Vadehavet som nationalpark.

Af Benn L. Jensen

Den oprindelige fælleserklæring om et samarbejde imellem Danmark, Tyskland og Nederlandene om en beskyttelse af Vadehavet blev underskrevet i 1982, og siden er der sket mange forskelligartede ændringer, således at fælleserklæringen gradvis er blevet forældet.

Derfor har man i 2008 under den 10. regeringskonference besluttet en omfattende revidering af erklæringen imellem de tre lande.

Den nye erklæring indebærer 11 punkter mod fire fra 1982:

• Genbekræfter Vadehavets biologiske, landskabsmæssige og videnskabelige betydning og dets behov for beskyttelse fremover.
• Bemærker sig samarbejdets hidtidige resultater.
• Anerkender, at der i dag er et omfattende system af nationale og internationale lovgivningsmæssig forhold, der har indflydelse på beskyttelsen af Vadehavet.
• Fremhæver nogle af de væsentligste fremtidige udfordringer, heriblandt det fortsatte og alvorlige pres som den biologiske mangfoldighed er underlagt: Eksempelvis effekten fra klimaændringer herunder vandstandsstigningen i havet, samt bevarelsen af de landskabelige og kulturhistoriske værdier.
• Identificerer det grundlæggende behov for aktivt støtte fra offentlige og private sektorer plus borgere med flere under den fremtidige forvaltning af området.
• Anerkender den stigende opmærksomhed på landskabernes værdier herunder kulturarvens betydninger.
• Genbekræfter de vejledende principper for naturbeskyttelsesområder med rettesnor i forsigtighedsprincippet jævnfør habitatdirektivet.
• Opstillingen af en version om målsætninger for samarbejdet fremover.
• Identificeringen af anvendelsen hvad angår integreret kystzoneforvaltning.
• Definerer de geografiske rammer for samarbejdet.
• Opstiller nye organisationsstrukturer og ansvarsområder for samarbejdet fremover.

Sidst men ikke mindst erkender regeringerne i Danmark og Tyskland samt Nederlandene, at Vadehavets omfattende kystområde fra Den Helder i Nederlandene til Blåvands Huk i Danmark, er et enestående økosystem af stort globalt betydning, som sammen med dets kulturlandskaber er et fælles ansvarsområde imellem de tre lande.