|
Karpesygdom/Karlsgårde Sø.
To af landets vel
nok bedste bestande af virkeligt store karper er med stor
sandsynlighed mere eller mindre blevet udryddet i de seneste par
uger! Det drejer sig om Nordborg og Harte-Dons søerne.
Katastroferne ligner meget godt, hvad man oplevede i
Hovedstadsområdet tilbage i 1995-'96, hvor bestandene i
Val-lensbæk-Tueholm, Vestvolden og flere andre vande blev om end
ikke udryddet helt, så i alle tilfælde decimeret ganske
betragteligt. Dengang var der ingen som helst tvivl om, at det var
en smitsom karpe-sygdom, der forårsagede de store tab i bestandene
- selv om man ved undersøgelser af fiskene dengang ikke kunne
bekræfte den antagelse. Det er der nu heller ikke noget underligt
i - for med mindre man søger efter helt specifikke sygdomme, som
for eksempel "Spring Viremia Disease" - SVD - så finder man den
ikke! Denne frygtede karpesygdom rammer netop på denne årstid -
men der er også andre muligheder.
Hvor kommer sådan et sygdoms-udbrud så fra?
Faktisk er der ingen tvivl om, at forskellige smitsomme
fiskesygdomme forefindes helt naturligt i mange vande - også her i
landet. En vis del af fiskene er simpelthen raske bærere af
sygdomme, som de ikke har noget problem med, når blot de ydre
forhold ellers er i orden, så fisken har det godt - men hvis
fisken så af anden årsag svækkes - så kan den skjulte sygdom
pludselig bryde ud og blive et reelt problem. Både for den
inficerede fisk og for andre, der også er svækket af de samme
ændringer i miljøet i det enkelte vand - og så har vi balladen.
Endnu værre kan det gå, hvis en rask bærer af en fiskesygdom
flyttes fra ét vand til et andet, hvor bestanden ingen resistens
har mod den pågældende sygdom! - Det kan koste hele den
oprindelige bestand livet - mens den raske bærer lever i bedste
velgående.
Vi véd ikke, om der er foretaget autoriserede eller uautoriseret
udsætning af fisk i de to vande - men hvis det har været
tilfældet, så kan man her sagtens have en god forklaring på, hvad
der er sket - og et skoleeksempel på, hvorfor den slags flytninger
af fisk simpelthen er både for dumt og alt for farligt for
bestående bestande! –
Det er ikke
mindst af hensyn til risikoen for at sprede sygdomme, at
uautoriserede fiskeflytninger ganske enkelt er totalt forbudt i
Karlsgårde Sø, ligesom fiskeri med agn der ikke er fanget i
Karlsgårde Sø også er forbudt!
MEN - under alle
omstændigheder gælder det nu om at begrænse skaderne mest muligt -
og det vil også sige at forhindre, at en eventuel smitsom sygdom
spredes til Karlsgårde Sø. Her må det fremhæves, at der måske er
mulig-hed for, at karpefiskernes grej kan være en smittebærer, der
kan overføre en virus fra de inficerede vande til andre vande. Det
har faktisk allerede været fremme, at sygdommen kan være kommet
til Harte-Dons fra Nordborg med fiskere, der har fundet døde
karper dér, og som så er taget videre til Harte-Dons - det er jo
velkendt at mange lige falder tilbage på Dons, hvis Nordborg ikke
rigtigt har givet noget. Udelukkes kan det ikke - men bevises kan
det nok heller ikke.
I SSF er
bestyrelsen af den opfattelse, at da det nu er over 15 dage siden
at der er lavet fiskeforbud i Harte-Dons søerne og en uge siden i
Nordborg og
, så er chancen
for at lystfiskere skulle sprede evt. virus til Karlsgårde Sø via
grej minimal eller lig nul, da virus, med de temperaturer vi har
haft de sidste 14 dage, sikkert ikke vil kunne overleve. Derfor
ser vi ingen grund til at stoppe fiskeriet i Karlsgårde Sø.
Den bedste måde at sikre sig mod at sikre sig mod at overføre
virus til andre vande skulle være at gennemtørre alt grej grundigt
- navnlig net og sacks - og lægge dem ude i solen, så de udsættes
for 2-3 timers UV-lys på alle sider. Samtlige af de ofte fremførte
kemiske desinfektionsmetoder med f.eks. kaliumpermanganat eller
jod i almindeligt anvendte koncentrationer er langt mindre
effektive! - Klorin vil være effektivt - men ødelægger nettene.
Sollyset er gratis - og effektivt. En højfjeldssol kan være en
genvej på overskyede dage!
Desinficeringmidler
:
1. 1,0 % Virkon-s
2. 0,2 % Caustic soda
3 5,0 % Crystaline soda
4. 0,3 % Setex
5. 3,0 % Korsolin
6. 2,0 % Formalin /Formaldehyd
7. 2-5 % Phenol
8. 5,0 % Rodalon
Kan købes hos bla. Apoteker,
Materialister, Korn & Foderstoffer, Dyrlæger
Det anbefales at alt ligges i blød
min. 15 min.. Derefter skylles grejet godt under rindende vand og
hvis muligt soltørres, da UV strålerne i sig selv virker
desinficerende.
Virkon-s
er vel nok det mest effektive desinficeringsmiddel når det er vira
der skal slås ned, men er meget hård ved f. eks aluspoler der
angribes af korrosion .
Fremgangmåde :
Lav en 1 % opløsning af Virkon og vand, vask alt ,gummibåd,
flydering, vaders, skridtstøvler osv. godt af og lad
afkrogningsmåtte, fangstnet, keepsaks ligge i blød min.15 min.
Skylles derefter godt af i rent vand og hænges til tørre i solen.
Spoler tømmes for liner og vaskes
sammen med hjul og stænger godt af i en 5 % Rodalon
opløsning og skylles godt efter i koldt vand ...
Alle ovennævnte produkter kan med forsigtighed og omtanke benyttes
til desinficering ,alternativt kan man hos de fleste praktiserende
dyrlæger få sit grej desinficeret for ca. 200 kr. (vejledende
pris)
Bestyrelsen i Sydvestjydsk sportsfiskerforening opfordrer i denne
situation alle fiskere ved søen til forsigtighed og ansvarlighed.
Vi kan selv gøre virkelig meget for at undgå sygdommene i at
sprede sig, så følg ovennævnte opford-ringer og følg for øvrigt
vores hjemmeside, hvor det sidste nye i forsøgene på at finde ud
af, hvilke syg-domme, der er tale om og ikke mindst, hvad vi
bliver opfordret til at gøre af veterinærmyndighederne og andre
eksperter.
Bestyrelsen SSF |