den 10.8.2007
mvh
Ernad Cekro
|
|
|
11. august |



|
|
Hej Poul
Den 7. august
På en meget varm sommerdag ved middagstid fangede
Kai Jørgensen en fed hav-ørred på 60 cm og 2,9
kg i Sneum å.
Fisken kunne ikke modstå mepsen med røde prikker.
Havørreden har på et tidspunkt undsluppet et
fiskenet. Hvilket hale og rygfinnen var mærket af,
se billederne..
Asger
|
|
|
11. august |


|
|
Hej Poul
Jeg var en tur i Sneum å d.6/8 .Der fik jeg
en havørred på 77 cm 5kg. Den blev taget på en
wobler
Hilsen
Finn Callesen
|
|
|
5. august |

|
|
Hej Poul
En laks på 5 kg og 77 cm fanget i Sneum kl. 6.00
d. 4/8
Mvh
Finn Hansen
|
|
|
3. august |
 |
|
Hej Poul
Efter opfordring fra Jens Lygum vil jeg hermed
sende en beskrivelse af vores tur op til jer den
30-7-07.
Efter at have haft kontakt med Jens lygum et par
gange fik vi os endelig taget sammen til at tage
en tur op til sydvestj.
Vi blev enige om at det skulle være den 30-7 og vi
var virkelig meget opsatte både Tommy og jeg
(Harald). Tommy hentede mig kl. 03.00 et
ukristeligt tidspunkt men sådan skulle det jo
være, for vi ville fiske så mange timer som
muligt.
Vejret var måske ikke lige med os for det blæste
lidt kraftigt og tænk en gang det regnede også
lidt. Efter at have tilbagelagt de ca. 125
kilometer ankom vi så til Sneum å hvor vi skulle
mødes med Jens lygum, han holdt der allerede og
efter en kort præsentation af hinanden, fik Tommy
og jeg en kort breefing om hvad Jens havde af
planer med os for dagen. Meningen var at vi skulle
prøve nogle forskellige fiskepladser så vi var
virkelig spændte.
Da vi havde rigget vores fluekæppe til var vi klar
til at gå ned til åen, på vejen ned fortalte Jens
os lidt om området og lidt om hvor store fisk der
kunne fanges i området og det var squ så spændende
at vi næsten glemte hvad vi kom for. Endelig stod
vi så nede ved pladsen hvor vi skulle fiske, Jens
satte os lidt ind i hvor han mente vi måske havde
en chance for at fange fisk og derefter ville han
gå hen på et andet stykke og fiske.
Herefter fordelte Tommy og os ned af åen, men vi
må nok erkende at vi var lidt påvirket af vinden
så det var ikke lige så let at fiske med vores
enhånds kæppe på grund af den stærke vind, men der
skal meget til at slå os ud efter som vi også
havde prøvet at stå i 13 sekund m på kysten og
fisket.
Efter ca. en times fiskeri uden held og en
grødeskærer der tøffede rundt i området blev vi
enige om at gå Jens i møde, Jens var jo så heldig
at han skulle på arbejde, men inden ville han lige
guide os hen Vibæk hvor han mente vi måske havde
lidt mere læ for vinden.
Efter en kort breefing tog Jens så på arbejde og
team-weber begav sig ned til åen. Vi må nok sige
at det var et skønt område vi kom ned til og med
hensyn til vinden var vi mere heldige her. Tommy
valgte at gå venstre om nede ved åen og jeg havde
planer om at gå op mod vejen ved Endrup for at
starte der.
Da jeg havde gået og fisket i en lille times tid
ringede min mobilos og jeg kunne se det var Tommy.
Nå tænkte jeg det er måske ved at være tiden hvor
vi skulle have vores kaffe, men nej han
fremstammede noget i stil med at jeg skulle skynde
mig at komme for han havde en stor fisk på. Min
første kommentar var hold da kæft din idiot gu har
du da ej, jo skreg han, så du skal komme med
nettet. Ja for manden er jo for nærig til at købe
sige et hi hi, men det bliver gjort nu.
Men nu skyndte jeg mig så at rulle min line ind,
fik kæppen op på skulderen og så begyndte jeg
ellers bare at løbe ud for at finde ham og hold
kæft hvor var han langt ude og med min nuværende
kondition som en halt bryggerhest tja da måtte jeg
lige stoppe op for at få vejret. Det fik jeg lov
til i ca. 5 sek hvorefter jeg kunne høre at han
skreg, kom nu for fanden den her vil jeg ikke
miste, det er min første havørred i en å, ja så
måtte jeg jo løbe igen.
Da jeg kom derhen lignede han en der havde set et
spøgelse hi hi, kom nu for fanden sagde han så.
Nettet blev så fundet frem og jeg kravlede så ned
til ham, han stod lidt ude i vandet og jeg joggede
så ud forbi ham og dumpede i vandet til navlen, nå
ja var hans kommentar der har jeg også prøvet at
gå ud, der kan man ikke bunde tak siger jeg bare,
men fisken blev landet sikkert i nettet og nu
kunne vi så kravle op og betragte fisken.
Tommy løb nærmest rundt om sig selv af bare
ophidselse hi hi sjovt syn, det var faktisk som at
se når min søn Mads på 3 år når han skal fortælle
noget spændende og så bliver lidt for ivrig .
Fisken var 55cm og vejede ca. 2 kg. Endelig kunne
vi sætte os ned og slappe af og nyde den flotte
fisk og få en velfortjent øl og imens Tommy sad og
beundrede hans fisk, havde jeg mere end nok at se
til med at få mine stakkels lunger til at falde
til ro, jeg hostede nok snart i et helt
kvarter(for meget tobak). Tommy sad bare og grinte
af mig, fablede et eller andet om at jeg måske er
ved at være lidt for tyk til det her pjat. Omkring
kl. 13 ville vi så køre en tur ud bag Villebøl for
at fiske lidt tørflue i Konge åen. Men ak den var
løbet over sine bredder på grund af alt den vand
vi har fået, så vi blev enige om at prøve lykken
et andet sted. Vi landede efter ca. 3 kvarter ude
ved det de kalder den røde bro, hvor vi så fiskede
i et par timer, men vi havde ingen held her så vi
blev enige om at køre til Vibæk igen. Kl. lidt
over 4 ringede Jens da vi gik rundt nede ved åen,
og sagde han havde frisk kaffe og kage med til os,
plus han havde taget sin kammerat Lars med. Der
efter gik vi alle ned og fiskede en times tid, men
igen uden held så Jens spurgte om vi havde lyst
til tage med ud til golfbanen og prøve lykken og
det havde vi naturligvis. Må sige igen at det var
et smukt område, men vinden herude var meget
kraftig så det var ikke så let at fiske, men så
fik vi da set dette område også. Ved 20.30 tiden
blev Tommy og så enige om at det nok var ved at
være den tid hvor vi skulle til at vende næsen
hjemad efter en lang og dejlig dag. Oppe ved bilen
fik vi så lige taget afsked med Jens og Lars og
sagt tak for en helt formidabel dag og de kunne
være sikker på at vi snart bliver medlem af
sydvestjydsk. Kl. 22 landede vi hjemme igen og kl.
23 lå jeg og sov sødt og drømte om store fisk.
Mvh og på snarligt gensyn
Team-weber flyfishing kliplev/søgård.
|
|
|
3. august |

|
|
Hej Poul
en lille fiskehilsen fra Sneum, taget den
25.07.2007.
Fisken er fanget Leif Kronberg, vægt 3 kg.
Hilsen
Arne Harder
|
|
|
2. august |
 |
|
Så har Sneum Å og fået en "rygtefisk". Den står i
det første sving nedstrøms P-Pladsen ved Størsbøl.
Jeg har ihvertfald hørt et stort pladsk og fik
idag yderligere 2 meldinger om en stor fisk i det
sving. Den bækørred som jeg fik idag på 40cm lige
før svinget er det ihvertfald ikke, selvom den var
ret livlig. Derudover kan det lige oplyses at der
er skåret grøde og de har taget toppen af sivene
flere steder, Vandstanden er fin, så ingen
problemer med at komme til at fiske.
Esben
|
|
|
2. august |




|
|
Næststørste hjemlige laks.
Tilbage i sidste århundrede blev det til min
hidtil tungeste laks på 7,8 kg. taget ved Konge
åen, og den 1. august 2007 kom den næststørste på
land ved Sneum Å. Laksen blev modsat tidligere
taget med en spinner, og den vejede 6,5 kg. med
målet kun 87 cm.. Fisken bar flere alvorlige
skader sandsynligvis fra en garnund-vigelse til
mit held.
Den her faldt i tredje kast medens Leif satte sine
orme på krogen, så han måtte for anden gang i år
bidrage med en sikker landing. Det skal hertil
bemærkes, at fangstredskabet røg ud af gabet på
fisken halvvejs inde i nettet, men til alt held
endte det dog op i en højere enhed efter et
kvartes fight.
Nuvel! Vi så under fotoserien en bule fra en
kombattant umiddelbart nedstrøms stedet. Leif
forsøgte sig flere gange på den, men herunder blev
det desværre kun til en halvmeters genudsat øv ål.
Senere blev det til ham en skrubbe samt en misset
større fedtfinnefisk under flere chancer, men
sådant er livet nu engang som Å-fisker kære
venner.
Hilsen
Benn
|
|
|
1. august |


|
|
Hej Poul.
Efter jeg i en længere periode har fungeret som
"vandbærer" for mine sønner, Bjarne og Dan, kom
jeg endelig på tavlen i vores dyst. En havørred på
1,6kg. og 54cm. Rart at ens fangstnet også kan
bruges til egne fisk!
Hilsen
Otto Frederiksen
|
|
|
28. juli |

|
|
Hej Poul,
Sneum å viser sig fra den gavmilde side i denne
tid – der er masser af fisk i åen, men forbavsende
få lystfiskere?. Den 25. juli fik jeg en havørred
på ca. 2 kg og i dag – den 27. juli – 2 stk. – 2,5
kg / 58 cm & 5,5 kg / 78 cm – alle taget midt på
dagen med spinner.
Med venlig hilsen
Niels J. Skaarup
|
|
|
27. juli |

|
|
Hej Poul.
Var en kort tur i sneum å i dag ved middagstid.
Efter en halv times fiskeri fik jeg det eneste
bid, men hvilket bid. Efter en god fight kunne jeg
lande en havørred 59 cm og 2.4 kg.
Hilsen
Wilhelm
|
|
|
26. juli |

|
Hej.
Frank Christensen og jeg selv var på aftentur til
Sneum å ved T-krydset onsdag d. 25. juli.
Det blev til en flot, tyk havørred på 58 cm og 2.4
kg, taget på regnorm i et af "vores" huller på det
lige stykke.
Sender en lille tak til opfinderen af
mobiltelefonen da jeg måtte ringe efter Frank, der
gik længere nede af åen med fangstnettet.
venlig hilsen
Jan Schmidt
ps. Billede følger muligvis
|
|
|
25. juli |
 |
|
Efter at have banet stier langs Holsted Å, vadet i
mudder til op over knæerne langs Holme Å og også
fiske nye steder i både Sneum Å og Konge åen, gik
turen i dag til kendt farvand. Størsbøl.
På med proppen orm på krogen og fiskeriet var i
gang. Overhovedet intet, siger og skriver
intet. Nåede ned til hvor det første store sving
er, satte mig på min dertil indrettede lod prob.
være prob. ude i åen, skænkede mig en kop kaffe og
tænkte lidt over livets fortræffeligheder, den
snarlige tur til Norge og laksen jeg fangede lige
her hvor jeg sidder.
Efter kaffen var drukket hev jeg proppen ind. Der
var end ikke pillet vil ormen. Må så blank
indrømme, det her gider du ikke. Du går op til
bilen og køre hjem for at støvsuge eller noget
andet spændende.
Satte dog lige en ur gammel ABU REFLEX orange
18g med lyst kopperfarvet blad på. Der er jo trods
alt et par steder hvor man uden problemer lige kan
kaste lidt opstrøms. Intet og dog omkring 100m fra
broen og dermed p-pladsen var der da et eller
andet som vist var henne gøre et eller andet. Nyt
kast opstrøms og lige med et tjuhej det gik, et
eller andet for forbi mig, fik end ikke stram line
nok til at give nogen form for modhug kun lige tid
nok til at løfte stangen. Modhugget kom lidt af
sig selv da line med et blev stram og jeg for
første gang mærkede og hørte fra bremsen at der
var fisk på. Herefter skal jeg godt nok love for
at den kunne mærkes. Frem og tilbage op og ned fri
af vandet og hvad ved jeg. Dette stod på i ca. 5
minutter hvorefter der faldt noget ro over bæstet
og jeg kunne klargøre net og fangstkrog. Den var
nu meget samarbejdsvillig og ved første pres kom
den op på siden og jeg kunne i ro og mag få den
ind til bredden og nette den. Lidt benovet over at
den overgav sig så hurtigt. Forklaring, tja med 2
kroge i underkæben og en i overkæben så er det
svært at at få vand gennem gællerne. Så ny
personlig rekord igen igen 68cm 3,7kg smuk
havørred.
Esben
|
|
|
25. juli |
 |
|
Hej Poul!!
Lige en lille hilsen her fra Sneum å ( igen igen )
;)
Mandag formiddag var jeg taget på fiskeri til
Sneum å, og efter ca en times intens fiskeri
mærkede jeg en stor fisk på min spinner. Ganske
rigtig! Jeg så hurtig at det var en pæn stor laks,
så jeg lagde pres på fisken. Pga. høj vandstand
kunne jeg få fat i fisken mellem sivene, da jeg
havde været så letsindig endnu engang og smide min
taske med net og fangstkrog længere nedstrøms. Det
korte og det lange er at efter ca 15 minutters
fight lykkedes det at håndlande en pæn hanlaks på
5,6 kg, 87 cm lang.
MVH Torben Pedersen
PS: Har vedhæftet et ekstremt dårlig billede af
fisken fra min "gamle" mobiltelefon så håber der
kommer et bedre billede fra MACNAB butikken som
Uffe har lovet at sende til dig, der blev taget på
selve dagen. Fisken er iøvrigt sendt til røgning
så det kan godt blive lidt et problem at tage et
nyt.
|
|
|
24. juli |

|
|
Hej
Var på en aftentur i Sneum å ved Størsbøl mandag
23-7 . Det blev til en lille flot havørred på 46cm
og 1,2kg fanget på orm.
Mvh
Frank Christensen.
|
|
|
20. juli |


|
|
Hej Poul.
Har haft problemer med nettet i lang tid. Her er
lige en forsinket fangstrapport fra Sneum Å. Jeg
fangede selvfølgelig ikke selv noget, men hjalp
Tommy Knudsen, med at kese en dejlig sommer ørred.
Havørreden som Tommy fangede d.8. juli var 59 cm
lang og vejede 2 1/2 kg. Fisken blev taget en
dejlig sommer morgen, og her er lige et par
billeder af den enorme glade fanger.
Hilsen
Brian Mikkelsen
|
|
|
19. juli |
 |
|
Hej!
Sneum å d. 18. juli
Sommerferie og tidlig op om morgenen er vist noget
vi ikke forbinder med hin-anden! Og dog. Når det
gælder fiskeri i Sneum å, så gør det i
allerhøjeste grad ! . Ergo stilles vækkeuret til
kl. 04 og så ud af fjerene og af sted . Denne
morgen faldt valget på motorvejsstykket, perfekt
vandstand og klart vejr , og efter et kvar-ters
fiskeri kom et godt hug. Straks efter tog den et
udløb 10-15 m nedstrøms imod nogle udhængende
piletræer, hold hold ! tænkte jeg og fik den
bremst igen men nu ville den ind under brinkerne
igen, frem og tilbage det gik, men efter 15 min
var den klar til landing. Årets 3.havørred lå nu i
det våde græs. Vægten viste 2,9 kg med en længde
på 62 cm.
Mvh.
Michael Nørremark
|
|
|
15. juli |

|
|
Hej Poul.
Hermed et billede af en fin havørred på 48 cm. og
1795 gram fanget i Sneum Å ved Ålbæk søndag d.
15-07-07 kl. 06.30.
Med venlig hilsen
Finn Hansen
Vrenderupvej, Fåborg
6818 Årre.
|
|
|
15. juli |
 |
|
Hej Poul
Netop hjemvendt fra en uges, fiskefri, ferie måtte
jeg simpelthen bare en tur til åen. Jeg startede
ca kl 5.00. Det gik nedstrøms med wobler og
spinner, jeg havde en fisk ude at slå en enkelt
gang til spinneren, men den ville ikke andet end
dette.
Jeg kom til et fint hul og satte en wobler på - og
et BRAG af et hug, ja så stangen var ved at ryge
ud af hånden på mig!!! men ikke mere, det var sgu
da alligevel S....
Nå opstrøms med min spinner, og på vejen mødte jeg
Lars Hammer. Vi fik en vældig hyggelig snak, om
vores oplevelser (han havde haft en 2kgs, som han
smed), og ellers om alt fra skarven, el-fiskeri og
hans super laks fra Varde Å i 2005. Vi gik hver
til sit, han nedstrøms, og jeg videre opstrøms. På
vejen opad satte jeg en rød Reflex på, og smed den
op langs egen kant. BANG - så var den der, en
rigtig god fight og jeg kunne nette en blank
skønhed på 63 cm og 2.6 kg. En skøn morgen med
regn og solskin - et perfekt fiskevejr.
Per S. Jensen
Nørbølling
|
|
|
15. juli |

|
|
Hej.
Grundet ferie uden adgang til Internet kommer her
en lidt forsinket fangstrapport. Jeg
var en tur i Sneum å ved sammenløbet mandag d. 9.
juli, og kl. 22.55 hug-gede en vældig fin fisk på
min orm fisket på bunden.
Jeg havde en kanon fight på ca. 20 minutter, hvor
fisken gik dybt og tungt og tog enkelt langt udløb
med et spring til følge, hvorefter jeg kunne
håndlande en
laks på
88 cm og
5,3 kg.
Knæk og bræk til jer alle.
Søren Rønnov
|
|
|
14. juli |
 |
|
Denne fangstrapport skulle egentlig være startet
med: Dette er en fangstrapport jeg helst ikke
ville have skrevet. Hvorfor nu det?
Fordi jeg selv fangede 2 bækørreder på orm,
henholdsvis 33 og 38cm. Begge fortjente at blive
genudsat men sådan gik det ikke. Begge var kroget
alt for dybt, så de ligger desværre i fryseren.
Efter disse 2 var det af med ormetaklet og på med
den kopperfarvede og i fuld firspring ned mod
stryget for at fiske opstrøms. Så er det jo at Kaj
Jørgensen står med en wobler på den anden side af
åen. Frem af vesten hiver han denne 52 cm og 2 kg
tunge havørred,, og jeg er ikke sen til at finde
kameraet og zoom helt ind. Så det bliver alligevel
en positiv fangstrapport fra Sneum å. Efter en
snak skiltes vi med et fortsat knæk og bræk - er
nu hjemme og har stadig nummer 3 fedtfinne fisk
til gode i dag. Mærkede intet på spinneren.
Esben
|
|
|
13. juli |


|
|
Her en forsinket fangstrapport
Den 21/6 var min kammerat og mig som sædvane om
onsdagen ude at fiske.
Det var meget lummert og gråt i vejret, vi fiskede
opstrøms motorvejsbroen
da jeg efter ca, 20 minutter fik et kontant hug nedstrøms.
med en meps messing no 4.
Min første tanke var det var da rart ryk i linen,
næste tanke det er da en rimelig fisk, efter et
godt udløb, det er en yderst rimelig fisk. efter
ca 6-10 minutter kunne jeg lande min til dato
bedste havørred
73 cm og godt 5 kg
Hilsen
Ole Rimme
|
|
|
11. juli |
|
|
Sneum å den 2. juni:
Havørred taget på spinner - 58 cm og knap 2 kg.
Mange hilsner
Tony Siedentopp
|
|
|
10. juli |


|
|
Hej Poul
Sneum å var igen et besøg værd. I dag den 9. juli
07 var fangsten en havørred på 58 cm ca. 2,5 kg.
samt en fed bækørred der blev varmrøget og
velfordøjet her til aften.
Bedste hilsen
Asger Brodde
|
|
|
10. juli |
 |
|
Sidste uge var en rigtig dårlig uge. Havde kun tid
til at fiske 1 dag siger og skriver kun 1 dag.
Bilen på værksted og så ellers til København i 4
dage. For øvrigt ret sjovt på TV at se måger fiske
på Hveens Boulevard i Høje Tåstrup, og de fik
fisk!!!!. Godt nok meget vand må jeg sige. Nå
hjemvendt søndag var der kun lige tid til at
smutte lidt nedstrøms Endrup uden kontakt til
fisk. Idag gik turen så til Størsbøl. Nedstrøms
med orm som jeg plejer og bingo efter en halvtimes
tid. Hugget kom under indspinning, hvor jeg har
tvistet linen op over flådet, så det går ca 30 cm
under vand når jeg spinner ind. Hårdt og kontant
og efter lidt sjov med at få den fri at sivene
kunne jeg stille og roligt nette min første
havørred i år over målet. 53 cm og vægten 1,5kg.
Som altid med denne fiskemetode dybt kroget.
Tja så er tasken fuld i år hvad fedtfinne fisk
angår. Laks - havørred - bækørred - regnbueørred
og kildeørred. Sikke dog et utroligt fiskevand vi
har.
Esben
|
|
|
10. juli |
|
|
Hej Poul
Jeg er dybt imponeret over alle de fisk
der kommer på land. Jeg vil lige give mit beskedne
bidrag og første rigtige bidrag, på trods af mange
ture til åen og gode forhold. En havørred 2,1kg og
54cm lang, fanget 3. Juli
Jeg må konstatere at selv om der er mange fisk,
hopper de ikke på land af sig selv.
Hilsen
Johny
|
|
|
9. juli |


|
|
Hej Poul
Så lykkedes det endeligt at fange en fisk over
målet, kørte til Sneum Å, lør-dag ved 11.00
tiden og prøvede lidt ved kirken. Strømmen var
meget svag, så jeg kørte længere ud til S svinget
og efter få kast med vobleren sad den der,
havørred 59 cm og 2,1 kg
Mvh.
Preben R Jensen
|
|
|
8. juli |


|
|
Hej Poul.
Vi tog lige en tidlig morgentur i Sneum i dag. Jeg
havde ikke sendt wobleren ud 5 gange før der var
god fisk. En prægtig laks på 74cm. og 3,75kg. Den
blev yderst professionelt landet af Bjarne, tak
for det, med fatters uerstattelige fangstnet.
Hilsen
Dan Frederiksen.
|
|
|
6. juli |


|
|
Hej Poul.
Var en lille tur i Sneum å i går med 1 stk.
havørred 52 cm 1,8 kg. som resultat.
Hilsen
Wilhelm Bülow
|
|
|
6. juli |
 |
|
Sneum å v. Størsbøl fredag d. 6. juli 2007.
Hvordan kan det være at det er lettere at kommer
op af sengen kl. 3.30 for at tage på fisketur,
frem for at stå op kl. 6 når man skal på arbejde?
Stod ved åen kl. 4 og lagde de første kast med
wobleren, på en pragtfuld morgen med fuglesang og
bryg fra mosekonen, der var bare ingen fisk der
havde lyst at gå til bidet. Ved det dybe sving
nedstrøms Størsbølbroen kom der en mægtig bølge
fra bredden på nordsiden, så der blev lige kastet
et par gange ekstra, men heller ikke der var der
noget. Efter at have travet helt ned til den
første lille bro uden at mærke noget var klokken
ved at være "gå hjem tid" dog var jeg nødt til at
prøve bølgen på nordsiden endnu engang. Efter en
lille morgensnak med Per fra Nør-bølling om hvor
en fantastisk sæson det har været til nu, var jeg
nødt til at komme videre (skulle jo hjem på
arbejde til kl. 7.30), to kast i hullet og et
tungt hug på wobleren, tilslag og fast fisk.
SÅDAN, go fisk var min første tanke, og allerede
efter 30 sec. kom en smuk gedde til syne, den
havde rullet så meget at linen viklede sig rundt
om munden så den ikke kunne trække vejret (eller
vandet). 75 cm. 3,2 kg. Fin gedde lige til at lave
frikadeller af.
Endnu en skøn morgen ved åen.
Knæk og bræk
Lygum
|
|
|
6. juli |


|
|
Hej
Torsdag aften 5-7 gav det en god tyk havørred på
62cm - 3,6kg ved t-kryds.
Frank Christensen
|
|
|
5. juli |



|
|
Hej Poul.
Efter at have betalt "løsepenge" for mit
fangstnet som bror Bjarne fandt ved åen, aftalte
vi en specimen vs. havørred- ekspert dyst. Bjarne
lagde hårdt ud med en på 55cm og 1,6kg hvorefter
han, ligesom for at give mig en chance, trykkede
woblerens trekrog hele vejen gennem sin tommeltot.
Med Bjarne ude af spillet slog jeg så til... En
havørred han på 65cm og 3,6kg, det er jo med at
kende sin besøgstid.
Så mangler vi bare at far Otto melder sig ind i
Single Malt kampen, vi fik dog allernådigst lov
til at bruge hans fangstnet.
Hilsen
Dan Frederiksen
|
|
|
5. juli |
 |
|
Hej Poul.
Så kom jeg tilbage til vanlig størrelse 45 cm 1,2
kg fanget i Sneum Å. Den blev fanget på en
kobber-farvet Mepps Long str 3, som jeg fandt
hængende i et træ på modsat side af åen, og jeg
var så heldig at få den med over åen.
Per S. Jensen
Nørbølling
|
|
|
5. juli |



|
|
Jørn Just Christensen var med Jørgen Strand på
fisketur til Sneum å. Da de ankom på pladsen øsede
J. Strand sin viden om fiskepladser. Men ikke nok
med det, Just lånte (efter en kraftig anbefalning)
Strands hjemmebyggede spinner i kobber farve med
en gul perle. Hvilket Strand fik ret i det var
våbenet denne dag. Just havde kastet max 15 gange
og i tasken havde Just nu en fed bækørred og som
billedet her viser en flot havørred på 62 cm. 2,5
kg. Vi havde alle 3 en hyggelig frokostpause
sammen hvor Hr. Strand selvfølgelig godtede sig
godt i skægget, dejlig at kan dele sine
fiskeoplevelser med positive mennesker.
Jeg selv havde fanget en flot bækørred som også
blev vist frem ved lejligheden. Vi tog derefter
afsked med hinanden, de herrer ville hjem. Jeg
ville lige opsøge heldet en time mere og se om
ikke jeg kunne snaske en havørred. og mindsanten
15 min. efter kunne jeg traske hjemefter med en
havørred på 69 cm. 3,8 kg.
Desuden sender jeg lige et billede af en laks på
83 cm 5,1 kg jeg fangede den 29. maj i Sneum å.
Så jeg har i dag afleveret 3 stk. gode fisk ( jeg
havde en laks på 2,8 kg jeg har fanget på stranden
ved Grønning Hoved syd for Kolding)til røgning hos
Axel Gl. Liftrup Landevej. Jeg kan varmt anbefale
Axels røgeri. Det er første klasse røgning.
Asger
|
|
|
5. juli |


|
|
Hej Poul.
Lige en fisk til statistikken. Jeg var en tur ved
Sneum Å, hvor jeg startede med at fange en
kildeørred på 37 cm og en havørred på 39 cm. Ca 3
timer senere, og et pladsskifte fangede jeg denne
flotte fisk p 4.3 kg, og blot 69 cm! Den gav en
kanon fight, og endelig blev det min tur til at få
en fisk med lidt størrelse.
Den blev taget på en gammel hvid Rotor spinner.
Hvis der er nogen som ligger inde med dem, og ikke
bruger dem, vil jeg meget gerne købe dem.
Per S. Jensen
Nørbølling
|
|
|
5. juli |
|
|
Hej Poul
I foråret har der stået mindst 3-0 til hus og
have. Endelig oprandt årets første fisketur onsdag
aften.
Efter et kvarters fiskeri bød en lille smuk,
sølvblank havørred på 42 cm. med havlus og min
Mepps i gabet mig velkommen tilbage.
Hilsen
Thyge Kristensen
|
|
|
5. juli |
 |
|
Hej alle
I
går aftes fangede jeg en 3,6 kg tung havørred på
wobler i Sneum Å. Det var en bredrygget og
brølstærk fisk, der holdt mig fast beskæftiget i
20-25 minutter, hvoraf størstedelen foregik i vand
til familiejuvelerne. Næste gang vil jeg overveje
waders ...
Vh. Jesper Bunk
|
|
|
4. juli |
 |
|
Hej alle....-og Poul. ;)
Sidst på eftermiddagen tirsdag den 03/07-2007,
fangede
Klaus Høgsbro Rebien endnu en
havørred i Sneum Å. Denne gang ved Jernbanen.
De jyDske
havørreder kan åbenbart godt lide sjællandske
regnorm, da den havde slugt hele "skidtet".
Efter en halv dramatisk fight på et kvarters tid,
overgav fisken sig endelig og Klaus kunne lande
sin nye PR
for opgangs havørreder med sit NYE
fangstnet!
Det gamle net og nye gaf er desværre tabt ved
Sneum Å. :´(
Lige efter den var blevet landet, havde jeg en
lykkelig sjællander i røret mens den blev målt og
vejet til 63 cm. og 2,7 kg.
Mon Klaus´ ferie slutter som den startede?? - Følg
med i hans næste fangstrapport... ;)
Venlig
hilsen
Dennis
Sørensen, Brande
|
|
|
2. juli |


|
|
Hej Poul.
Her er mine fangster fra weekendens fiskeri i
Sneum å. lørdag d 30-6 ved t-kryds. 1 havørred på
48 cm – 1,4 kg.
Søndag 1-7 ved Størsbøl 1 laks på 81cm - 4, 5 kg.
Begge fisk med havlus.
Mvh
Frank Christensen
|
|
|
2. juli |
|
|
Kære Poul
Jørgen Strand har den 1. juli fanget endnu en
havørred i Sneum å - denne gang ved Ålbæk - vægt
4. kg. Intet foto - men flot blank fisk.
mvh
Lars brinch Thygesen
|
|
|
2. juli |



|
|
Øv? Er det her ikke uretfærdigt?
Først missede foreningens redaktør af bladet, Bo
sin havørred omkring syv pund ved Konge åen den 1.
juli, men senere på dagen endte det værre for en
af vores koordinatorer for elektrobefiskning og
udsætning. Leif havde omkring middagstid flere
kontakter på ormetaklen med en laks anslået over
70 cm. ved Sneum Å, og midt på eftermiddagen kunne
den ikke lokkes af hans leddelte orange wobler. Vi
var efterhånden godt gennemblødte af regnen, men
et allersidste kast med en stor spinner fisket
langsomt med strømmen gjorde udslaget. Leifs laks
på 79 cm. og 4,25 kg skal snart koldrøges, og mon
ikke han fortjent modtager den halve side uden
beregning.
Red: Det var Benn
der var fangeren!
En fiskerhilsen fra Benn
|
|
|
2. juli |


|
|
Hej igen...
Lige inden jeg skulle hjem i dag, kom min camping
nabo, Klaus Høgsbro Rebien med 2 fine havørreder
på hhv. 41 cm. 700 gram og 45 cm. 1050 gram.
Begge fisk er fanget i Sneum Å på spin i dag den
01/07-2007.
Venlig hilsen
Dennis Sørensen, Brande
|
|
|
2. juli |
 |
|
Hej Poul.
På trods af regnvejret tog jeg en tur til Sneum å,
det gav bonus i form af en havørred på 70 cm og 5
kg. Fangede desuden en bækørred og en kildeørred
og en mindre laks på ca. 50 cm som blev genudsat.
Mvh
Jan Andersen
|
|
|
1. juli |

|
|
Hej Poul
En tur til Sneum å d.29.06 gav en flot havørred på
74cm og 3 kg, taget på rapala wobler
Mvh
Ernad Cekro
|
|
|
1. juli |
 |
|
Hej
Efter at min broder, som er specimen fisker, havde
fanget en havlamprette - måtte jeg også en tur til
åen, det gav en havørred på 4,3kg og 71cm.
PS: fandt et fangstnet ved åen med
påskriften Dan F - kan afhentes mod 2 stk.
Carlsberg Dark.
Bjarne Frederiksen
|
|
|
1. juli |



|
|
Hej Poul
Sneum Å D.30/6
Her får du lige fangstrapport til.
Strand og jeg, var lige tur i Sneum Å, her til
morgen. Strand fik en havørred hun 61 cm. 2,8 kg.
Taget på wobler.
Med venlig hilsen
Fl. Nødskouv Christensen
|
|
|
29. juni |


|
|
Hej Poul
Sender dig en fangstrapport for Jørn Strand.
Havørred hun 75 cm. 5,2 kg. Taget på wobler i
Sneum å d.29-6-07
Med venlig hilsen
Fl. Nødskouv Christensen
|
|
|
29. juni |


|
|
Hej Poul.
Da der ikke er særlig nemt at fiske i Konge Åen,
pga. den høje vandstand, så valgt jeg at prøve
lykken i Sneum Å.
Jeg kørte først ud til sammenløbet, men til min
ærgrelse holdt der to biler, så jeg kørt igen. Jeg
fandt et sted jeg kunne komme til, og gik i gang.
Efter ca en halv times tid mærkede jeg et lille
puf i spinneren- hvad var nu det?, og få øjeblikke
senere sad en fin havørred godt kroget. Den gav en
god fight, selvom den ikke var særlig stor. 50 cm,
og 1,5 kg.
Per S. Jensen,
Nørbølling
|
|
|
29. juni |



|
|
Så har Wilhelm Bülow været ved åen igen, også
denne gang drejer det sig kun om tre timer. Han
fik en havørred på 64 cm og 3 kg. Plus at han
havde flere tilbud. |
|
|
28. juni |
|
|
Hej Poul
Michael og jeg var i går et smut ved åen. Da vi
skulle pakke ud havde Michael glemt sin
fiskestang.
Vi blev enige om at deles om min og så bare lige
igennem hullerne.
Efter lidt tid krogede jeg en havørred på 60cm og
ca. 3 kg. Den nåede aldrig helt på land, men stod
af 10cm fra Michaels hænder (den er skrevet i min
personlige fangstrapport som genudsat).
Efter at stangen havde skiftet hænder et par gange
havde jeg nok et hug, der ikke blev til mere.
På vej hjem var det så Michaels tur til at mærke
fisk, en fin havørred på 1,5 kg.
Mvh.
Johny |
|
|
28. juni |
 |
|
Hej Poul.
Ja, det var jo egentlig laks eller havørred jeg
var ude efter i Sneum, men i stedet for blev det
til en havlampret. Den blev kroget i ryggen af min
wobler da jeg fiskede opstrøms og jeg gloede sku
lidt da den kom op. Den var temmelig ulækker og
afgav nogle mærkelige lyde, nå den røg ud igen og
næste gang vil jeg hellere have noget ørred.
Hilsen
Dan Frederiksen
|
|
|
28. juni |
|
|
Hej.
En tur til Sneum å d. 27/6 i stormvejr, gav en
flot havørred på 69 cm og 4,5 kg,
taget på en Mepps 4 i kobber.
Mvh
Brian Jensen
|
|
|
26. juni |
 |
Hej igen
igen...
I dag, mandag den 25/06-07, fangede Klaus Høgsbro Rebien en
havørred på spinner, som målte 54 cm. og havde en vægt på
2,2 kg. i Sneum Å.
Derudover havde han kontakt med 2 andre fisk, som desværre
ikke ville med på land.
Det var 3 havørreder på 2 dage for den "gamle" sjællænder og
2 ugers camping ferie i det sydvestjyske er kun lige
begyndt, så mon ikke jeg/vi alle hører mere til ham...
Man må sige at det er imponerende med alle de fine fisk der
bliver fanget!!
Venlig hilsen
Dennis Sørensen, Brande.
PS. Billedet er taget og sendt på en mobil telefon.
|
|
|
25. juni |
 |
|
Hej Poul
Var en tur i Sneum mellem Ålbæk og Holsted Å ,
24/6-2007 fiskede med spinner
Mepps 3.
Fik først en lille bækørred på 37 cm, tabe så en
blank havørred på ca. 45 cm.
Så var der hug, en fin havørred sprang ud af vandet 2 gange, derefter for
den rundt.
Efter en rigtig god fight landede jeg fisken i mit
net, spinneren faldt selv af under landing.
Resultat: havørred 59 cm 2,7 kg.
Venlig hilsen
Robert S Lenschow
|
|
|
25. juni |

|
|
Sneum å 24. juni 2007
Havørred 61 cm
Mvh. Davor
|
|
|
25. juni |
|
|
Havde valgt at bruge nogle timer af Sankt Hans
aften i håbet om at kunne gå nogenlunde i fred
for, for mange lystfiskere og især golfspillere.
Det skulle vise sig at være en god idé.
Efter blot 2. min huggede en havørred på 60 cm og
3,1 kg. Det var dog ikke så svært, da den efter at
være sprunget fri af vandet huggede kontant på
første kast til den.
Fisken blev fanget på en Mepps 4. sølv med røde
prikker
Med venlig hilsen
Anders Siedentopp
|
|
|
23. juni |


|
|
Tja så er det tid til endnu en fangstrapport fra
Sneum å.
Jeg tog godt nok til Konge åen og her ligger
grødeskæreren ved broen i Vislev. Havde en 80 - 90
cm fisk efter den kopperfarvede 2 gange, prøvede
lidt forskelligt, men den var ikke til skue igen.
Så afsted til Størsbøl og i dag opstrøms mod
motorvejen. Næsten oppe ved motorvejen kunne
bækørreden på 41 cm ikke modstå spinneren. Den var
noget sjovere og mere livlig end den 33 cm
kildeørred som heller ikke kunne modstå spinneren.
Derudover havde jeg en efterfølger på en 50 - 60
cm lige efter motorvejen. Mon ikke snart der er en
havørred til mig overmålet. Sørme det eneste jeg
mangler i år. Har dog mistet en 3 blankfisk. Men
klør på.
esben
|
|
|
23. juni |


|
|
Hej Poul!
Det er jo helt suverænt der her!
Jeg efterlyste en havørred sidst – og har nu
fanget ik’ mindre end 2 stk.
I går torsdag d. 21/6-07 fangede jeg en flot han
på 70 cm og 3,6 kg – på Spinner i Sneum Å.
Nåede imidlertid ikke at få sendt fangstrapporten
til dig i går – med det resultat, at jeg i dag
fredag d. 22/6-07 har fanget endnu en havørred: En
hun på 58 cm og hele 2,1 kg – på samme Spinner –
os’ i Sneum Å!
Knæk og bræk – og GOD WEEKEND:o))
Med venlig hilsen
Torben Pedersen
|
|
|
23. juni |
 |
|
Og så skulle jeg lige prøve Sneum Å i høj sol,
efter en 30 min gå tur og 10 min fiskeri gav det
pote:
Hvor: Sneum Å (Størsbøl)
Hvad: Havørred
Længde: 55 cm
Vægt: 2 kg rent
Kondi: 1,20 (fisken), min - elendig!
Agn: Spinner (Mepps #4 guld)
Bukser: Lidt våde på røven.
Vand temperatur: Skide koldt.
Luft temperatur: Stegende hedt.
Turen tilbage til bilen: lang...meget lang iført
waders.
Totalt set: Rigtigt fedt!
Mvh,
Finn Dahlin
|
|
|
21. juni |
 |
|
Sneum å v/ Størsbøl + motorvejen tirsdag d. 19.
juni 2007.
Skulle lige et lille smut til åen tirsdag
eftermiddag, startede ved Størsbøl og gik
nedstrøms på sydsiden. Halvvejs på det lige stykke
efter broen huggede en hav-ørred på ca. 3 kg.
wobleren, men rullede sig hurtig af igen. ØV. I
stryget længere nedstrøms fik jeg en lille fin
kildeørred som blev "gokket" og røg i tasken.
Derefter vadede jeg over åen og gik med spinner
hele vejen opstrøms til svingene ovenfor
motorvejen uden at se/mærke noget som helst, først
i udløbet fra Lars Brink Thygesens bæk (Vibæk) var
der igen lidt liv i form af en kildeørred der lige
skulle se lidt på wobleren, mere ville den dog
ikke så den blev i åen. Lidt længere nedstrøms
huggede en havørred på 47 cm. 1,2 kg. Ned i tasken
med den og så det lange ben foran for at komme
hjem inden det blev helt mørkt.
Hjemme ved rensebordet opdagede jeg at fedtfinnen
manglede, så den var altså blevet mærket engang.
Da jeg rensede den fandt jeg i bugen, en lille
sender (se billede) 23 mm lang og 3,5 mm tyk.
Ærgerligt jeg ikke opdagede den manglende
fedtfinne da jeg lige havde fået den på land, for
så havde den fået friheden igen, hvis man kan
kalde det frihed altid at blive overvåget i hvor
man er ;-) Nu skal jeg have sendt den og så er
jeg spændt på hvor og hvornår den er blevet
mærket.
Dejlig eftermiddag/aften ved åen
Knæk og bræk
Jens Lygum
|
|
|
20. juni |
 |
|
Jeg kunne altså ikke dy mig. Så ny art på tasken,
kildeørrede. Hvor er det egentlig synd at denne
smukke fisk er faunaforurening. Og ja jeg ved godt
at foto ikke yder dem den retfærdighed som der
skal til. Men jeg klodrian løb tør for strøm til
fotografiapparatet. Begge i øvrigt taget på
spinner, forsøgte lidt med orm men det gad de
ikke.
Så hvis nogen vil have kildeørreder på tasken, så
er det mellem stryget og motorvejsbroen.
esben
|
|
|
19. juni |
 |
|
Hej Poul
Mandag den 18-juni var Lasse Gadeberg på en dejlig
aftentur til Sneum Å ved motorvejen, sammen med
far og storebror Anders.
Her fik han igen vist at han kan det det med at
fange bækørreder. Efter en lille halv times
fiskeri var der en fin bækørred på 36 cm som tog
ormen og det gav lidt sved på panden, da der var
høje siv alle steder, var det lidt svært at få den
landet. Heldigvis var far med og han kunne stille
og roligt nette fisken.
Hans Henrik Gadeberg
|
|
|
18. juni |

|
|
Wilhelm Bülow har igen gjort livet surt for åens
laksefisk med sit orme tackle. På få timer landede
han en laks på 4,9 kg og 83 cm og en havørred på
2,8 kg og 62 cm. |
|
|
18. juni |
 |
|
Hej Poul
Ved Sneum Å holder man et godt gennemsnit!
Jeg fangede denne Havørred på spinner 63 cm og 3,1
kg. Fisken fightede fantastisk, og heldigvis kom
Anders Gadeberg til og hjalp med landingen hvilket
betød at jeg kun fik delvist våde bukser denne
gang.
Tilbage på parkeringspladsen stod Wilhelm Bülow og
så noget forpustet ud efter igen at have gjort
livet surt for åens laksefisk med sit orme-tackle.
De fine fisk han landede var henholdsvis en Laks
på 4,9 / 83 cm og en Havørred på 2,8 kg / 62 cm.
MVH
Finn Dahlin
|
|
|
18. juni |

 |
|
Sneum å:
Efter al den regn måtte jeg bare ud til åen, for
at se om ikke der skulle være fisk.
Allerede på parkeringspladsen kunne jeg se, at jeg
ikke var den eneste der havde fået den ide. Der
var store flotte fisk i bagagerummet på to af
bilerne der holdt der. Efter lidt snak gik jeg til
åen og inden for kort tid fik jeg kontakt med den
første fisk. Det blev til en lille flot bækørred
på 39 cm. Efter et stykke tid med mange småbid,
fik jeg endelig krogen i en stor fisk. Den var dog
ikke til at rokke ud af stedet og efter et stykke
tid spyttede den orm og krog ud og væk var den.
På en af mine "faste" pladser lykkedes det endelig
at få kroget en fisk. Det var en flot blank
havørred på ca. 50 cm.
Det er bare om at komme ud til åen, der er mange
fisk lige nu.
Knæk og Bræk
Mvh
Jan Andersen
|
|
|
17. juni |

 |
|
Sneum å v/Størsbøl d.16. juni 2007.
Taget er næsten færdig og ferien var vi kommet
hjem fra kl. 3 natten til i dag......... Jubiiii
så var det atter tid til at komme til åen ;-).
Kl. 15 kørte jeg til Størsbøl for at søsætte en
orange leddelt Rappala wobler og allerede efter 4
kast kom hugget som jeg har ventet på hele året.
Fisken gik tungt og var kun oppe for at rulle et
par gange i løbet af de 15 min. som hele fighten
tog. Efter ca. 10 min. ville jeg prøve om det var
muligt at komme i åen for at lande den med der var
alt for dyb, så jeg besluttede at følge fisken
længere nedstrøms for at kunne komme ud til den.
På den nye landingsplads kunne jeg komme ud, med
der var også meget blødt så da jeg endelig kunne
stikke "gaffen" stille ind under gældelåget og
løfte fisken på land, kunne jeg ikke selv komme
med og var derfor nødt til at kaste fisken op på
skrænten bag mig. Det gad den ikke, så med spræld
og vrid gled den ned mod åen igen. Med ryggen mod
fisken fik jeg fat i gælderne på den og med et par
vel-placerede slag med min "gaf" blev den sendt
til de evige fiskemarker.
Det samme gjorde min wobler da den fik et gok på
skeen som gik itu, øv det var ellers den der
skulle følge mig gennem resten af dagen. Efter
lidt asen og masen kom også jeg på land, fik
fisken vasket og op på marken for rigtig at kunne
be-tragte den ;-) 4,7 kg. 72 cm. næsten blank
havørred lå der i græsset, skøøøøønt.
Op i bilen med den, på med en spinner og så ned
til åen igen, efter yderligere 3 timer og ikke
flere hug, var det tid til at komme hjem til
aftensmaden. Skønt at være ved den dejlige Sneum å
igen.
Knæk og bræk til alle.
Med venlig hilsen
Jens Lygum
|
|
|
16. juni |
 |
|
Havde en fridag torsdag den 14/6 og skulle
selvfølgelig ud med snøren. På trods af at jeg
først kom i gang med at fiske lige over middag, så
lykkedes det at fange en lille blank havørred på
53 cm og 2 kg i Sneum Å.
Mvh
Jan Andersen
|
|
|
15. juni |
 |
|
Hej Poul.
Kørte en tur til Sneum Å i går ved 17 tiden. Det
er åbenbart et godt tidspunkt for efter et
kvarters fiskeri fik jeg en pæn laks på krogen.
Den fik sig rystet fri efter et par gevaldige
spring . Så var der ellers kun det sædvanlige
småpilleri indtil jeg ved 20 tiden fik et godt
nap. Denne gang sad krogen godt og efter en god
fight kunne jeg lande en flot sølvblank havørred
56 cm. 2,7 kg. Nu var ormene ved at slippe op. Da
jeg kastede ud igen var der 1 tilbage i dåsen. Da
jeg drev over hvor jeg fik hug første gang var der
pilleri igen. Jeg havde igen en havørred på og
denne gang skal jeg love for der var kamp til
stregen. Den var 63 cm. 3,2 kg. og sølvblank.
Hilsen Wilhelm Bülow
|
|
|
12. juni |
 |
|
Sneum å 8. juni 2007
2
stk. bækørreder 39 og 45 cm
Mvh.
Nedzad Dzankovic
|
|
|
7. juni |
|
|
Jeg var ude ved Sneum å onsdag den 6. juni.
Fangede en meget flot og blank havørred på
spinner.
Havørreden var 72 cm og vejede 4.2 kg.
Der kommer et billede senere!
Mange hilsner Tony
|
|
|
5. juni |
|
|
Hej!
Sneum å søndag d. 3. juni
Jeg var taget til Sneum å om aftenen sammen med
min makker Preben fra Ribe, for at prøve lykken på
den øvre del af åen.
kl. 20 ankom vi til åen og allerede efter mindre
en 10 kast, gav det et sug i stangen, og et
resolut spring viste at endnu en pæn havørred
havde inhaleret min spinner. Pga den dybe krogning
gik den ret hurtig ”kold”, to mindre løbeture
langs brinken blev det til og så var den mør, og
Preben kunne nette den, uden problemer. Havørreden
vejede 4,6 kg og var 72 cm lang
Mvh.
Michael Nørremark.
|
|
|
5. juni |
 |
|
Sneum å 2.juni 2007
4
stk. bækørreder (genudsat).
Mvh.
Davor Huremovic
|
|
|
2. juni |

|
|
Den 31. maj tog
Wilhelm Bülow til Sneum Å. Han startede fiskeriet
klokken 18.00 og stoppede igen klokken 20.00. På
de 2 timer havde han fanget en laks på 83 cm og
4,9 kg og en havørred på 54 cm. Begge fisk havde
havlus og begge blev fanget på orm.
|
|
|
31. maj |


|
|
Hej Poul
Ja så lykkedes det. En aftentur til Sneum den 30.
maj blev en aften, som jeg og min fiskekammerat
Åge sent vil glemme.
Efter 20 min fight kunne jeg med hjælp
fra Åge, lande en laks på 102 cm og 9 kg.
Jeg vil gerne tilmeldes månedens fisk
mvh.
Jørgen Hjorth Jensen
|
|
|
29. maj |

|
|
Hej Poul,
ja så blev det til laks,
fanget på flue i Sneum 80cm, 5,5kg.
mvh
Ole Weltz.
Esbjerg
|
|
|
28. maj |


|
|
Hej Poul
1.stk havørred fanget på wobler, 2 stk. bækørred
alle fanget ved Sneum Å 27.05.2007
mvh
Ernad Cekro
|
|
|
26. maj |


|
|
Jamen hvad skal jeg dog skrive. Det er jo den ene
personlige rekord fisk efter den anden vi læser
om. Så hvorfor ikke bare være med i koret.
Laks 76cm 4kg rent taget på orm nedstrøms Størsbøl.
Lige inden hvor der er træer på begge sider. Den
bed hårdt og brutalt, ikke noget med modhug. Den
løb bare af sted nedstrøms. Fik lidt hold på den
efter en 25m, hvorefter den vente og drog
opstrøms. Forbi mig og var så den eneste gang en
tur over vandet. Efter en små 10 minutter hvor den
løb op og ned af åen, havde jeg så meget styr på
den, at jeg kunne få nette frem og klargjort. Var
også klarover at den nok var kroget dybt. Nu er
det så heldet tilsmiler mig. Nede fra stryget
kommer Frank Christensen gående, og udbryder med
det samme. Hva satan har du fanget min fisk. Jeg
havde en stor en på lige her for en time siden.
Jeg svarede sådan lidt stille og roligt. Aner det
ikke men gider du hjælpe med at lande den. Jeg lod
den derefter løbe sig træt i en 5 minutter mere,
og Frank nettede den smukt bagfra. Tusind tak
Frank og det håndtryk du fik inden jeg havde rørt
ved fisken er jeg stolt af at have givet dig. Vi
fik nu set nærmere på fisken og blev enige om at
det ikke var den Frank havde haft på. Vi kunne
ikke finde nogen krogmærker og han havde da haft
den på i 5 minutter også på orm. Så der er altså
en makker derude af ca. samme størrelse. Vi fandt
også en enkelt havlus og dejlige løse skæl. Frank
prøvede så lykken efter makkeren men uden held, så
vi hankede op i vores fisk, Frank havde en
regnbue, og drog mod parkeringspladsen.
Så er det lige vi mødte et par mere, som jo ville
beundre min fisk og vi fik en snak. Om det er min
drømmefisk denne personlige rekord. NEJ den er
stadig i åen og vil altid være der.
Esben |
|
|
24. maj |

|
|
Hej Poul!
2.-dags-gildet i Ålbæk, gav et par undermålere til
genudsætning. Men så kom der en rimelig stor bækørred - en han
- på 52 cm og knap 1,4 kg. Fanget på en Vibrax-spinner den
22/5-07 om eftermiddagen.
Fantastisk så
heldig jeg er for tiden - så mon ikke det bliver en havørred
næste gang??
Mvh.
Torben Pedersen
|
|
|
23. maj |


|
|
Sneum Å
22. maj
Tur
med juniorerne.
Sjov dag i Endrup hvor ungerne kunne fiske gratis i fiskesøen.
Lystfiskernes dag.
Hold op hvor var det dejligt at kunne gå helt for sig selv
langs Sneum Å, med den smukke Endrupholm i baggrunden og bade
en orm. Det gav pote. En bækørred på 38cm. Fint var min første
tanke, så er fødselsdagsgaven til min fru moder hjemme. Ikke
ret lang tid efter løb jeg tør for orm, så på med en Meps 3
kopper og snuden hjemefter. Jeg havde på vejen nedstrøms haft
kontakt til flere fisk, så de blev lige prøvet af igen.
Sandelig om ikke en af dem ville med hjem. Igen en bækørred på
knap 40cm. Oki så har jeg 2, en til mor og en til mig, når jeg
nu skal på besøg igen.
Så nu kan
bækørrederne regne med friheden igen, hvis jeg ellers får
flere. I hvert fald til jeg har været på sjælland. Den kjære
fru moder har smag for fisk.
Ud over det
vil jeg lige sige til alle storfangerne. Kæft jeg er bare lidt
misundelig på den gode måde.
esben
|
|
|
22. maj |
 |
|
Sneum Å,
21-maj, 2007
Her til
morgen var jeg taget til Størsbøl og fiskede ud mod T-krydset.
Jeg var ved at være færdig med at fiske, men besluttede lige
at tage et par kast mere der ved "træet i svinget". En
golfspiller spurgte om der da kunne være nogle fisk i denne å
"vandet ser da ikke for rent ud" sagde han. Jeg svarede "jo
da, der er både store Laks og !!!!!!!! -HAVØRRED! - en
gevaldig fisk havde netop taget mit 30 grams Buch blink. Jeg
troede først det var Laks, men da jeg forsøgte at lande den i
halen viste det sig anderledes (heldigvis). Efter den
obligatoriske tur i åen med våde bukser til følge fik jeg
dyret op. Havørreden var personlig rekord med målene: 72 cm og
4,7 kg. Den var blank, med løse skæl og tyk som en gris! Jeg
har længe drømt om en havørred i størrelse "Large", det er
bare så usigeligt fedt at det lykkedes!
PS, hvis det
bliver ved sådan med alle de store fisk, så bliver der let at
kende SSF medlemmer i bybilledet; det er dem med de brede smil
og armene oppe!
Knæk og Bræk
Finn Dahlin
|
|
|
22. maj |


|
|
Hej Poul,
Her er et par billeder af mine glade drenge Lasse & Anders. Vi
var en tur i Sneum og Holsted å lørdag den 17. Maj.
Efter først
at ha’ prøvet nedstrøms sammenløbet, hvor Hans H. Fangede og
genudsatte en lille bækørred på 25 cm. Gik vi over golfbanen
og forsøgte lykken opstrøms. Her blev det til endnu fire
bækørreder, som blev fordelt sådan her.
Lasse 1 stk.
33 cm
Anders 2 stk. 33 og 37 cm
Hans H. 1 stk. 39 cm.
Senere på
eftermiddagen, blev fiskeriet flyttet til Holsted å ved den
røde bro. Her fangede Lasse endnu en flot bækørred på 39 cm.
Ja man må sige at vi havde en rigtig god dag, og i morgen på
Lystfiskeriets Dag, fortsætter vi forhåbentlig hvor vi slap.
Har lige
varmrøget den ene af fiskene, hvor det smager himmelsk.
Hans Henrik Gadeberg
|
|
|
21. maj |


|
|
I
forbindelse med afholdelsen af Lystfiskeriets dag den 20. maj
havde Torben Peder-sen - som er medlem af SSF - taget sin søn
Morten med til Sneum Å for at fiske. Forinden havde de været
rundt klubhuset for at få et gratis fiskekort til Morten.
Midt på eftermiddagen blev der ringet til en af hjælperne i
klubhuset om, at nu havde Torben fanget en laks på + 100
cm, og at han kom forbi klubhuset med den.
Der var intens spænding mens vi ventede og tiden føltes meget
lang.
Da Torben og Morten endelig kom og åbnede bagagerummet, så det
grangiveligt ud som når en flok fluer invaderer et stykke
råddent kød. Så mange samledes der sig om bilen.
Dyret skulle jo også fotograferes, det blev den omme på
græsplænen ved teltet. Der var næsten lige så mange fotografer
som dengang kronprinsessen fremviste den lille ny prinsesse og
Torben var helt stakåndet af at fortælle om hændelsesforløbet
af fangsten. Der er vist et eller andet med at Torben har en
dårlig skulder, så, flink som han er, tilbød Morten sin far at
tage bukserne af og hoppe i baljen for at lande fisken. Vandet
var vist skide koldt.
Det var en
flot laks på 8,9 kg og 101 cm.
Red
|
|
|
18. maj |

|
|
Kasper
Christensen var sammen med undertegnede og 2 andre juniorer i
Sneum Å den 16. maj. Han
forsvandt hurtigt et par kilometer nedstrøms, og efter et par
timers fiskeri meldte han over mobilen tilbage om hjælp.
Ihærdigheden endte med en selvhånd-landet på 46 cm. og 1,12
kg.. Godkendt under årets juniorfangede bækørred 2007
sponsoreret af Danske Bank.
Mvh.
Benn |
|
|
18. maj |

|
|
Thomas Lentz
var sammen med undertegnede og 2 andre juniorer i Sneum Å den
16. maj, og havde kontakt med tre fisk, inden han fra et
vandløb landede sin første bækørred, som målte 36 cm. Senere
fulgte en større én efter agnet to gange, inden den i
splitsekund bed på. Alle gode gange tre bemærkede Lentz
pudsigt nok hertil.
Mvh.
Benn |
|
|
17. maj |


|
|
Hvor heldig
kan man være??
Da det er
første år, jeg er medlem af foreningen, vil jeg gerne sende
jer et par billeder fra Sneum Å.
Den 7. maj
var jeg og en kammerat i Sneum Å, hvor jeg fangede en laks på
76 cm. og 5.4 kg., og den 9. maj var vi der igen, og da
fangede jeg en havørred på 71 cm. og 5.0 kg. Begge var
super-blanke og med løse skæl.
m.v.h.
Christian Møller
Kolding
|
|
|
15. maj |

|
Hej.
1 stk. gedde fanget på flue ved Sneum Å søndag aften
70 cm 3,5 kg
Rasmus Dorf Brinch. |
|
|
14. maj |


|
|
Hej
2 stk. bækørred fanget på
spinner ved Sneum å
mvh
Ernad Cekro
|
|
|
8. maj |


|
En lille
historie fra det virkelige liv...
Sneum Å d. 06-05-07.
En tidlig Søndag morgen lige efter skumringen - på
jagt efter forårets flotte majspringere og store
blanke laks, stod Stig Guldborg og Dennis
Sørensen og fiskede i det smukke vandløb ved Endrup, de
kalder for Sneum Å, som løber gennem den flotte
sydvestjyske natur - bl.a. smukke enge, små smukke
skove og et par våde sumpe.
Dampen lettede stille fra det rislende vand, mens
duggen lå tungt i græsset og på de små tynde
edderkoppespind.
Himlen var dækket af nogle lettere tunge skyer, der
forhindrede solen i et gennembrud.
De fisker et godt stykke ned af til de kommer til et
gods.
Stig spørger om han skal regne med at det er en
gedde der hugger hvis han mærker noget og Dennis
svarer, at han aldrig har fanget en gedde på det
stykke, så sandsynligheden var forholdsvis lille.
Pludselig udbryder Stig - Så er den der! og en vild
kamp mellem Stig og fisk er begyndt.
Stig prøver at holde fisken, men det vil fisken ikke
finde sig i, så den tager et godt udløb.
Dennis står ved sidelinien og venter spændt på at se
fisken.
Der går lidt tid med lidt hiven frem og tilbage
inden Dennis kan berolige Stig med at det bare er en
gedde.
Ekstra skuffet ligger Stig maksimal pres på gedden
som havner i sandet på land, hvor operation "afkrogning"
hurtigt bliver sat i gang.
På få sekunder får teamet gedden klar igen og efter
et hurtigt foto svømmer den tilbage på sin plads i
fødekæden uden tøven eller et blink med øjet... ;)
Meget skuffet fisker Stig og Dennis videre, men der
går ikke længe før de får troen og håbet tilbage, da
de ser nogle store bølger fra en fisk som søger
skjul efter at have nydt en dejlig morgen på det
lave vand i et stryg.
De fisker nogle gange til den, men desværre blev der
hverken set flere bølger eller skyggen af fisk.
Ca. en halv times tid senere fanger Stig en lille
vild bækørred på 27 cm. Den var så flot at
fotografen helt glemte at tage et billed af den
lille vilde flotte bækørred, inden den fik frihed
igen.
På vejen tilbage mod der hvor det hele startede, får
Stig øje på en lille fisk som des-værre er omkommet
af ukendte årsager.
Vi kunne ikke se om de var en ål eller måske en
9-øjn?
Den lagde på bunden af det lave vand med buen i
vejret, så det eneste der var at gøre for at mindes
fisken, var at tage et billede af den.
På daværende tidspunkt havde solen tittet frem et
par gange og skyerne havde lettet lidt på sig så man
kunne skimte den store flotte blå himmel.
Det kan også ses på fotoet at overfladen spejler, så
det er altså ikke fordi den er kommet i himlen.
Til slut på en herlig tur var det blevet tid til en
håndgranat da middagen snart stod for døren.
Slut prut finale....
Forfatter: Dennis Sørensen
Fotograf: Dennis Sørensen
Model : Stig Guldborg
: Fisk (Hr. Gedde) |
|
|
8. maj |


|
Sneum Å
Lørdag d. 05-05-07.
Ville lige sende en lille melding fra Store Gedde
Dag i lørdags.
Efter tilmelding i klubhuset som den sidste deltager
(Nr. 37) var jeg lige et smut i MacNab inden det gik
løs ved Sneum Å.
Jeg tænkte at nu gælder det dælme de gedder der, så
nu fanger jeg sikkert ingen af dem...
Men nå, med snøren på land fanger man vidst kun
landkrabber, så jeg begyndte at fiske med wobler der
ned af med et gedde forfang foran wobleren for en
sikkerheds skyld, nu det er gedder jeg fisker
efter...
Vejret var kanon fint der gik ikke længe før jeg
mærkede den første fisk.
Det føltes rimeligt til at starte med, men gik snart
lige så hurtigt over igen, så jeg spændte bremsen og
lagde pres på fisken for at få den ind.
Til min overraskelse var det en bækørred og det var
jo ikke det vi skulle fange!
Ørreden havde slugt wobleren, så den måtte helt på
land og ville ikke overleve en evt. genusætning, så
den fik et "gok i kasketten" og om i tasken med den.
Det var jo trods alt en fin spise fisk.
Lidt længere nede af åen var der igen kontakt til en
fisk af samme karakter, men desværre slap den taget
igen.
Inden for kort tid sidder der igen fisk på krogen.
Denne gang var det sørme en bette aborre på en 25
cm. som hurtig fik sin frihed tilbage igen.
På vej tilbage mødte jeg Peer Tanggaard som kom
ræsende på sin bette scooter med sine gigant
woblere!
Hold da op tænkte jeg, de skræmmer da alle fisk.
De lavede jo bølger større end en 10 kg. fisk når de
ramte vandet! Eller næsten da.... ;)
Vi fik os en sludder mens vi fiskede opstrøms - Peer
med MEGA wobler og jeg med mini spinner.
(Sammenlignet med hinanden)
Pludselig får Peer en god fisk på krogen men
desværre går der ikke længe inden den er mistet
igen.
Hmm....det var hans såkaldte gedde forfang der
desværre var bristet, som han i øvrigt forinden
havde rost - det var nok vinder fisken der røg der,
for den måtte dælme da ha været stor siden den kunne
holde den flydende gigant wobler under vandet. Tihi...
Ej, wobleren var vidst kun 20 cm. men for mig der
fiskede med en 5 cm. lang wobler, så den gigantisk
ud!
Et stykke før bilen delte vores veje, da han sku den
ene vej og jeg den anden for at komme tilbage.
Resten af turen mærkede jeg ikke noget.
Tilbage i klubhuset i Esbjerg, startede indvejningen
og spændte ventede vi alle sammen på alle.. - eller
omvendt, eller...- på de sidste.
Der var kamp om 2. og 3. pladsen, som blev fordelt
på vægt forskel.
Heldigvis for mig som ikke kunne fange gedder den
dag, var der præmie for en "ikke-gedde".
Og det blev bækørreden på 42 cm. som "heldigvis"
havde slugt wobleren, så den ikke ville kunne blive
genudsat i levedygtig stand.
Til sidst vil jeg da bare takke udvalget for en et
godt arrangement/konkurrence og tak til alle de
deltagere som mødte op og var med til at gøre dagen
til en god dag!
K & B
Dennis Sørensen,
Brande.
Suppleant
dennis@sydvestjydsk.dk |
|
|
6. maj |

|
|
Hej !
Sneum å,
lørdag d. 5. maj.
Efter en
kort formiddagstur til Sneum å, i 20 graders varme og næsten
vindstille, lykkedes det at kroge årets første fisk. Efter en
god fight og 2 spring fri af vandet kom den på land. En trind
havørred lå nu og skinnede i græsset. 70 cm og 4 kg.
Michael Nørremark |
|
|
3. maj |


|
Hej igen...
Tirsdag den 01-05-07 havde jeg taget mig en hel
fridag, så jeg tilbragte det meste af dagen ved
Sneum Å inden jeg skulle til bestyrelses møde.
Jeg startede ved Størsbøl med wobler nedstrøms.
Før træerne ville jeg sprige et lille stykke over og
jeg når kun at gå 5 skridt før jeg ser en go´ fisk
gå ud fra egen side og ned af åen.
Jeg fiskede helt ned til golfbanen, hvor jeg kun
havde mærket et par små fisk.
Så satte jeg en spinner på og fiskede tilbage.
Da jeg nåede lige forbi det første sving efter
stryget (hvis man går opstrøms) faldt hugget!
Jeg mærkede nogle få dybe træk i stangen og så stak
den ellers af nedstrøms...
Straks fulgte jeg efter og rundt i svinget hold jeg
den hårdt for at den ikke skulle gå ned i stryget,
som resulterede i at den vendte tilbage og gik på
bunden foran mig.
Min første tanke faldt på en laks, men den stod bare
der og stod, så jeg måtte gøre noget for at se
dyret.
Til sidst fik jeg den op i overfladen - ja gedden!
Pokkers da! Nå, men jeg måtte jo have den på land så
jeg kunne få min spinner, så jeg trækker den ind mod
sivene og vil nette den bagfra.
Da jeg får fisken halvvejs i nettet springer linen
ved geddens mund og væk var den!
Inden landingen havde jeg set at det så lidt kritisk
ud mht. at få min spinner igen, da linen havde været
en tur forbi fortænderne, så derfor tog jeg lige et
par fotos af fisken, men den ville ikke for godt
ligge stille.
Jeg vil gætte på at den var 80 cm. og vejede mellem
5-6 kg.
Resten af vejen tilbage mærkede jeg intet, så derfor
tog jeg et smut ned til Ålbæk hvor jeg mødte en
ældre herre, som havde fanget en havørred på 50 cm.
Det var ihvertfald det han fortalte, men der var
ingen fisk at se, men måske var den allerede puttet
i bilen, da han sagde at aftensmaden var redet,
hvorefter han gik videre.
Ved Ålbæk fiskede jeg op til nr. 2 sving, hvor jeg
fangede en mindre gedde på ca. 60 cm. som fik
friheden.
Man kan sige at det ellers var et par gode
"kandidater" til Store Gedde Dag. ;)
Venlig hilsen
Dennis Sørensen, Brande |
|
|
29. april |


|
|
Var lige en
tur ved Sneum å for a se om der skulle være fisk. Efter 1½
time fik jeg et rigtig godt hug. Jeg var klar over med det
samme at det var en stor fisk der havde taget min orm. Efter
en hård fight i ca. en times tid landede jeg en laks på ikke
mindre end 99 cm og en vægt meget tæt på de 10 kg.
Mvh
Jan Andersen
|
|
|
05. april |



|
5/4:
Formanden, Tony Siedentopp tog egentlig til
Sneum Å for at fange en bækørred, men fik i stedet
en blanklaks med lus. Fisken var 95 cm og vejede 7,5
kg. Den blev fanget på en Mepps spinner, hvor den
ene af de tre kroge knækkede under fighten! |
|
|
04. april |

|
Her er
lidt godt fra d. 1. april..
Det er fætter Claus der blev storfanger den dag..
Med venlig hilsen
Peter.. |
|
|
02. april |


|
Hej Poul
her er lige et par billeder fra Sneum å på
premieredagen.
Gedden blev taget på wobler og vejede 2.9 kg og blev
genudsat igen.
Mvh Michael.. |
|
|
01. april |


|
| Wilhelm
Bülow fik en laks på 88 cm og 6,9 kg på
premieredagen i Sneum Å. |
|