|
Holsted Å,
ved golfbanen, 25-04-2006
Så var der laks…..
I år havde jeg besluttet at nu skulle jeg forsøge at få en
ordentlig fisk på flue, noget jeg endnu ikke har haft meget
succes med, hverken herhjemme eller i Norge. I vinters lavede
jeg en del nye rørfluer med cone-heads, bl.a. en der til
dels efterligner en Mepps spinner jeg har haft meget held med
(den med rød/gul krop og guld blad)… det kunne jo være at
det var det der skulle til.
Efter 7-8 ture i år, forskellige steder, uden at have haft så
meget som et eneste hug var jeg ved at komme i tvivl om
fremgangsmåden. Jeg besluttede mig dog for lige at tage en
aften tur i Holsted Å ved golfbanen, jeg valgte heldigvis min
klasse 7 stang med 0,30 mm forfang, og ikke klasse 5’en så
også lå i bilen (det viste der sig senere brug for, og lidt
til!) Efter at have fisket et par timer fik jeg en ca. 35 cm bækørred
som fik sin frihed igen… måske virker det flue piskeri
trods alt!
Klokken var ved at være 8, men jeg ville lige fiske 100 meter
længere før jeg stoppede. Jeg lavede et lille kast over til
et træ på modsatte side, og lige som fluen svingede ud kom
der noget farende der lavede en bovbølge på størrelse med
Fanø færgens. Noget nervøs lavede jeg et par længere kast
uden der skete meget, dog rørte fisken på sig hver gang, og
jeg fik en fornemmelse af hvor den stod. Jeg lavede det samme
lille kast som før, ca. 1½ meter foran fisken og denne gang
kom den farende som skudt ud af en kanon og tog fluen…
pulsen steg, og jeg var pludselig helt tør i munden!
Så begyndte 1½ times nervepirrende fight, hvor den trak
rundt med mig over en større strækning. Hver gang jeg
strittede imod blev den arrig og tog 30-40 meters udløb. Jeg
var nu endt ca. en kilometer længere nede ad åen og havde fået
min gaf pakket ud, men da jeg omsider mere præcist så hvor
stor den var glemte jeg hurtigt den ide og begyndte at tage
overtøjet af, så jeg bare stod i T-shirt og mine waders…
en vandgang syntes uundgåelig! Jeg måtte straks i åen for
at komme uden om en stor pilebusk, da fisken var på vej ned
over og klar til at runde næste sving (hurra for masser af bagline!). Jeg fik den nu ned på lavt, hurtigt strømmede
vand hvor den stillede sig midt i åen. Jeg sneg mig ind på
den bagfra, ude i vandet og fik fat med hånden om haleroden -
men nej, samme problem som med gaffen… hånden var heller
ikke stor nok, og fisken ville i øvrigt videre. Efter at have
gjort sådan 3 gange var jeg ved at løbe tør for gode
lavvandede stryg til mine angreb, og et faretruende dybt hul
med tilhørende træ i kanten nærmede sig. Heldigvis viste
fisken nu svaghedstegn og lagde sig om på siden et par gange,
nu fik jeg så endelig ordentlig fat om hale roden med en hånd.
Denne gang blev den bare stående, så jeg lagde stangen op på
bredden og tog fat med begge hænder. Nu var problemet bare
med at komme op af åen da jeg stod i vand til livet, jeg tog
fat med en hånd i gællerne og en i halen, nu prøvede den at
vriste sig fri, men taget i gællerne var en vinder og jeg fik
os bugseret op på land.
Nu stod jeg der, drivvåd med den største laks jeg nogen
sinde har set og alt mit overtøj, hat, briller, mobiltelefon,
gaf osv. spredt 1½ km opstrøms, det var blevet mørkt og jeg
havde det som om jeg havde løbet en maraton.
Jeg ringede
til Jørgen som sikkert nok kunne høre at jeg var helt oppe
at køre. Hjemme hos Jørgen fik jeg dulmet nerverne med et
par kolde øl, og vi fik målt og vejet laksen som viste sig
at være 111 cm lang og veje hele 14,7 kg! Jeg var endnu
engang helt rundt på gulvet, den største fisk jeg nogensinde
har fanget og min suverænt bedste fiskeoplevelse til dato. At
jeg fik den herhjemme i Danmark i vores egen lille Holsted Å,
på let fluegrej gør for mig simpelthen denne oplevelse til
aldeles ultimativ.
Når
nu folk spørger hvorfor vi lystfiskere gider fiske, ja så må
svaret vel være – derfor!
MVH
Finn Dahlin |
