Fangstrapporter Karlsgårde Sø

 
Indsend venligst fangstrapporter - gerne med billede og historie -  til Poul Slot Tlf.: 7514 4710.
E-mailadresse: poul@sydvestjydsk.dk
Forside Konge å Sneum å Holsted å Holme å
31. dec.

Hej

Her får du lige et billede fra min sidste tur til Karlsgårde i år. En fin gedde på 42 cm.

At det så passer med at jeg fangede 42 gedder i år er så lidt af et tilfælde.

Ud af de 42 gedder tog jeg to med hjem til fiskefrikadeller.

Godt nytår

Orla Abildgren

 

12. nov.

Karlsgårde sø lørdag d. 10 nov.2007

Flyderingsfiskeri.dk havde valgt at afholde sin 4 års fødselsdag (se meget mere på www.flyderingsfiskeri.dk) ved Karlsgårde sø lørdag d. 10 nov. Fredag blæste det mere end en "stiv pelikan" så det var med blandede følelser (blæste det stadig for meget og ville der komme nok folk, til at man overhovedet kunne kalde det for et træf !), Lars Bek og jeg tog til søen. Vi kunne ikke selv være med i konkurrencen, vi skulle begge være hjemme godt middag, Lars ville ikke have sin "ring" med og jeg ville fiske fra min oppustelige kajak.
"Hunde" koldt var det så det var ikke fordi jeg havde travlt med at komme vi vandet, da jeg endelig kom i, besluttede jeg mg for at sejle ned til højspændingsledningerne, sådan for lige at få varmen. Godt på den anden side af højspændingsledningerne var jeg nødt til at sejle ind til land for at tage noget af mit tøj af, mens jeg stod inde på land hørte jeg et højt plask og regnede med at det var en laks der lige var oppe for at markere sig, efter den lille afklædnings pause var det ud på søen igen og næsten med det samme så jeg laksen endnu engang (det kunne nu være sjovt fra den lille kajak), jeg kastede lidt på må og få og nogen gange landede wobleren da også der omkring hvor "laksefætteren" havde vist sig og sandelig om ikke jeg fik et godt hug, det viste sig dog hurtigt at det var en fin gedde på 72 cm. 3,0 kg. som havde inhaleret "den orange" langt ned i halsen, derfor valgte jeg at tage den med hjem til Otto´s "Misser"
Tilbage mod P-pladsen mødte jeg flere af "Flydderne" og ikke andre havde set eller fanget fisk, på pladsen viste det sig dog at René fra MacNab og "junior" Anders havde fået fisk.
En dejlig (men blæsende) formiddag på Karlsgårde sø.

Knæk og Bræk
Jens Lygum
 

12. nov.

 

Hej Poul

Under flyderingstræffet ved Karlsgårde Sø lykkedes det for junioren Anders Gadeberg at overliste ikke mindre end to gedder med fluestangen. Den første målte nøjagtig 70 cm., og nummer to lidt mindre smuttede umiddelbart inden landingen.
Førstegedde blev den eneste indberettede under træffet, så derfor løb junioren med førstepladsen samt den for flest fangede.

Hilsen
Benn
 

06. nov.

Jeg vil gerne fortælle lidt om min sidste karpetur til Karlsgårde sø den 20 til 22. oktober. Turen startede som alle andre ture med, at få købt ind og pakket det sidste grej inden afgang til søen.
Men turen gik denne gang til en ny fiskeplads som jeg havde brugt 3 uger på at fod-re. Jeg ankom til pladsen omkring kl. 11 lørdag formiddag. Fik pakket grejet ud og fik kastet mine stænger ud.
Dagen gik med det som man nu laver når man selv er af sted. Dagen gik og aften kom. Jeg brugte min aften på at ligge i bedchair og lytte til Danmark mod Spanien i fodbold. Efter første halvleg gad jeg ikke det mere, for viste godt hvem der ville tabe.
Jeg vågnede søndag morgen ved 5 tiden. Der var mega koldt, så jeg pakkede mig helt ind i min sovepose.
En halv time efter brændte min fox sx helt sammen. Jeg havde selvfølgelig lynet min sovepose så langt op at jeg ikke kunne få den op igen. Men jeg kom heldigvis ud af den. Jeg nærmest væltede ned til mine stænger. Modhugget faldt brutalt og jeg kun-ne mærke at det var en rigtig god fisk jeg havde fået fat i. Jeg kunne se fisken i lyset fra min pandelampe, den var stor! Fik nettet fisken efter en kort fight på 4min.
Jeg kunne ikke få mit net fri. Sad det fast i kanten? Nej det gjorde det bestemt ikke, kiggede ned på fisken og blev klar over at den hed 15+ . Fik sachet fisken og ringet efter en kammerat som skulle komme op med en vægt der kunne veje fisken, da min ikke kunne. Solen stod op og vi fik fisken op i vejeslyngen og vægten stod på 20kg rent, officielt den største fisk fanget i Karlsgårde sø til dato.

Mikkel Bruun.

 

05. nov.

Søndag den 4. november

Junioren Kenneth Nyborg overlistede under Sportsfiskerens Fiskeskoledag ved Karlsgårde Sø et par mellemstore gedder. Den første blev taget om morgenen da solen fik overtaget. Mål: 64 cm. og 1,85 kg. Nummer to en rigtig ædedolk slog til sidst på dagen, og den gylpede under fighten en 300 grams regnbueørred op. Mål 58,5 cm. og 1,80 kg..
Med jævne mellemrum observerede vi store ringende samt springende fisk? En var helt sikkert en godt farvet to kilos havørred, som forlod vandoverfladen i et split-sekund lige for snuden af flere juniorer. Heldigvis bed den ikke på eftersom fred-ningstiden i ferskvand hvad angår laks og hav/bækørreder dog ikke regnbueørreder gælder fra november til udgangen af marts. Vidste gedden nummer to det? Nej spøg til side for det er langtfra de eneste særregler her i det sydvestjyske.

En fiskeskolehilsen fra
Benn
 

25. okt.


 

Hej.

Ronnie Bull og jeg var onsdag den 24-10-2007, en tur ved Karlsgårde Sø. Det var en herlig dag ved søen, med godt og vindstille vejr. Vi startede med lidt fiskeri efter aborre, med små skaller. Det gav da også en del, hvor jeg fangede den største som var på 21 cm. Jeg fik også et lidt mere voldsomt bid på det lette grej, da en gedde på 1,5 – 2 kg. tog den lille skalle, og selvom krogen kun var en str. 10, så var gedden kroget helt perfekt, det var lidt sjovt at prøve. Ronnie Bull fangede også en fin gedde på det lette grej, med en mini skalle. Senere gik vi over til fiskeri efter gedderne. Efter kort tid fik Ronnie Bull bid, og bedst som han sidder og fighter sin gedde, får jeg også bid. Så det hele blev lige lidt mere spændende. J Resten af dagen forløb også rigtigt godt med en del bid, og et par gedder på land.

Ronnie Bull:
Gedde 0,4 kg. 42 cm
Gedde 1 kg. 52 cm.
Gedde 3,6 kg. 78 cm.
Thomas Wang:
Gedde 4 kg. 77 cm.
Alle fisk blev selvfølgelig nænsomt genudsat.

M.v.h.
Thomas Wang
 

22. okt.

Karlsgårde sø lørdag d. 20-10

jeg ville lige se om der var kommet gang i gedde fiskeriet og det var der.. efter en time fik jeg det første hug på min skalle og efter en kort fight kan jeg lande en flot gammel gedde på 11,2kg og 113cm. lidt senere fanger jeg en mere på 4,4kg men da er det blevet for mørkt til at tage billeder

Hilsen
Peter Hansen
 

19. okt.

Hej.

Så var vi lige en tur ved Karlsgårde Sø igen torsdag den 18-10-2007. Der var desværre ikke så meget gang i gedderne i dag, så vi besluttede på et tidspunkt at prøve lykken efter lidt aborre. Det var en del bedre, og vi fik 15-20 små fine aborrer på land. Senere genoptog vi gedde fiskeriet, og det resulterede også i et par flotte gedder.
Ronnie Bull:
Gedde 75 cm. 2,9 kg.

Thomas Wang:
Gedde 85 cm. 5,4 kg.

Alle fisk blev selvfølgelig nænsomt genudsat. J

M.v.h.
Thomas Wang
 

18. okt.


 

Hej

Mandag den 15-10-2007 var Ronnie Bull og jeg en tur ved Karlsgårde. Det var en herlig og flot dag ved søen, med en del bid og et par fisk på land.
Ronnie Bull:
Gedde 85 cm.  5,4 kg.
Thomas Wang:
Gedde 73 cm.  2,8 kg.
Fiskene blev selvfølgelig nænsomt genudsat.

M.v.h.
Thomas Wang
 

17. okt.


 

Tirsdag den 16. oktober

Fiskede i dag ved Karlsgårde Sø med Jonas Keimling. Det blev til en tur hvor gedderne huggede voldsomt indtil middag, hvor det begyndte at regne. Junioren kiksede fire, men bidrog under landingen af mine to på henholdsvis 85 cm. og 65 cm..

Hilsen
Benn

 

14. okt.



 

Rekordaborre den 13. oktober

Er man overtroisk eller ej?
Thomas Lentz satte i dag en ny personlig rekord ved Karlsgårde Sø, eftersom han her med en vibrax spinner overlistede en aborre på smukke 26 cm.. Tidligere slog og fulgte en syvti centimeters gedde efter et blink helt ind til svømmefødderne.
Min konto med flue endte med et par gedder mellem 65- og 75 cm..

Fiskerhilsen fra
Thomas og Benn

 

7. okt.


 

Hej Poul

Her er lidt billeder fra min tur til Karlsgårde i lørdags. Som du kan se på et af billederne var det ret tåget i starten, men solen kom og det blev en rigtig god dag deroppe.
Nå ja så var der selvfølgelig også gedderne, uha hvor er det en dejlig sø og godt man ikke skal spise alle de fisk vi fanger deroppe.
Nå men efter en god times fiskeri fik jeg det TUNGE og seje hug som kendetegner en stor fisk og for dælen da den var stor og da Jesper er ved at flytte var jeg alene så det med gode billeder bliver lidt svært, men jeg håber i kan se at det er en bamse. OK. Den var 104 cm. og i kanonform.
Så var det tid til en øl for at få pulsen ned igen, og så sidder man og tænker at så gir det nok ikke mere i dag men det var forkert. Jeg fik to mere på 70 cm. og 75 cm. Så alt i alt en god dag ved søen.

Orla Abildgren
 

27. sept.



 

Hej Poul
Her er et par billeder fra Karlsgårde i dag, hvor vejret jo viste sig fra den fine side. Det gav 6 gedder den mindste 55 cm og den største 75 cm. En rigtig god dag på søen

Orla Abildgren
 

21. august


 

Hej.

Torsdag den 16-01-2007 tog Ronnie Bull og jeg til karlsgårde et par timer. Vi blev enige om at prøve et nyt område i søen, og teste lidt ny lavet grej til Aborre. Det gav også hurtigt resultat, og Ronnie Bull kunne efter en fin fight lande sin største Aborre til dato, en ny PR. Lidt senere fangede Ronnie Bull endnu en fin Aborre, dog lidt mindre. Og lige inden vi stoppede fiskeriet var det blevet tid til lidt Gedde sjov. Efter en kanon fight, af en Gedde der bare ikke ville gi´ sig, kunne Ronnie Bull lande en meget flot Gedde. Jeg havde taget min fluestang med ud til søen, og skulle for første gang prøve at fiske efter Gedde med flue. Efter lidt tid, hvor jeg havde haft en del hug som ikke blev til noget, var der endelig fast fisk. Og jeg kunne efter en pragtfuld og sjov fight, lande min første fluefanget Gedde. J Jeg fiskede lidt videre med fluen, og der var igen en masse hug, men kunne desværre ikke få kroget dem ordentligt. Inden vi skulle til at hjem, ville jeg også lige prøve lykken efter en Aborre. Jeg fik gang i spindestangen, med min ny lavet spinner, og fik efter kort tid et godt bid. Det var en Aborre og den kæmpede som en gal. Da jeg fik kørt den træt, kunne jeg lande min nye PR.

Her er også lige et billede af søen når den er smukkest.

Ronnie Bull:
Aborre: 590 gram
Aborre: 380 gram
Gedde: ca. 2 kg.

Thomas Wang:
Gedde: Ca. 1,2 kg.
Aborre: 580 gram

M.v.h.
Thomas Wang
 

16. august


 

Hej.

Ronnie Bull og jeg var lige en smut i karlsgårde sø mandag eftermiddag. Vi var langt om længe kommet af sted med vores flyderinge, så de skulle jo luftes. Efter en god ¨svømmetur¨ begyndte vi fiskeriet. Ronnie Bull havde kontakt med fisk allerede i første kast, så det tegnede jo godt. Vi mistede desværre begge en del fisk, men sådan går det jo en gang imellem. L Vi nåede dog også begge at lande et par fine gedder fra flyderingen. Mine waders var desværre blevet utætte, så jeg måtte gå i land efter kort tid, driv våd. L Herefter gik vi op på broen, og her blev det også til et par fisk.

Ronnie Bull:
60 cm, 2 kg.
45 cm, 0,7 kg.

Thomas Wang:
59 cm, 2 kg.
52 cm, 1 kg.
57 cm, 1,6 kg.

M.v.h.
Thomas Wang
 

15. august


 

Hej Poul

Her er lidt billeder fra Karlsgårde den 11-08 og den 14-08 hvor jeg fik et par små gedder.

Det ser ud til at p.g.a. vandtemp. er de flyttet væk fra de sædvanlige pladser, så vi må ud at finde dem igen.

Orla Abildgren
 

 
13. august


 

Så blev der tid til at få luftet flyderingen igen. Tommy Lund og jeg tog til søen ved 15 tiden. Der var en meget kraftig vind fra Nordvest. Vi valgte at tage hen til elmasterne, der havde Orla & Jesper jo haft held.
Efter ca. 2 timer fik jeg et hug. Det var en rimelig gedde, efter en lille kamp fik jeg den op. 5 min. efter den første fik jeg 1 mere, den var der noget mere kamp i, efter ca.10 min fik jeg den op. Hold kæft hvor var den stor. Mit målebånd var for lille så vi prøvede at tage mål med Tommys fluestang, så kunne vi jo altid måle efter når vi kom hjem.

Tommy sendte en sms da han kom hjem, hvor han skrev, at den med god vilje var 90 cm. Jeg mener, at den var større, det er ny PR for mig. Tommy fik ikke noget, det var nok derfor den ikke målte mere en de 90cm?

Jeg fik dem begge på en Grøn Poppers.

Peer: 70cm - 90cm?
Tommy: 0
 

Peer Tanggaard.

 

5. august


 

Ja så er der igen god fangst fra karlsgårde. Jesper og mig tog lige et par timer lør-dag over middag, og det gav fire fisk til hver og et par mistede til hver.

Jesper: 60cm - 65cm - 81cm - 83cm
Orla: 55cm - 60cm - 80cm - 98cm

Orla Abildgren

     
     
 
2. august


 

Hvornår er det bedst at fiske i karlsgårde??? når du har lyst selvfølgelig.

Nå med det gode vejr det blev i dag tog jeg fri til middag for at prøve karlsgårde i rimelig vejr. Og det var ikke nogen dårlig beslutning, for som sædvanlig var der fast fisk med det samme. En fin gedde på 60 cm. inden længe fik jeg en der kun lige kunne have fluen i munden.
Og så kom HUGGET tungt og vedvarende, og efter mange udløb så jeg den for første gang og jeg skal lige love for at pulsen kom op højt op. Den var stor måske den største, og efter meget tovtrækkeri på min lille klasse 6/7 fluestang kunne jeg håndlande min største gedde til dato.107 cm og 7,5 kg en fantastisk flot fisk.
Det er vel ikke nødvendig at sige at den fik friheder igen

Orla Abildgren
 

31. juli

Så fik jeg igen tid til at fiske lidt efter karperne i Karlsgårde Sø. Den første tur var en våd fornøjelse da vi fik 20-30 mm regn den første nat men lige da regnvejret stoppede kl. 6.30 fik jeg bid, jeg kom hurtig ud til stangen men fisken var allerede gået ind i sivene så jeg måtte tage nettet på nakken og gå ca. 50 m ned af søen, da jeg kom ned til fisken gik linen dog fri af sig selv og kort efter kunne jeg lande en fin spejlkarpe på 10,9kg.
Næste nat fik jeg bid kl.00.30 da jeg kommer ud til stangen føles det bare som en stor tung klat grøde og jeg får det rullet ind og pillet det meste af grøden af, da jeg pludselig ser en pæn karpe under grøden den ser vist også mig for i det samme tager den et langt udløb ind i sivene, jeg følger efter og for presset fisken ud på åben vand og kort efter er den klar til landing, nu er problemet bare at nettet ligger inde på land ca. 30m der fra. Nå jeg for fisken trukket lige så langsom uden om sivene men lige da jeg er ca. 2 m fra nettet ryger krogholdet, karpen bliver dog liggende helt stille i overfladen så jeg skynder at smide stangen og prøver om jeg kan håndlande den, det er bare ikke så nemt at håndlande en karpe og efter et mislykket forsøg slår karpen en gang med halen og er væk. SURT!!! Det var en ellers en fin spejlkarpe på ca.10kg. Næste morgen pakker jeg sammen.

Et par dage efter er jeg tilbage på pladsen denne gang blæser det dog så meget at jeg næsten ikke kan få mit shelter op at stå, det lykkes også først da jeg har hentet et slæbetov i bilen så jeg kan lave baduner og får skiftet nogle af pløkkerne ud med de stangholdere som var i overskud.
Efter 2 timers fiskeri får jeg det første bid det er det er en mindre karpe men den vil også en tur i sivene så efter en lille gå tur kan jeg lande en fin lille skælkarpe på 3,9kg. 
Så sker der ikke mere før næste aften kl.22 hvor der igen er bud efter min boilie, det er en meget stærk karpe som svømmer lige i sivene og fortsætter tværs igennem dem. Nå jeg må tage nettet på nakken og gå samme vej. Ca. 80m nede af søen begynder fisken at blive mere rolig og jeg får den til sidst i nettet, til at begynde med syndes jeg ikke fisken virker særlig stor men da jeg løfter den op af vandet kan jeg godt mærke at den er tung den må en tur på vægten som viser 9,1kg efter en par hurtige fotos sættes fisken tilbage i sit rette element. Næste morgen pakker jeg sammen og tager hjem.

Hilsen
Peter Hansen
 

27. juli

 

Efter Jesper havde fanget en flot havørred i konge åen, tirsdag tog vi begge til karls-gårde onsdag efter arbejdstid.
Og bare fordi han havde fået denne havørrede dagen før lagde han selvfølgelig hårdt ud og næsten inden jeg var i vandet råbte han " så er den der " og ja en flot gedde på 85 cm for at blære sig yderliger tog han to mere på 85 en på 60 og en på 50.
Jeg er selvfølgelig mere beskeden så jeg " nøjedes " med en enkelt på 75 cm den var så til gængæld den flotteste af dem alle ?????
I skal ikke spørge Jesper hvad han syntes
De er nu alle i kanon form hvilke giver nogle vilde fighter med de tunge gedder ud af vandet, så er der da noget ved det.

Orla Abildgren

 

   
         
     

15. juli


 

Hej Poul

Lige hjemkommet fra Østrig ville jeg et par timer til Karlsgårde lørdag eftermiddag for at se om alt var som det skulle være. Og ja det var det, tre kast og det første hug, den huggede tre gange men så havde den fået nok men en fin start på en forrygende eftermiddag.
Jeg fik fire gedder op den mindste 60 cm. og den største 80 cm.
Der var en del hug som dog ikke gav fisk i båden, men alt i alt en dejlig dag ved søen.

Orla Abildgren

   
1. juli


 

Hej Poul.

Lørdag den 30/6 2007. formiddag.
Så have man tid til at fiske igen. Tog en smut op til Karlsgårde sø. Orla have jo skrevet på siden at det var nu de ville bide. Jeg var deroppe ca. kl.0900.
Der var faktisk mange medefiskere deroppe, de have ikke fået andet et par ål og aborre.

Jeg fik ringen i vandet. Der var godt nok meget vind men hvad fanden, man er jo ung endnu. Efter en lille time var jeg kommet op til den nye bro, der have Jens Lygum jo haft held, så det måtte jeg jo også have for andet kast var der hug, det var en rimelig gedde, der gav en god fight, efter ca.10 min var den træt. Den var 79 cm og var på ca. 4kg. Efter den var blevet målt satte jeg den ud igen. Nyt kast samme sted, der var bid igen, det var en lille gedde på ca.40cm. Ud med den også. Jeg tænker at der måske stod en mere samme sted, nyt kast bang, den gik ned på bunden med det samme, så den må sgu være stor, så jeg måtte nok hellere komme på land for at jeg kunne få den op, der var ca. 70 meter hvor jeg kunne komme op, den var flere gange oppe ved overfladen og den var sgu stor i hvert fald i forhold til den første jeg fik. Da jeg endelig var kommet på land og kunne trække den ind på lavt vand gik den fuldstædig amok, den var flere gange oppe i luften, så det enten med at den røg af. Jeg vil skyde den til at være over de 90 cm.

Det begyndte at blæse ret kraftig, så det var godt at man have medvind tilbage, det begyndte også at regne ret så kraftig så det var bare med at komme hjem i varmen/tørvejr. Det var 4 gode timer ved vores gode sø.

Med venlig hilsen
Peer Tanggaard
 

28. juni

Hej Poul

Her har du lige en fangstrapport fra en fisketur til Karlsgårde sø d. 26. juni..
Jeg kan kun tale for mig selv. MEN jeg tror også at Palle min fiske makker, havde glædet sig til denne dag .

Jeg havde mødt Palle på et kursus i foråret, og vi havde aftalt, at vi skulle ses igen her til sommer.
Så min glæde var stor, da han en dag ringede og fortalte, at han og hans familie havde lånt et sommer hus på Fanø, og han ville høre om vi gav kaffe.. om ”ca. 14 dage, for så ville de kigge forbi..”

Dejligt med et gensyn, og blive præsenteret for hans familie..

Da vi var på kurset sammen, var vi efter arbejdstids ophør, ude og fiske sammen i nogle Put og Take søer.. med noget grej, som vi havde lånt at en anden kursus-deltager, som boede deroppe .Palle var en novice, ude i det med lystfiskeriet, men det lykkedes for ham at fange fisk.

Så vi havde allerede aftalt, at når vi skulle ses igen, så skulle vi ud og fiske sammen igen..
Jeg tænkte at med alle de fisk, som vi fangede oppe i disse put og take søer... så skulle Palle have en ny succes oplevelse, her hos mig.. så efter at have læst om Orla's fiskeri i Karlsgårde sø!!!!
Så besluttede jeg at det var der, jeg ville slæbe Palle med hen...

D. 26. juni kl ca. 10.20 hentede jeg Palle ved Fanøfærgen, og har så bilen prop fyldt med flyde ringe. (2 som var pustet op, og en ekstra som reserve) samt div. grej, fin-ner pumpe og alt til pølserne som vi skulle nyde i det fri ved søen... osv osv. Så han  kiggede lige en ekstra gang og spurgte.. " øøøhh hvad er det lige vi skal???
Da han fik det af vide, virkede han som om, han glædede sig!!!
Vel ankommet til søen, hvor det stod ned i stænger, kunne jeg se at det var godt, at jeg havde fået en ekstra flydering med.. den ene guideline drifter kunne ikke holde på luften.. men pyt med det, jeg havde jo den ekstra med!! 
Da Palle gik over for at tisse anden gang, imens jeg pakkede ud..! sagde han " at han måske var lidt nervøs" Men jeg tror nok, at han NU syntes det var uden grund!!! For han virkede meget hurtig yderst veltilpas... Da han havde siddet lidt i flyderingen.

Dagen gik uden det helt store,, jeg havde haft et hug, Palle havde ikke mærket nog-et, så omkring kl.15.00 blev vi enige om at vi skulle tilbage til bilen, og have pølserne stegt på det medbragte Trangia kogesæt!!!
Lige inden Palle gik i land, havde han 2 hug lige efter hinanden, men ikke nogen fisk, som ville blive hængende på spinneren... Men det kunne ikke ødelægge smag-en af vores stegte pølser...  mums.

Desværre skulle jeg til et åbent hus arrangement kl. 17.00... men vi blev enige om, når det nu var et åbent et!!! så kunne man vist godt strække det lidt... Så tilbage i flyderingene igen..
Dette skulle vise sig at være et rigtig godt valg!!  Palle fortsatte sit fiskeri med spin-neren, som han havde haft hug på, og jeg med flue stangen, "hvad ellers??" 

Ring Ring .. mobilen i lommen, hvor min svigerfar lige skulle høre hvordan det gik??.. Lidt skuffet kunne jeg fortælle om de manglende fisk på land.. Da en lille stime fisk i overfladen, fortalte at en fisk var på spil.. hurtigt fik jeg afsluttet snakken med sviger-far, men nåede lige at sige,, jeg fanger lige den fisk, så får du en fangst rapport!!! og i første kast hen over det sted, hvor små fiskene havde vist sig før, var der også en fisk som huggede ud efter min flue. men den fik ikke fat i noget som jeg var for-bundet til!!! S.... osse. Efter 5-10 kast over det samme område, uden at se/mærke noget,  besluttede jeg at et flue skift måske kunne gøre udslaget..
Et kig i flue boxen!!! skulle man prøve en af disse popper??? som jeg havde vundet ved en tidligere gedde konkurrence... jeg havde engang prøvet at fiske med noget, som mindede om en popper, men havde ikke fanget noget på den... Men denne  popper skulle forestille en hvid mus, med en masse gummi ben, og så meget god ud..
Jeg kastede hen, hvor jeg havde haft fisken som huggede, men intet skete!!!  Men den lille hvide mus... Den så altså MEGET fristende ud, så den skulle have lidt mere fiske tid....... gudskelov for det.... For efter et nyt kast i en anden retning, og efter et par kraftige indtag af fluen, eksploderede vandet omkring min flue!!!! en fin gedde havde indhaleret min flue.. Jeg fik hurtigt kaldt på Palle, han var i mellem tiden kom-met et stykke væk fra mig,
Men skyndte sig at komme mig til undsætning...
Jeg havde lidt svært ved at styre fisken, med min lille klasse 6 stang i starten, men som tiden gik og de vildeste udløb, blev mindre og knap så kraftige fik jeg overtaget.
Palle fik min mobil tlf. og kunne filme de sidste 4.29 min... af min nye personlige re-kord fangst af  gedder...
7.2 kg og 99cm!!!! og så på en popper!!! fedt fedt.... Fisken blev selvfølgelig genudsat i søen.. Desværre fangede Palle ikke noget denne dag!! MEN vi er blevet enige om, at vi skal have en tur til søen en anden gang, Palle havde aldrig set så stor en fisk før!! og jeg aldrig fanget en på stang.!! så alt i alt en dag, som endte med at blive en super een af slagsen..
Jeg skyndte mig lige at skrive en sms  til min svigerfar... Jeg skrev 7.2 kg 99cm.
Svigerfar skrev: jeg vil se et billede!!!
Jeg skrev: har det på video..
Svigerfar skrev: den glæder jeg mig til at se en gang!!
Jeg skrev:EEN GANG!!! NEJ DEN KOMMER DU SKU TIL AT SE MANGE GANGE!!

Her til sidst skal jeg lige takke Palle for en fremragende kameraføring... Blot en skam du ikke fik med, da jeg ville kane fisken op på land, og min stang knækkede!! Men hvad gør det??? Skønt vi har Karlsgårde sø !!! med de muligheder vi har der-oppe...

Mvh.
Tommy Lund
 

25. juni


 

Hej

Jesper og mig ville lige tage en eftermiddagstur til Karlsgårde, for at se om der sta-dig var gang i den.
Og det var der. Vi starter med Jesper (det er trods alt ham der binder vores fluer), han fik fire gedder 60 - 70 - 70 - og 80 cm.
Mig selv (jeg viste jo Jesper hvor de var) 55 - 60 - 70 - og 85 cm og de var alle helt vilde. Dvs. at de fløj ud af vandet under fighten og det er jo lidt udsædvanligt for ged-der. Det var så dem vi fik op, de andre, og det var mange, mistede vi eller de nap-pede til fluen.
 

Orla Abildgren

     
21. juni


 

Karlsgårde

Jeg tog ud til Karlsgårde Sø lige efter arbejde for at se om der stadig var liv i søen. Og det skal jeg da lige love for at der var, efter tre timers fiskeri havde jeg fanget en på 50 cm. en på 60 cm. en på 75 cm og en på 80 cm.
Oven i det en der klippede forfanget i et hug og en der sled forfanget i stykker og så var der de andre fire som jeg havde på men ikke fik op.
Fiskene var alle flotte og uden bidemærker.

Så skal i fange gedder så er det nu det " sneer "

Orla Abildgren

 

10. juni


 

Hej.

Fredag den 8-6-07 var Ronnie Bull og jeg igen oppe ved karlsgårde sø. Vi har begge været ude at investere i flydering, så de skulle jo testes. Det er godt nok en fed måde at fiske på, også selvom det ikke gav særligt mange fisk. Vi havde begge nogle stykker på krogen, men som desværre hoppede af igen. Jeg fik dog en enkelt lille gedde på 35 cm i flyderingen. Efter vi havde pakket ringene sammen igen, tog vi lige en smut over på broen. Her gik det lidt bedre, og efter kort tid fangede jeg en god tung gedde på 80 cm og 4,0 kg. Ikke ret mange kast senere, var der også fisk til Ronnie Bull. Det var en fin gedde på 76 cm og 2,7 kg. Begge fisk gav en rigtig god fight, og blev selvfølgelig nænsomt genudsat.

 

M.v.h.
Thomas Wang
 

7. juni


 

Hej Poul

Jeg var en tur ude i " Søen" og det gav en fin gedde på 75 cm.
Vil i gerne fange en gedde eller to er det tiden nu. De vælter rund i overfladen så man kan fiske til dem man ser. Så kan det jo ikke være lettere.

Orla Abildgren

 

 

30. maj


 

Hej.

Mandag den 28/5 kom Ronnie Bull og jeg endelig til karlsgårde igen. Vi havde endnu en hyggelig dag ved søen, og oplevede noget sjovt fiskeri. Vi mistede en del fisk, men det blev også til et par stykker på land. Ronnie Bull fangede en flot gedde på 70 cm og 2,1 kg. Jeg fangede også en fin gedde på 79 cm og 3,5 kg. Begge fisk gav en god fight, og blev selvfølgelig nænsomt genudsat.

M.v.h

Thomas Wang

 

30. maj

 
Hej poul her er otto`s  gedde fra 1maj 2007 jeg mener det var 3,8kg den vejede.

Mvh
René

31. marts


 

Var lige en smut i Kalrlsgårde sø på sæsonen sidste dag inde fredning. Jeg fik 2 gedder på omkring 3.5kilo stykket, jeg have også 2 gode hug.

Fik snakket med et par andre flyder deroppe, de have været igang siden kl.0700 men have ikke mærket noget på deres fluekæp.

Hvad er bedre en at slutte sæsonen med en varm pølse?

 

 Med venlig hilsen
 Peer Tanggaard

31. marts


 

Her er lige et par billeder fra karlsgårde hvor Jesper og mig var ude i onsdag den 28-03-07

 

Orla Abildgren

 

16. marts
Karlsgårde sø søndag d. 11 marts 2007.
 
Det var så dagen hvor min lille datter, Maja på 9 år skulle indvies i
geddefiskeriets lyksaligheder.
 
Solen stod højt på himlen allerede fra morgenstunden, så vi aftalte at hun
skulle prøve om hun kunne få en gedde til at gå til bidet fra den lange
bro. Hun fik en orange X-Rap på hendes lille 6 fod UL-stang og over til
søen gik det i meget rolig tempo (kan stadig koge suppe på det dårlige
knæ). Da vi kom til broen kunne vi se en der var i gang med at udsætte en
rigtig fin gedde på mellem 5-6 kg. Så bide ville de da.
På den anden side af søen gik vi hen til sted som var fint at kaste fra og
efter et par kast hvor jeg hjalp hende, var hun klar til at stå på egne
ben. Efter ca. 20 kast sagde hun at der var noget på, det sagde hun to
gange inden jeg fandt ud af at det var rigtig, en lille fin gedde kunne
ikke stå for X-rapen og efter et par billeder med fisken i vandet skulle
den også foreviges på land. Skal vi sætte den ud til de andre igen?
Spurgte jeg Maja (sikke dog et tåbeligt spørgsmål), selvfølgelig skulle
den da ikke det, den skulle da med hjem til deller.  Den målte 45 cm.
Skøn time ved søen, selvom foråret ikke havde bragt varmen med sig.
 
Knæk og bræk 
Jens Lygum 
16. marts

 

Karlsgårde sø d. 11. marts  2007.
Gedde på omkring 3 kg. genudsat!!!
 

M.v.h.

Davor H.

 

10. marts


 

Jeg var på en lille fyraftenstur til karlsgårde i dag torsdag. Og de havde jo lovet godt vejr, og det var det også, om end det blæste en del.

Nå men det blev til en gedde der beviser at de ikke alle er omkring 10 kilo, og en stor aborre.

Og for fjorten dage siden fik jeg en fin gedde på 90 cm men den har jeg desværre ikke billede af.

Orla Abildgren

 

 

5. marts

Anderledes fangst

Karsten og sønnen Thomas Lentz var lige et smut forbi Karlsgårde Sø den 4. marts med et par andre af foreningens andre juniorer, hvorunder de blandt andet prøvede lykken efter de legendariske storgedder. Rovfisken var desværre ikke i bidehumør den søndag, men en anden sølvblank art faldt for fristelsen et 17 grams blink.

Nemlig! Det lykkedes for Karsten at fange sin allerførste havørred. Selve landingen tog ca. 5 minutter, eftersom den skulle genudsættes af to grunde.

  1. Vadehavets laks og havørreder er fredet fra den 1. november til den 1. april.
  2. Nedfaldsfisk såsom laks og havørred skal også genudsættes her ved Søen.

Ørreden omkring de 70 cm./6 pund godt kæbekroget måtte en tur forbi land i et net uden knuder, og i forbindelse med denne lejlighed blev der taget et par hurtige billeder at fangeren med våde fingre flankeret af sønnen.

Jovist! Både Karsten og de tre juniorer lærte igen noget nyt den dag, og forhåbentlig finder fisken snart den smalle passage tilbage mod Vadehavet ved Søens fisketrappe.

MVH

Benn

 

19. februar

Søndag d. 18-2 2007

Vi var lige en tur på søen (Karlsgårde Sø red ) i dag. Det startede også meget godt da vi efter 5 minutter får hug på begge stænger samtidig. Jeg er først over stangen men der er ingen kontakt. Brian får kontakt til fisken men der går kun kort tid så mister han den. Vi er lidt skuffede, men med sådan en start må det da give flere fisk...,
Der går dog 2 timer uden vi mærker mere, og vi troede egentlig at vi skulle have den 3.nultur i streg, men lige da vi skal til at pakke sammen får jeg hug. Det er dog en mindre gedde men den bliver på krogen og kort efter kan vi veje den til 4 kg.

Efter det beslutter vi at blive lidt længere. Brian får det næste hug, det er en af de større fisk og efter en spændende fight, hvor fisken flere gange prøver at svømme omkring ankertovet får vi den endelig op, den vejer 8,6kg og måler 102cm. Den næste fisk mister jeg. Kort efter får jeg hug igen, det er gedde på ca. 2 kg.

Nu er gedderne åbenbart blevet sultne, for to minutter efter jeg har smidt agn fisken ud, er der igen bid. Jeg kan se den er lidt større end de 2 første jeg har fanget, men ikke så stor som Brians, den må en tur på vægten som viser 5,5kg og 88cm.

Nu var jeg egentlig godt tilfreds med min fangst men en ½ time senere får jeg endnu et hug, det er en pænere gedde på 8,6kg og 102cm! De samme mål som Brians gedde havde..

Vi kigger lidt på fisken, men det er ikke den samme gedde som Brian fangede, da min gedde havde en gammel skade på siden.

Det var en dejlig dag på søen

Hilsen Peter Hansen og Brian Larsen
 

16. februar
Karlsgårde sø d. 13 februar 2007.
 
Skulle lige et smut til Henne mølle å for at mærke hvordan det var at
sende en spinner ud i et strømvand igen. Efter jeg havde købt dagkort
kørte jeg til P-pladsen hvor jeg mødte et par fiskere fra Hvidesande som
kunne fortælle at sidst de var der, fangede de en overspringer på 75 cm.
Tjuhej nu skulle der hives fisk i land  ;-)   men sådan gik det ikke
!!!!!!!!!!!!!!!! efter 4 timer uden et dask til spinneren ville jeg prøve
om der skulle være en gedde i Karlsgårde sø som kunne tænke sig at sætte
tænderne i min blå X-rap wobler.
Havde læst at Benn sammen med nogle juniore nogle dage forinden fangede en
fin gedde fra den nye træbro over søen. jeg vil prøve det samme, så jeg
parkerede bilen ved Rolandhytten, gik over broen over Ansager kanal videre
forbi Tamburs have og hen til broen over søen. Midt på broen gjorde jeg
mig klar til at kaste !!!!!!! gad vide om Benn kastede mod den store sø
eller den lille ?  Jeg besluttede mig for at kaste mod den lille sø (der
var mest vand), ca. halvvejs inde fik jeg et hug som efter en kort fight,
viste sig at være en lille gedde på 67 cm. 2.7 kg. Et hurtigt billede og
så ud til de andre igen. Ikke flere fisk til mig men en dejlig gåtur til
værket og tilbage igen, for at tjekke om der var andre ude med snørren
(det var der ikke).
Hold fast hvor er der skønt ved Karlsgårde sø, godt vi har den !
 
Vi ses snart ved vandene
Knæk og bræk
Jens Lygum

 

12. februar


Hej på en kølig dag

Var søndag den 11. februar ved Karlsgårde Sø med tre af vore juniorer plus en senior. Hundene koldt var det under en konstant hård østenvind krydret med let snevejr, så juniorafdelingen valgte at køre til Rolands Hytten, for her at vandre over de to nyanlagte broer til sydsidens bred, hvor der var lidt læ for vinden.

Vi alle med kolde fingre til følge fik hurtigt rigget an, og juniorerne fik nu vist flere hotte spots imellem bevoksningen. Valgte selv at prøve muligheden fra den længste bro under et testkast med en stor gummifisk allieret med en tværgående spinner. Resultatet! Første kast gav en rogntung genudsat gedde på 6,8 kg./87 cm.

Efter godt tre timers fiskeri uden flere fisk på krogen til os udover nogle kontakter samt en stor granstamme til Kasper og en vandfyldt droppet dåseøl til Thomas, besluttede vi at vende hjem til de varme stuer flere med kolde fødder til følge.

Det virkede måske køligt den dag, men her får i alle mine varmeste tips fra fod til knop, hvor uldtøjet varmer bedre end diverse kunststoffer.

  1. Et par uldstrømper under uldsokkerne.
  2. Mindst et par lange bukser spundet i uld.
  3. Et par waders i neoprenkunststoft.
  4. T-shirt, skjorte samt mindst en godt foret trøje i uld efterfulgt af regn og vindtæt beklædning.
  5. Et par handsker i uld.
  6. Hovedbeklædning i uld helt ned over ørerne.

Ja med tøj af uld er man godt klædt på her i vintermånederne.

MVH.

Benn/Juniorfiskeskolen

 

6. februar


 

Hejsa.

Søndag den 04-02-2007 tog Ronnie Bull og jeg, en lille tur til Karlsgårde. Vi havde begge to lige været ude og investere i nye wobler, så nu skulle de bare  testes. Efter kort tid fik jeg bid, men fisken gav sig hurtigt, og efter en meget tam fight kunne jeg lande en gedde på 69 cm og 3 kg.
Et par minutter senere fik Ronnie også bid. Og efter en fin fight, kunne han lande en gedde på 77 cm og 3,9 kg.
Kort tid efter fik Ronnie bid igen, og den fisk ville ikke helt det samme som ham, men efter en god fight fik han den på land. Selv efter gedden var kommet på land gav den ikke op, og Ronnie fik lov til at mærke at et par geddetænder ikke er til at spøge med. Det gav heldigvis kun et par små ridser, og vi kunne få vejet og målt fisken uden mere dramatik. Den var 87 cm og vejede 5,5 kg.
Efter et godt stykke tid havde jeg haft bid 2 gange, men de smuttede begge fra mig, så det var ikke helt min dag. Ronnie forsatte derimod. Lige inden vi skulle hjem, fik han fisk igen. Efter en hård og lang fight, kunne Ronnie lande sin største fisk nogensinde. Denne super flotte gedde var på hele 110 cm og vejede 10,5 kg. Endnu en herlig dag ved søen må vi sige, og så var det også rart at se Ronnie begyndte at fange noget igen :-)

M.v.h.

Thomas Wang

 

27. januar


 

Karlsgårde sø lørdag den 27.1.07
Let farvet hanlaks på omkring 95 cm og 6.5 - 7 kg
Den fik friheden igen efter ti minutters fight!!!
 
M.v.h.
Davor H.

 

24. januar

Hej.

Tirsdag den 23-01-07, var Heinrich, Ronnie og jeg en tur ved Karlsgårde. Det
var en temmelig kold fornøjelse, og som man også kan se på billederne var
der en del is på vandet. Men det var nu alligevel en flot dag til en
fisketur. Der gik rigtig lang tid før vi begyndte at mærke noget, men
fiskene ville dog ikke helt det samme som vi ville. Men så lykkedes det
endelig at få fisk på krogen, og jeg kunne lande en flot gedde på 91 cm og
5,1 kg. Kort tid efter fik Heinrich også bid, og efter en god fight, kunne
han lande en fin gedde på 83 cm og 3,8 kg. Endnu en herlig dag ved søen må
vi sige. Begge fisk blev selvfølgelig nænsomt genudsat.

M.v.h.

Thomas Wang

 

20. januar





 

Hej.

Fredag den 19-01-07, var Ronnie og jeg lige en tur i Karlsgårde. Selvom
vejrudsigten ikke var særlig lovende, så tog vi alligevel chancen. Det viste
sig så at være en god beslutning, men vejret var meget svingende. Efter vi
havde været ved søen i ca. 1½ time fik Ronnie bid, men efter en kort fight
smuttede den desværre fra ham. Efter et godt stykke tid, hvor der ikke var
sket det mindste, besluttede vi os for at flytte plads. Og efter lidt tid
fik jeg så også bid, men den smuttede fra mig. Så nu var vi måske en smule
træt af det, og bedst som vi sad og ærgrede os, var der pludselig bid på min
stang igen. Denne gang slap den ikke væk, og efter en lang og meget hård
fight, kunne jeg lande den største fisk jeg nogensinde har fanget. Denne
super flotte gedde var på ikke mindre end 115 cm, og vejede 13,6 kg. Efter
et par hurtige billeder, blev den selvfølgelig nænsomt genudsat.  :-)  En
meget bedre start på en ny fiskesæson, kunne man vel næppe ønske sig.

M.v.h.

Thomas Wang