Sneum Å
 

Fangstrapport Sneum Å 2011.
Indsend venligst fangstrapporter - gerne med billede og historie - E-mailadresse: webmaster@sydvestjydsk.dk


Der er laksestop i Sneum Å.

20.10D. 17/10 var en dag med gode fiskeoplevelser ved Sneum Å.
Jeg havde fisket en halv times tid med spinner, da den første oplevelse kom. Havde lige løftet spinneren ud af vandet, de der kommer en laks, som en torpedo nede fra dybet, ud af vandet efter min spinner. Det så vildt godt ud.
Efter endnu en halv times fiskeri længere opstrøms åen kom der et godt hug på spinneren. Efter en kort men heftig fight viste det sig at være en flot hun laks med afklippet fedt finne.
En hurtig afkrogning og noget kunstigt åndedræt, så kunne den svømme videre.
En times tid senere var der hug igen. Det føltes ikke som en laks eller ørred. Fisken blev ved bunden og var ikke til at få op i vandet. Men efter en tids køren frem og tilbage ved bunden gav den sig. Det viste sig at være en gedde på 90 cm og 5,5 kg.
Da jeg rensede den, viste det sig, at den havde 2 flod lambretter i maven. Den var vidst ikke klar over at de var fredet.

Da jeg kom tilbage til bilen, blev der lavet en optagelse med TV Glad.

Verner Poulsen


09.10Hej
Jeg har her i eftermiddag fanget en laks på 85 cm i sneum å i de nye sving.
En flot hanfisk i smukt bryllupstøj.
Genudsat uden fotosession ;o)

Hilsen
Michael Jensen, Værløse


19.9

Dette drejer sig om en havørred set af fiskekontrolløren Kim Andersen ved Ålbæk alias Sneum Å, hvor Heinrich Michel fra Hasselager på Sjælland fremviste fangsten den 9. september.
Under en ekstrem høj vandføring faldt fisken for den kendte 18 grams ABU reflex spinner med kobberbladet lige nedstrøms sammenløbet imellem Sneum/Holsted Å Under stort dramatik lykkedes det på trods af besværet med et udhængende træ at få fisken sikkert på det tørre under hjælp fra fiskemakkeren, hvilket endte med havørreden på 90 cm. prægtig 10,1 kilo tung. Redaktøren har slutteligt ikke et kendskab til en større stangfanget af denne art i nyere tid fra dette vandsystem.
Havørreden er langtfra den største Heinrich har fanget, eftersom det tidligere ved Mörrum er blevet til en tilsvarende på ikke mindre end 14,1 kilo.
Mottoet må være! En garvet ræv slog denne gang til i de sydvestjyske omgivelser.

Benn L. Jensen

31.8



Ved SSF fiskekonkurrence her i weekenden fangede jeg fredag en laks på 79cm -3,7kg,
Lørdag fangede jeg en havørred på 48cm-1,2kg samt en gedde på 52cm
alle fisk er fanget i sneumå

MVH
Frank Christensen.












27.8Hej
Jeg var igår en tur ved Sneum og fik en laks på ca. 4,5 kg. efter en kort forholdsvis hård fight, måtte jeg vinke farvel til den, der skulle jo være fisk til konkurencen. Til syneladende var der en pæn opgang, jeg havde set en laks helt ude af vandet længere nede.

Med venlig hilsen
Flemming Hegner Hansen


18.8Hej Poul

Efter utallige ture uden gevinst lykkedes det endelig at overliste denne laks. Fisken vejede 2,8 kilo fordelt på 71 cm og blev fanget på orm ved Ålbæk onsdag ( 16/8) aften kl. ca. 21.15.
Min makker Henrik Jensen måtte en tur i åen, da fisken skulle landes, da stedet var svært tilgængeligt.

Hilsen
John Jensen

18.8

hej jeg var en tur i snerum i dag. Desværre havde jeg glemt min store fluestang derhjemme, så det var noget af en figt med denne laks på 6,5 kg på en lille klasse 5# enhåndsstang.

m.v.h.
calle fra fanø

17.8Hej :-)))

Var en tur i Snerum å ved Ålbæk, fiskede i ca. en time og så var der bid en rigtig flot han laks på 4,8 kg og 84 cm.

Mange fiske hilsner
Ove Johannsen, Agerskov


15.8


Hej Poul

Kan se at der er ved at blive gearet op til fiskekonkurrencen på hjemmesiden, men se lige den her havørred på 80 cm. og 6,4 kg. taget af Daniel Staal netop fyldt 12 år i dag "Søndag" under Camp Junior 2011.

Mvh.
En træt og udkørt juniormedhjælper.
Benn L. Jensen


15.8
Hej

Sneum Å 14. august 2011
Var en morgentur til Sneum å her til morgen, og fangede denne nystegne hun laks, med friske bidemærker efter havlus.
75 cm 3,75kg

Fiskehilsener
Hans Peder Hansen


14.8Hej
Jeg har den 12/8 fanget en havørred - han - på 71 cm og 4,2 kg i Sneum å ved Kirken, kl. ca. 19.30. Dagen efter mistede jeg endnu en på samme stræk. Begge på en egen variant af "Luk og sluk" fluen. Den tog fluen meget kontant og kvitterede med tre-fire solide udløb, og gik derefter tungt og dybt. I andet forsøg fik jeg nettet den.

Det er skønt at der endelig er noget vand at fiske i. Jeg synes det har været en halvlunken sæson indtil nu ;o)

Hilsen
Michael Jensen
Værløse

13.8Hej Poul.

Den megen regn og derfor gode vandstand i åen lokkede mig til åen hen på eftermiddagen. Det skulle vise sig at være en god ide. Efter en times fiskeri fik jeg et godt hug og tanken en laks var der straks .Efter en god tids fight viste det sig imidlertid at være min personlige rekord i havørred.
Længde 82 cm. Vægt 7,5 kg.

Mvh.
Vilhelm Bülow.


13.8En flot nyopstegen havørred fra Sneum å på 6,3 kg fordelt på kun 75 cm!

mvh
Niels Jørn Skaarup


13.8
Hej, frisk laks fra Vadehavet fanget på spin i Sneum 11.08 - 3,2 kg / 74 cm - efter kraftig vandstandsstigning natten forinden...

Hilsen
Allan Møller


13.8
HEJ en aftenstur til sneumå sammen med Verner , gav mig denne lille havørred på 47 cm, årets første hjemtaget fisk.

MVH
Frank Christensen.


13.8Den 7 aug. Fangede jeg en laks på 3,2 kg 70 cm. i Sneum å.
venlig hilsen
Johs. Nielsen





Hej Poul
 
Her til morgen kørte jeg hjemmefra 45 min. før planlagt,  for lige at gå en lille tur med spinner-en i Sneum å inden arbejde.
Det skulle vise sig at være en rigtig god idé.
Jeg har fisket i 15 minutter da laksen hugger på spinneren. Det virker i starten som om at laksen går tilbage til sin plads, men når den mærker modstand fra mig kommer der rigtig gang i kampen. Sikke en  kamp, nettet og handskerne ligger oppe i bilen og jeg er helt alene.
Åen er temmelig oversvømmet, det viser sig at være en kæmpe fordel, da jeg kan  kane laksen ind over sivkanten på det lave vand over græsset.
Nu kan jeg efter yderligere kamp, få hånden omkring haleroden og få laksen skubbet op på græsset, lækkert.
Det er min første laks i Sydvestjydsk og vægtmæssigt min PR. Det er også den flotteste laks jeg nogensinde har set:-)
Laksen vejer 9,6 kg og måler 98 cm.
Fanget på en vibrax cobber nr. 4 med modhagerne klemt ind.
 
Knæk og bræk
Claus W. Ehmsen




Hej….
 
Så lykkes det, at få en fisk helt op på land. Ikke fordi jeg ikke har haft huk eller fisk på krogen i år, men skæbnen har været seks mistet/sat af forskellige størrelse og art. Men jeg skulle nok bare have startet med, at fjerne modhager på min krog så fisken kunne bide på? Nå men jeg skal ikke klage, der har været mange gode oplevelser ved åen og ikke mindst spænding hvad fight angår. Og fighten søndag aften blev til en flot hun laks 79 cm. 4 kg. en sølv blank af slagsen og hvorfra man  kunne dufte saltvandet i nu dejligtJ . Jan var klar nette og tak for det.
(har lagt en video på you tube `youmic2010` Sneum Å laks der rykker!!!
Knæk & bræk
 
Michael Jensen

13.8Mandag d. 8. august 2011 ved Sneum Å

Ja, tordenvejr og masser af regn. Blev dagen vi havde besluttet at tage til Sneum å. Jeg var sammen med min dren Jacob og fiskede med spinner opstrøms da jeg fik hug af fisk og det må siges at være en kraftkarl med mange kræfter. Men jeg fik den hurtigt ind og nettet . Det var dejligt at min dreng var med til at nette den.
Laks på 5,5 og 85 cm.
Jeg havde forinden mødt "manden med hunden". Fluefisker, - han fortalte at jeg skulle prøve nogle kast i den retning og det gav pote.

Hilsen
Kim Harsbo


13.8Hej Poul.

Mandag den 8 august kl 14.oo.
Efter en dejlig ferie måtte jeg en tur til åen.
Jeg kørte til Sneum Å (Allerupbroen) Hvor jeg fangede min første laks 69 cm - 2.9 kg Han (den kunne godt ha´været lidt større)
Myran spinner Panter 20 g

Med Hilsen
Bent Due Brodersen


5.8
Hej,
 
Søndag aften var familien Gadeberg endelig sammen ved åen igen, det har vi ikke været  siden den 1. april. (Jeg har fisket en del i Lerkenfeld og Simmested å, da jeg har været på efterskole i Ålestrup)
Nu skulle der fiskes. Lasse og HH startede ved sammenløbet med reje og orm. Jeg forsvandt ned af åen for at fiske opstrøms med spinner.
Da vi mødes efter en times tid, havde jeg se en enkelt fisk, og HH havde haft et par små nap. Jeg fortsatte op ad åen og fik lidt senere et tungt hug på en messing spinner. Efter en god fight  kunne jeg lande en pæn havørred på 63 cm og 2.7 kg. Da HH og Lasse kom tilbage brugte vi lidt tid på at beundre min fisk og fortælle lidt om vores oplevelser inden vi gik op til bilen. HH havde mistet en pæn fisk, han var for langsom til at give modhug. :-)
 
Anders  Gadeberg

3.8Hej poul.
Idag kl.12.30 spurgte min kone om vi ikke skulle tage ud og fiske lidt. ca.15. min. var kursen sat mod sneum å,vi parkerede nede ved broen ved sneum åvej. Vi fik vores stænger pakket ud,og jeg startede med at få modhagerne klemt ind. Så gik vi lidt opstrøms,ikke ret langt fra broen,der var meget lav-vande. Vi havde orm med,men jeg havde en Mebs condom spinner sidende på stangen,så jeg ville lige tage et par prøve-kast med den så jeg kunne få føling med strømmen. Ved 2. kast syntes jeg at mærke noget,men meget kortvarigt så jeg trode at det nok bare var grøde jeg havde mærket,men da spinneren kom op var der ingen tegn på grøde på den,så jeg kastede med det samme ud samme sted,og så kom Hugget. Jeg råbte til min kone,som endu ikke havde nået hendes første kast,at hun skulle komme og hjælpe, med at gøre nettet klart. Så efter en god fight på ca.10 min. kunne min kone som havde taget plads nede i åen,nette en flot hun-laks på 78,cm. og 5,25 kg. den havde kun meget få løse skæl.
Mvh. og knæk og bræk til jer alle.

Magni Jacobsen

2.8
Hej Poul

En fangstrapport og billede fra sneum å
I sin tid fiskede jeg en del, men med børn og en meget aktiv lystfisker til mand, har det stået stille.
Men i dag (31/7) skulle det være, børne blev passet, og turen gik til sneum å ved Endrup.
Jeg var meget forventnigns fuld på trods af kl var 12 og solen skinnede fra en skyfri himmel.
Det skulle vise sig at være et godt tidspunkt. :-)
Vi var ikke kommet mange hundrede meter ned af åen før det huggede.
Først trodede jeg det var en mindre fisk ( mine fiskeerfaringer ligger langt tilbage).
Men det giver nogle store ryk i stangen der bliver jeg klar over den er større end som så,
da den er oppe at vende i overfladen ser min mand en laks af en pæn størresle.
Jeg får et adrealin kich, hvor er det fedt, min mand guider mig så fisken bliver kørt træt
Fisken får lov at løbe med linen et stykke, den giver god modstand og efter 5 minutters intensiv fight ligger der en laks på 77 cm og 4.1 kg på bredden.
Ryster helt da fisken er på land, der går det først op for mig hvad jeg reelt har fanget.
Der fløj en million tanker gennem mit hovede under fighten, skulle jeg fange en laks, prøve at få en større fisk og ja opleve det som min mand så tit kommer hjem og snakker om er det ultimative, men ja den var god nok, det var blevet min tur.
Gad vide om ikke jeg skal med på fisketur igen, i nærmeste fremtid. :-)

Med storfanger hilsen
Tina Johnsen

1.8

Verner Poulsen fangede denne havørred på 50 cm og 1,7 kg i Sneum Å d. 27/7 2011.

28.7Hej,

Så kom den længe ventede regn endelig til vestjylland, og fiskefeberen begyndte igen at melde sig. Mandag aften tog vi en lille flok til Aalbæk, for at se om ikke vi kunne få krogen i en nystegen sommerlaks.
Efter et par timers fiskeri huggede en fin fisk på min orm, hvorefter den tog nogle voldsomme udløb. Fisken besluttede desværre at søge væk fra mig og gik direkte over imellem træpælene ved modsatte brink (skyldes vist en blanding af en stærk fisk og forkert indstillet bremse), og satte sig ubehjælpeligt fast. Efter et par minutters diskussioner besluttede fætter Peter og Aldi at gå tilbage til vejen, over på modsatte side og ned i skoven for at se om de kunne få linen fri (de spurgte selvfølgelig den flinke gårdejer om lov til at gå ned på hans jord). Peter gik forsigtigt i vandet hvor han igen kunne konstatere at hans waders stadig var utætte (Han fandt desuden ud af at hans mobiltelefon ikke var vandtæt:-). Det lykkedes dog Peter og Aldi at få linen fri. Fisken var helt færdig og var ikke til at redde, så det blev min hjemtagne laks i år 2011. En fin sommerlaks på 74 cm og 3,52 kg.

Tak til Henrik, Aldi og især fætter Peter. Men også tak til gårdejeren for tilladelse til at hente fisken op samt det tørre tøj fra skraldespanden til Peter, der blev gennemblødt efter turen i Sneum Å. Tøjet passede perfekt:-)

Mvh

Klaus Odby

28.7

Selvom sommerferie er lykken for alle. Kan tiden godt føles lang, så alle juniorer ved at de bare kan ringe, så finder vi nok ud af en tur til åen. Dette har mange af dem heldigvis gjort, så det er blevet til en del hyggelige ture, godt nok flest skaller og aborre. Men som i nok har læst en enkelt laks til Thomas.
I går mandag var det så 2 helt nye drenge, Stig og Jens jeg havde med til åen. Thomas var med som hjælper, herligt at de lidt ældre juniorer gider hjælpe nye. De fik så set en lille havørred på 38cm blive fanget og lynhurtigt udsat, lige som de fik set hvor voldsomt en ca. 6kg laks kan kæmpe og slippe fri, ved at bukke min abu-reflex spinner og rette lidt på krogene.
I dag tirsdag var det så Mads og Daniel som blev hentet for en formiddagstur. Tog til sammenløbet for at gå nedstrøms med orm og så spinde på hjemvejen. Mads startede løjerne med en fin skalle, Daniel og undertegnede måtte nøjes med små pilleri. Dog ikke ret længe for mit vedkommende, fast fisk på ormetaklet, og 2 dygtige drenge kunne korrekt nette en 71cm 3kg tung laks til mig. Jeg hjemtog den, da den havde slugt krogen. Hellere det en klippe linen. Men hvad den ligger nu i fryseren skåret som laksebøffer.
Efter en kaffe/kakao pause fik knejterne krogen i vandet, med et herligt resultat. Uden de helt store armbevægelser og ikke mange anvisninger kunne jeg nette en flot havørred på 43cm og 1kg for Daniel.
Daniels første fedtfinnefisk, så af med hatten og et fast håndtryk samt et højlydt tillykke fra mig og Mads.
Mads har jo prøvet at bøvle med storfisk, da han jo fik en 3,8kg laks sidste år på juniorcamp.
Af en eller anden grund, havde Daniel og undertegnede fået stillet vores fiskeiver, mens Mads kæmpede en brav kamp for at få hattrick. Desværre uden held.


Esben Bøgh.

28.7
Den 23juli kl.16,00 besluttede mig og min trofaste ven Peter(Blik) at tage en tur til Sneum Å (Ålbæk) og bade orm. Det havde regnet en del inden så vi begge havde en god mavefornemmelse. Turen gik helt hen til de døde træer. Efter et stykke tid var der bid.... Det rykkede lidt i stangen og jeg tænker lille aborre, men jeg ville drille Peter så jeg råber PETER PETER der bid og fniser lidt i mig selv... I det Peter kommer så tager helvede ved.. Der går det op for mig at det ikke helt er en lille aborre :) Den tager 3fine udløb helt rundt om hjørnet hvor jeg ikke kan se den da jeg stod et "Dumt" sted... Men efter 10min kunne Peter med hans "bedste" teknik lande den smukke laks.
Hun laks på 80cm og 4.8kg
Knæk & Bræk
Mvh
Haris aka Aldi


23.7
Verner Poulsen med Havørred på 2,5 kg og 58 cm. Fanget d. 20/7 i Sneum Å.

21.7Hej Poul

Efter 25 gange (mindst) til Sneum å,  var lykken heldigvis med undertegnede i går ved Ålbæk.
Jeg og min kammerat Niels, startede ud ved 18-tiden og da lyset efterhånden begyndte at forsvinde, var det ligesom om
 der blev mere liv i åen.  Ca. kl. 20:30 drønede proppen af sted og efter ca. et kvarter kunne jeg lande denne pæne lille
laks på 78 cm og 5 kg. fanget på orm.
Det var absolut sidste chance inden ferien, hvor lakskvoten i Sneum formentlig nok vil være opbrugt, når jeg igen er tilbage
medio august - mega heldigt!

Undskylder billedekvaliteten.

Knæk og bræk og fortsat god sommer til alle.

Hilsen
Ib Kristensen - medlem/Esbjerg


21.7
Min første havørred fanget på orm.
1kg og 43 cm. Fanget i Sneum Å d. 19/7.
 
Verner Poulsen

20.7Hej alle..
 
Så lykkedes det mig endelig at få en fisk over målet. Denne på 45 cm og 1,1 kg
Efter utallige ture til bla. Ålbæk og Endrup uden det store held, skulle der prøves noget nyt.
Det blev en tur til sammenløbet og ca. små 2 km nedstrøms. Skyfri og høj solskin.
Da solen gik ned begynde der at komme lidt aktivitet i vandet, og kort tid efter dansede proppen og fisken kom på land!
SIKKE EN FORLØSNING!
Må der komme mange flere!
 
Knæk og bræk derude
Ole

20.7
Hej Poul.
 
Fisk kan jeg ikke fange!
Men Men...
Med min ormetakkel har jeg fanget denne Mepps 5 
som har ligget på bunder af Sneum å ( nedstrøms sammenløber ) i et stykke tid.
Min krog havde fået fat i blinklåsen. 
 
Med Hilsen
Bent Due Brodersen

19.7
Sneum Å v/sammenløbet d. 17 juli

Vækkeuret ringede kl. 2.45 gaaaaab!
Nå ja for pokker vi skal på fisketur, frisk på et splitsekund og 5 min. efter stod jeg klar på gaden. Kl. 3.30 var vi, mine to gode naboer Michael, Allan og jeg på vej mod åen.
Michael og Allan havde en aftale med en laks, som Michael havde mødt et par dage tidligere i sammenløbet. Jeg gik opstrøms i Holsted Å for at kommer over broen og fiske længere oppe i Sneum Å.
Efter tre timer uden at mærke andet end en mindre fisk kunne jeg igen hilse på de andre to. Michael havde genudsat en lille havørred på knap 40 cm.
Ved sammenløbet fik jeg smidt agnen ud og drev langsomt ned mod Michael, det er sku træls hvis du får hug, her hvor vi har fisket strækket igennem mange gange, sagde Michael mens jeg listede under hans line for ikke at skulle rulle linen ind. Efter yderlige to meter var der noget der viste interesse for ormen og efter nogle sekunder, hvor proppen begyndte at flytte sig sidelænds, kunne jeg sætte krogen i en go fisk. Lidt træls at det ikke var en af mine makkere der fik den på!
Allan kunne høre der var ballade så han kom også for at kigge på. Efter en rolig fight kunne vi nette en fin havørred på 65 cm. 3,0 kg.
En rigtig dejlig morgen ved den fantastiske Sneum Å.
Knæk og bræk til alle ikke mindst til Michael og Allan.

Mvh.
Jens Lygum


18.7
Hej Poul
 
Billedet af havørreden taget den 15. juli 2011 en uge efter den første. Taget ca. 500 metre fra den første på næsten samme tidspunkt efter et kvarters fiskeri.
Havørred på 68 cm og 3,9 kg.
 
Mvh.
Benn

17.7
Hej alle

Fik en havørred på 3,2 kg i dag. Den huggede på en Flying Condom-spinner fisket opstrøms ved Ålbæk.

Vh.
Jesper Bunk


17.7
En regnfuld torsdag eftermiddag ved Sneum Å gav det denne havørred på 53 cm og 1,7 kg d. 14/7-11

Verner Poulsen


14.7
Hej Poul.

Atter en skønhed fra sneum å.Regnen må have sat gang i bidelysten for jeg havde flere gode nap i eftermiddag.

Mvh.
Vilhelm Bülow..

11.7


Hvilken søndag morgen
Søndag den 10. juli bliver en dag der ikke just går i glemmebogen eftersom der i Esbjerg fredagen forinden faldt 17 m.m. nedbør i løbet af et par timer . Normalt besøges åerne mindst tre gange ugentligt, men i denne sæson var det blot den sjette fisketur siden premieren den 1. april.
Der er naturligvist flere årsager hertil! For det første et arbejde som tidsmæssigt er meget krævende, og ikke mindst manglende fangster/indberetninger på grund af tørken i forårsmånederne.
Endelig her omkrig den 1. juli kunne man se beretninger om fangster næsten dagligt på hjemmesiden www.sydvestjydsk.dk, men skæbnen ville nu, at jeg blev ramt af en spytsten” En kalksten der blokere for afgivelsen af spyt i mundhulen”, hvilket i øvrigt er yderst smertefyldt, hvorunder man ligner en med fåresyge. Efter lægens anvisning om at tygge tyggegummi og hele tiden masser stedet, kom der endelig hul på kirtlen.
Kære venner! Ønsk aldrig at det sker for jer, for det der kommer ud sker tæt på smagsløgene, og sådant smager ekstremt dårligt.
Nuvel næsten ovenpå igen gik turen til Sneum Å, hvor et blev til fem kontakter under et par timers fiskeri med en spinner.
A: Observerede et par springende ukendte fisk.
B: Havde en kort kontakt med en ukendt.
C: En lille yderst kroget laks på ca. 70 centimeter som blev genudsat uden at den endte på land.
D: Slutteligt en tyksak havørred på syv pund som endte til konsumering i fryseren.
Sidst men ikke mindst foregik fiskeriet med modhagerne klemt ind, hvilket først er gældende fra den 1. august i fiskevandene underlagt Sydvestjydsk Sportsfiskerforening – Esbjerg.
AK JA hvilken søndag morgen på blot tre timer helt mutters alene herude i engene ved Sneum Å bortset fra et ekstremt spændende dyre og fugleliv.

Benn L. Jensen

7.7



Sneum Å v/Ålbæk d. 5 juli 2011

En eftermiddags/aftens tur startede ved Sneum Kirke, halvvejs mellem vej broen og jernbane broen var der en mindre havørred der fejlhuggede på min spinner, den var kun på i kort tid inden den slap taget igen. Derefter var der ikke mere at komme efter, Michael (min nabo) og jeg blev enige om at tage til Ålbæk, hvor vi ville gå et stykke opstrøms for derefter at drive nedstrøms med orm. Kort efter start forsvandt proppen meget volsomt fra vandspejlet, tilslag og fast fisk. Jeg fik kaldt på Michael og efter en rolig fight kunne jeg vade ud i åen og nette fisken.
En smuk hanhavørred på 74 cm. 4,75 kg., fanget på en utrolig smuk (men varm) aften ved Sneum Å.

Knæk og bræk til alle
Med venlig hilsen
Jens Lygum


5.7



Lørdag d. 2. juli var jeg taget til Sneum å midt på formiddagen inden det lovede regnvejr skulle komme. Efter ca. 45 min. begyndte det at regne, men det forblev blot noget stille sommerregn, så jeg fortsatte ufortrødent. Det skulle vise sig at være en god idé. Ca. et kvarter senere faldt hugget straks efter jeg havde kastet ud og begyndte at spinne ind. Fisken tog derefter nogle tunge udløb både opstrøms og nedstrøms, og sprang 2 gange fuldstændig fri af vandet. Efter ca. 10 minutter havde jeg dog fået styr på fisken, og den begyndte at vise træthedstegn, og jeg kunne holde den på kort line. Jeg havde i mens, jeg fightede fisken, fundet et egnet sted og stillet mig ud i vandet og fundet både net og gaf frem fra tasken. Det stod dog hurtigt klart, at nettet vist ikke kunne bruges i denne sammenhæng. Jeg fik ført gaffen ind bag gællen i første forsøg og kunne nu løfte min nye personlige rekord på land. Alligevel var overraskelsen stor, da jeg fik målt og vejet fisken. Hele 98cm. og 9,5kg.

M.v.h.
Klaus Høgsbro Rebien

1.7
Laks 80cm 5kg fanget i Sneum Å 30-06-2011
Hilsen
Kjeld Schmidt


29.6


Hej alle.
 
Den 26. juni har vist sig for mig, gennem årene, at være en god fiskedato.
Og i år var ingen undtagelse!
Michael og jeg var taget til Sneum å på en aftentur.
Vi havde begge en god fornemmelse.
Turen gik hurtigt nedover åen til et sted hvor vi begge havde mistet fisk for nylig
og ormene blev søsat.
Efter ca et kvarters fiskeri røg proppen under med et drøn, tilslag, fast fisk,
og så startede en forrygende fight.
20 meters udløb, først opstrøms så nedstrøms, 3-4 gange, med mig halsende
efter. Sådan gik de første 20-25 minutter inden fisken begyndte at vise træthedstegn.
Efter yderligere 5 minutters udtrætten af fisken, overtog Michael stangen og jeg kunne
nette en utrolig smuk laks.
Lynende blank med løse skæl. Længde 86cm, vægt 6,0kg.
 
 
Fiskehilsener
 
Jan Schmidt.

28.6


Hunlaks – 92 cm - 7,5 kg
Holger Wulff

25.6



Hej   Poul.
 
Stod tidligt op til morgen for at prøve fiskeriet efter nattens byger. Første stop gav hverken pillen eller bid, så efter en times ormebadning flyttede jeg. Det skulle vise sig at være en god ide thi allerede efter 20 meters driv fik jeg et godt hug. Efter en lang fight viste det sig at være en havørred.   
L. 81 Cm.
V.6.0kg.
 
Mvh.
Vilhelm Bülow.

23.6
Hej Poul

En lille aftentur til Sneum, hvor både min fiskemakker Åge og jeg fik fight  og flotte fisk. Åge en fin blank havørred, og jeg en Laks, på 80 cm ,( sølvblank og  med havlus) som vi kunne nette, efter en lang fight,med nogle gevaldige udløb.
vh.
Jørgen Hjorth Jensen  

21.6
En aften tur til sneum å i det fine vejr gav en dejlig blank havørred.
L. 54 Cm. V. 1.6 Kg.
 
Mvh.
Vilhelm Bülow.

19.6
Hej Poul.
 
En tur til sneum å i formiddag efter regnvejret  viste sig at være en god ide. Havde kun lige fået et par orm på krogen og søsat proppen
 
da noget pillede ved ormene. Efter tilslag fik jeg en vældig fight og jeg troede at en laks havde taget krogen, men efter ret kort tid fik jeg
 
halen at se og blev klar over det var en havørred. Sølvblank og løse skæl.  L. 70 cm. V.4.3 kg
 
Mvh.
Vilhelm Bülow.


3.6


Hej Poul.
Så lykkedes det omsider.
Her ser du resultatet af kort tids fiskeri i formiddags i sneum å. Dejlig laks på 99 cm. 8.6 kg.
Fisken var i forrygende form og gav mig en rigtig god fight.
 
Mvh.
Vilhelm Bülow.

31.5
Hej Poul!
 
Nu skal det hele jo ikke handle om laks (eller fodbold), så hér kommer billede af en helt frisk, kort og kompakt HØ (helt uden køns stoffer) fra Sneum Å.
Søndag aften, efter en på alle måder træls fodboldkamp – Vandet stod helt stille ved grødefanget på trods af perfekt ”højvands tabel”, så turen blev forlagt til Størsbøl.
Første kast ! - Så bliver det ikke nemmere/bedre 70 cm og 4,45 kg.
 
Mvh.
Palle

28.5
Hej Poul.
Her et par fisk fra min tur til Sneum å i søndags. Kunne næsten ikke tro på at man kunne fange store regnbuer i åen.
Fangede først 1 som målte 56 cm.Efter ca 30 meter hug igen denne målte 60 cm.

Mvh.
Vilhelm Bülow

27.5
Hej Poul!
 
Så kom forløningen for 2011 på land!
En hun-laks i Sneum på 7,1 kg 92 cm fanget på spinner. Det skal siges at alle finnerne var hele på fisken så meget tyder på en vildlaks, men var dog ikke helt blank så den har muligvis gået i åen et stykke tid. Det tog ca 10 min at lande fisken og så kom Jørgen og tog et par flotte billeder. TAK JØRGEN!!
 
Knæk og bræk til jer alle og god sommer!
 
Mvh
Torben Pedersen 

17.05
Her til aften den 16/5 var jeg lige en tur ved Sneum Å. Efter et par timer med spinner skiftede jeg over til en rød todelt Rapala.
Det skulle vise sig at være en god ide. 5 minutter efter fik jeg et gevaldigt hug og yderligere 20-25 minutter senere, kunne jeg lande en kæmpe laks på nøjagtig 1meter!
Kæmpen vejede i øvrigt 10,5 kg
 
Venlig hilsen
Thomas Madsen

06.05Sneum Å - 5. maj 2011
Så lykkedes det endelig - efter jeg ved ikke hvor mange forsøg ! - Efter arbejde tog jeg til stykket opstrøms motorvejen med en Mepps 3. Der var jo ikke meget vand i åen, og jeg havde da også stykket for mig selv. I et af de typiske laksehuller fik jeg så hugget kl. 16.15. 20 minutter senere - med en tilsyret arm og en næsten rødglødende bremse - kunne jeg gaffe en flot hanlaks på 98 cm og 9 kg - bedre bliver det ikke.

Ole Stokholm Lauridsen


30.04

Sneum Å d. 28 april 2011.
Tirsdag d. 26 kom de første rygter om en stime laks var trukket op i åen, Holger Wulff var ved "GODSET" på en lille aftentur med fruen. En lystfisker de snakkede med kunne berette om én mistet laks samt han havde set yderligere 3 laks springe. Holger (og kone)kunne ved selvsyn berette om 3 springende laks mere, de to af dem på "GODSET´s" grund. Torsdag eftermiddag og aften som var afsat til fiskeri skulle selvfølgelig gå til Allerup. Michael min gode nabo og jeg skulle prøve om vi kunne finde en laks til ham, måske i S-svinget opstrøms "Marens Hul". Så langt kom vi ikke, i stedet ringede Otto for at fortælle at han netop havde landet en flot laks på omkring en meter. Tillykke og hvor har du så fanget den, fik jeg spurgt, jeg kunne jo ikke se han nogen steder fra hvor jeg var. I "S-svinget" opstrøms "Marens Hul" !!!!!!!!!
Selvfølgelig havde han fanget den der, det var jo der jeg skulle have Michael igang med at fiske.
Jeg aftalte med Otto at vi skulle mødes ved Allerup Broen så den kunne blive vejet, målt og taget nogle billeder.
Hun laks på 98 cm. 8,25 kg., super smuk laks med mange lus.
 
Knæk og bræk til alle
Med venlig hilsen
Jens Lygum

29.04
Hej Poul, hermed en lille fiskehilsen.
 
Onsdag den 27. april 2011, kl. 14,15 høj flot solskin, Gøgen kukkede i det fjerne, svalerne kom i stort tal, Sneum å ved Grødefanget, havde dagen i forvejen hørt der var gået friske laks op i åen; dette skulle efterprøves. Og sandelig om der ikke var frisk fisk i åen, men desværre for mig var det ikke en laks der huggede på min Toni Spinner, men en særdeles flot og blank Steel Head på 1,2 kg og ca. 50 cm. Efter at have rengjort den hjemme, kunne jeg konstatere, at farven på kødet var ualmindelig meget laksefarvet, så det var da ikke så ring endda.
 
Godt nok ikke en laks, men en god opvarmning til hvad der forhåbentlig kommer senere.

Arne Harder


14.04
Hej Poul.
Startede dagen ved Endrup, men det var åbenbart ikke der det store slag skulle udkæmpes på daværende tidspunkt.
På turen fra parkeringspladsen og et langt stykke nedstørms var der ikke den store aktivitet. Mødte en ældre mand, som gik med sin 2 hånds-fluestang og ham jeg fik en længere snak med, men heller ikke han havde fået noget på krogen. Tog så den beslutning, at kører hen og se de ændringer der lavet ifm, at føre åen tilbage til sit naturlige løb.
Flot er det og det skulle senere vise sig ikke, at være en dårlig ide, at se dette. Efter, at have gået forbi alt det nye, prøve jeg igen med en orm og det varede ikke længe inden proppen var væk under vandet. Troede i første omgang, at den igen igen sad fast i bunden, men det skulle vise sig, at være en helt anden årsag. Prøvede, at få prop+krog fri, men så skete der noget. ET gevaldigt træk i linen gjorde, at man vågnede op, da der blev et kraftigt mod-ryg i den anden ende og så gik kampen ellers. Lange udløb både op og ned af åen med et fiskehjul, hvor snøren blev nærmest flået af. Ikke engang proppen var, at se, sådan blev den holdt under vandet.
Jeg ved ikke hvor længe det stod på, men under den lange fight med en meget snu fisk var snøren omkring en gammel gren, som ikke lod sig snække, men heldigvis fik jeg snøren fri af denne, kunne fornæmme, at fisken stod og ruskede i bunden for, at slippe, men sådan gik det ikke.
Da den langt om længe viste sig i overfladen uden, at være synderlig træt, blev jeg i tvivl om mit net var stort nok.
Det skulle dog ikke være det eneste problem. IKKE om den fisk ville overgive sig, igen igen store udløb, både op og ned af åen. Fisketasken var smidt længere nede af åen og der lå gafen i også var den ikke til meget hjælp.
Kampen fik dog en ende og hvor heldig kan man være med en laks på 90 cm og 7,6 kg, sølvblank med løse skæl og havlus.
Godt man brugte en krog str 4/0 ellers tror jeg ikke den flotte fisk var kommet på land efter den lange fight og et 100 meter løb på tid, den tror jeg er slået langs Sneum Å’s breder, sådan føltes det så længe det stod på.
Knæk og bræk til alle for sæsonen 2011.

Med venlig hilsen.
Henrik Larsen

12.04Udsigten til en aflyst kuttertur fra Nr.Vorupør (storm) fredag den 8/4, skulle ikke ødelægge fridagen.
Turen gik til sammenløbet Sneum-Holsted å.
Trods den kraftige blæst var der her lidt læ, men ingen fisk.
Herefter gik turen til Sneum å ved Ålbæk bro, opstrøms. Her var der noget mere blæst, fik søsat ormene og fiskede nedover.
På det åbne stykke ned mod svinget, skulle jeg lige have styr på linebugten og da der var kontakt med proppen, kom hugget meget kontant og tungt, et langt udløb nedstrøms til modsatte bred blev bremset med et par klik på bremsen.
Jeg råbte meget højt på noget hjælp, men Knud E. fra Kolding gik opstrøms som den eneste og kunne ikke hører pga. blæsten.
Resten af fighten foregik med en noget løsere bremse, noget jeg havde hørt NJ fra G.R.O.B. er tilhænger af og heldigt for det. Da laksen kom tæt på land, kunne jeg se krogen sidde udvendigt i læben i underkæben. Efter 20-30 min. kunne jeg gaffe laksen og komme med et sejrsbrøl.
Lidt efter kom Knud E ned til mig og tog et par billeder, tak for det.
En flot hun laks 93 cm – 7,8 kg fanget på orm.

Hilsen
C.C.Knigge,
knæk og bæk til alle.


07.04
Arne Mikkelsen med laks fanget i Sneum Å.
Fisken var 88 cm og 6,2 kg og blev fanget på orm.

05.04
Sneum Å ved Allerup 3 april 2011.
Efter at have brugt hele formiddagen i Varde Å ved "Brudesengen" uden kontakter med fisk, drog N.J Jepsen og jeg mod Sneum Å. Vi ville prøve på strækket fra "Hybenbuskene" til Allerup Broen inden det blev højvande.
Selvfølgelig skulle jeg prøve lige opstrøms "Hybenbusken" hvor jeg mistede en laks i fredags. Flere gange drev jeg over med orm uden det mindste interesse fra fisk. Da der ikke var noget lod jeg proppen drive forbi buskene. Pludselig var der noget der "pillede" og proppen hoppede og dansede, da jeg gav tilslaget kunne jeg mærke noget tungt og mere var der ikke. Nye orm og samme vej med taklet, endnu engang begyndte proppen sin dans på åens overflade, pludselig dykkede den under overfladen og trak en halv meter ud mod åens midte. Et kraftig tilslag og der var fast fisk, jeg fik kaldt på NJ som kom ilende med net og gaf.
NJ var hurtig til at få fundet kamera frem så der kunne filmes noget af fighten, en super fight med lange udløb som med tiden blev kortere og kortere, det eneste der kunne få laksen op på finnerne igen var da jeg første gang skulle gaffe fisken, ramte jeg det ene gællelåg, i stedet for den bløde bug bag hovedet. Benn var også på vej mod os men han nåede kun lige akkurat at se laksen blive smidt op på land. Efter der var taget billeder skulle der drikkes kaffe på GODSET´s terrasse, hvor laksen også blev lagt til skue. 88 cm. 6,2 kg.
Endnu engang en fantastisk tur til Sneum Å
Knæk og bræk til alle i 2011
Med venlig hilsen
Jens Lygum

03.04


Hej

Jeg var på premieredagen en tur ved Sneum Å ved Endrup.
Det gav denne fine han laks på 85cm og 7,0 kg fanget på wobler.

Peter Rønnov