|

|
Den nye
bekendtgørelse for vadehavet. |
|
| |
Bekendtgørelse nr. 118 af
20. februar 2004 om særlige fiskereguleringer og fredningsbælter i
Vadehavet og i visse sydjyske vandløb.
I bekendtgørelsen er der flere ændringer, hvor især paragrafferne 6 og
13 er af stor betydning. |
| |
§6: Fredning af laks og ørred
I vadehavet er laks
og ørred fredet i perioden 15. september - 28. (29.) februar.
Stk. 2. I de vandløb, der løber ud i
vadehavet, er laks og ørred, bortset fra regnbueørred, fredet i
perioden 1. november - 31. marts. I 2004 gælder denne fredning for
ørred dog ikke i marts måned.
Stk. 3. I Ribe Ås vandsystem, Varde Å og i Vadehavet nord
for Låsningsvejen til Mandø, er laks fredet hele året i tiden frem
til og med 31. december 2009. For Varde Å kan Fiskeridirektoratet
fastsætte særlige vilkår for et begrænset fiskeri efter rådgivning
af Danmarks Fiskeriundersøgelser. |
| |
§13: Fiskeredskaber i Vadehavet
I ruseredskaber, herunder bundgarn og lign., der er opstillet i
Vadehavet nord for Låsningsvejen til Mandø, skal der være anbragt et
stopnet eller en stoprist, der er udformet som følger:
1. Stopnet skal være anbragt i rusens forreste bøjle, idet nettets
maskevidde højest må være 75 mm halvmaske (knude til knude).
2. Stopristen skal være af stål eller andet af Fiskeridirektoratet
godkendt materiale og være monteret i forreste kalv med en ramme, stor
170 mm x 170 mm, og med et kryds, således at sidelængden i det enkelte
hul i krydset ikke overstiger 85 mm, jf. bilag 2.
3. Til fiskeri efter fladfisk i Vadehavet kan der anvendes en type
stoprist som angivet i bilag 3. Stopristen skal være af stål eller
andet af Fiskeridirektoratet godkendt materiale og skal have de
angivne mål, som fremgår af bilag 3. Ved montering af denne type
stoprist skal risten placeres med det 40 mm hul nederst og vandret. |
| |
Betydningen af denne bekendtgørelse
a. Premierefiskeriet i vandløb bliver først fra den 1. april 2005
jf. bekendtgørelsen, hvilket b. la vil være med til at beskytte
grønlænderne.
b. I Vadehavet bliver det praktisk taget umuligt at fange laks og
ørreder på grund af kravet om stopriste i ruser, hvilket kan blive af
stor betydning for opgangene ved hhv. Ribe Å, Sneum Å og Varde Å, hvor
der foregår et intensivt rusefiskeri umiddelbart udenfor vandløbenes
udmundinger. |
|