
Holme Å - Ansager Å
Fangstrapport Holme Å, Varde Å og Ansager Å 2011. | |||
| 1.8 | ![]() ![]() | Varde Å på SSF´s fiskevand ved Ansager: 30/7 2011 Det er vist ikke nogen hemmelighed at jeg er gift med Jens Lygum. Det er vist heller ikke nogen hemmelighed at han fisker en del. Nogle gange lidt for meget, hvis du spørger mig; nogle gange ikke helt nok hvis du spørger ham. Derfor forsøgte vi at kombinere mit behov for hygge med manden og Jens´ behov for fiskeri, med en tur ud i solskinnet ved åen. Vi startede med at køre gennem Varde by. Jens insisterede på at købe dagskort til mig, da han ikke ville risikere det – meget usandsynlige – at jeg skulle fange en laks på hans medlemskort. Jeg havde i forvejen meddelt at hvis jeg mod alle odds skulle få laks på krogen, så SKULLE den hjemtages selv med en længde på 60,0005 cm. Vel ankommet til Varde Å (ved Ansager), stillede jeg an med stol, tæppe, kaffe, madkurv, avis m.m og satte mig godt til rette i solskinnet ved åbredden, mens Jens riggede stængerne til. Det var det rene idyl. Jeg fik en reje på krogen, kastede ud, og satte stangen i stangholderen. Der sad jeg og hyggede mig i ca. 40 min., læste avis, drak kaffe og kastede et blik på stangen i ny og næ. Pludselig bliver jeg lidt opmærksom og søger assistance hos Jens: mon der er bid når linen og stangen ser sådan ud? Det mente Jens ikke helt. I så fald var der vist kun tale om små fisk. Jeg tog stangen, spinnede lidt ind og så kunne jeg mærke ”noget”! Jeg gav tilslag og så tog f…… ved linen. Det var bestemt ikke småfisk! Jens kom til med net og gode råd om fight af fisk og efter 5 min. nervepirrende fight kom den flotteste laks til syne. Jens var klar med nette og …… så sprang linen!!!!! HVAD?!?!? Siger de ikke at en fireline kan holde til en hval????? Det var ren nedtur!!!! Men nu var jeg tændt. Ad h… til med kaffe, madkurv, stol, avis og andet, nu skulle jeg bare fange fisk. Store fisk! I 2 timer lavede jeg ikke andet end at fiske – uden held – og det var tid til at vende næsen hjem mod Esbjerg. Jeg kastede det sidste kast, spinnede ind og pludselig var der kraftig modstand. HURRA. Jeg fightede igen i ca. 5 min. og endelig kom en laks til syne i vandkanten. Jens håndlandede den i halen og stor var vores forundring da vi så at den ikke havde bidt på min krog. Krogen havde der i mod hægtet sig fast i det store stykke bly der hang ud af dens mund fra fighten tidligere på dagen. Ufatteligt. Hvor heldig har man lov til at være? Tænk sig at fange den samme fisk to gange på én dag. Hvor heldig har JEG lov til at være? Tænk sig at fiske for første gang i Varde Å og så fange en laks på 85 cm. og 4,9 kg. Det er da heldigt! Venlig hilsen og knæk og bræk Ann-Britt Lilleøre Krogvej 21 6700 Esbjerg | |
| 1.8 | ![]() | Fik en laks på det nye stykke i varde å på 7,05 kg 94 cm, Fanget på orm! Det var en HAN-laks med lidt farve. Mvh Torben Pedersen PS : Arne Harder lokkede mig til og prøve derude! Tak for det Arne!! | |
| 9.7 | ![]() | En Laks fra vores nye fiskevand ved Varde Å 80cm 5,50kg Hilsen Kjeld Schmidt | |
| 20.6 | ![]() ![]() | Hej Poul. Søndag de 19. juni 2011 var junior afdelingen ved holme å for at se om vi ikke kunne fange nogle ørreder. Vi var 6 juniorer og 3 voksne som deltog i en dejlig tur til Abildhede, vejret var med os ingen regn trods meldinger om byger. Der blev rigget til med Orm, spinnere og flue. Efter en halv times fiskeri kom meldingen fra Lasse at nu var der fisk på flue stangen. Inden undertegnede kunne nå op for at hjælpe med landingen var fisken nettet og på land. En flot bækørred på 30 cm. Det var desværre dagens eneste fisk, selv om der blev fisket ihærdigt. Hen på eftermiddagen blev vi alle enige om at det havde været en dejlig dag, og besluttede os for at vende næsen mod Esbjerg. Først skulle vi dog lige forbi og inspicere et muligt emne for en lejer plads til Junior camp 2011. Knæk og Bræk Junior afdelingen Hans H. Gadeberg | |








